Annonce
Indland

Studerende sender selvbygget satellit i kredsløb

Tirsdag klokken 19.38 dansk tid skal en aarhusiansk udviklet satellit efter planen sendes ud i rummet fra Kennedy Space Center i Florida. Satellitten "Delphini 1" skal i første omgang op til Den Internationale Rumstation, ISS, og herfra skal den sendes ud i sin egen bane. (Arkivfoto).

Aarhus Universitet vil med satellitprogram uddanne kvalificerede medarbejdere til voksende dansk rumindustri.

Når fragtrumskibet "Dragon" tirsdag aften sendes afsted fra rumbasen Kennedy Space Center i Florida, vil det blive nøje fulgt af en gruppe aarhusianske studerende.

Med om bord er en satellit, som er designet, samlet og afprøvet af studerende fra Aarhus Universitet.

Det er den første af en række studentersatellitter, forklarer lektor Christoffer Karoff, Institut for Geoscience.

- Ambitionen er at lave et program, hvor vi uddanner rumkandidater, der har erfaringer med at sende satellitter ud i rummet, siger han.

Satellitten, der blot vejer ét kilo, er navngivet "Delphini 1" efter de to delfiner, der indgår i universitetets vartegn.

Det er planen, at den første satellit vil blive efterfulgt af flere de kommende år.

Danmark har nemlig en voksende rumindustri, som med lys og lygte søger efter kvalificerede medarbejdere.

Et eksempel er virksomheden GomSpace A/S i Aalborg, der udvikler nanosatellitter. På tre år er virksomheden vokset fra ti til over 200 medarbejdere.

- Vi ved fra blandt andet GomSpace, at de har uhyre stor brug for kvalificeret arbejdskraft, men at de har været nødt til at gå til udlandet for at finde den.

- Så hovedformålet er at levere den fremtidige arbejdskraft til GomSpace og andre virksomheder inden for den voksende rumindustri, siger Christoffer Karoff.

De studerende, der har arbejdet med satellitten, kommer fra forskellige fag.

- Det er ikke kun ingeniører, der har arbejdet med projektet, men også studerende inden for fysik, astronomi og geoscience. Så vi arbejder på tværs af faggrupper, sådan som man også gør ude i virksomhederne, siger han.

Det virker ekstra motiverende, at satellitten ikke bare strander på en hylde i et auditorium, men rent faktisk sendes i kredsløb.

- Det er sådan noget, der kan være medvirkende til, at man giver den en ekstra skalle og kommer igennem studiet, siger Christoffer Karoff.

Som led i projektet har universitetet sat en høj antenne op og opført et kontrolrum med skærme, hvorfra de studerende kan kommunikere med satellitten.

Første stop på turen bliver Den Internationale Rumstation, ISS. Først til januar vil satellitten herfra blive sendt ud i sin egen bane.

Opsendelsen tirsdag aften kan følges både på universitetet, som i dagens anledning slår dørene op, og på dets Facebook-side.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce