Annonce
Indland

Studie beviser at narhval og hvidhval fik unge sammen

Københavns Universitet/Free

Forskere fra Københavns Universitet har som de første bevist, at en narhval og hvidhval har parret sig.

I næsten 30 år samlede et besynderligt hvalkranie støv i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum. Nu er mysteriet bag det underlige kranie endelig løst.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet har nemlig bevist, at kraniet stammer fra en krydsning mellem en narhval og en hvidhval.

Forskningen er det første og eneste bevis på, at narhvaler og hvidhvaler får unger sammen.

Det fortæller dna-forsker Eline Lorenzen, der er kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Hun er leder af studiet, der netop er publiceret i Scientific Reports.

- Vi kan ikke sige, hvor ofte det sker, eller vi bare har fået den ene gang, det er sket i verden, og det lige præcis er det kranie, som vi har i museumssamlingerne.

- Men jeg har andre studier i gang, hvor vi har kortlagt hele arvemassen fra både narhval og hvidhval. Og vi kan ikke ud fra arternes arvemasse se noget som helst om, at de har blandet sig i hvert fald inden for de sidste over en million år.

- Så det virker, som om at vi har fundet et meget unikt fund, siger dna-forskeren, der dog vil undre sig, hvis fundet er det eneste i verden, siger Eline Lorenzen.

Forskningen har vist, at hvalkraniet kom fra en hval, der har en narhval som mor og en hvidhval som far. Forskerne har dog ikke kunnet klarlægge, hvorvidt hybridhvalen selv kunne få unger.

Det var en grønlandsk fanger, som i 1980'erne skød hvalen og studsede over dens underlige udseende.

Han lagde kraniet på taget af sit redskabsskur, og nogle år senere kom professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut forbi og indleverede det til Statens Naturhistoriske Museum.

Hybridkraniet er større end kranierne på narhvaler og hvidhvaler. Men især tandsættet skiller sig markant ud.

Hvor narhvalen kun har én eller to snoede stødtænder, og hvidhvalen har et sæt af mange små ensartede tænder i lige rækker, har hybridkraniet et sæt af længere, snoede og spidse tænder med en helt anden vinkel.

- Det er et totalt bizart tandsæt. Så allerede der kunne man lugte lunten, at det måske var en opblanding af to arter. Men det har vi så endelig bevisførelse for, siger Eline Lorenzen.

/ritzau/

Annonce
Hele forskningsartiklen publiceret i Scientific Reports
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce