Annonce
Indland

Studievejledere dårligt rustet til at vejlede om udlandsophold

Vejledningen om studier i udlandet er for dårlig i gymnasiet og på universiteterne. Problemet er, at mange vejledere ikke er uddannet til opgaven, lyder det fra både de studerende og vejlederne selv.

På trods af regeringens målsætning om at flere danskere skal læse i udlandet, er det alt for svært at få vejledning om studier uden for landets grænser. Sådan lyder det fra både studievejlederne og de studerende selv. Det skriver Berlingske.

Annonce

»Alle dem, vi har snakket med, lige meget om de læser på gymnasier, universiteter eller handelshøjskoler, fortæller, at studievejlederne bare ikke er uddannet til at vejlede om udlandsophold og ikke ved, hvordan de skal hjælpe,« siger Sørine Vesth Rasmussen, formand for foreningen Danish Students Abroad, som består af frivillige unge, der rådgiver studerende om udlandsophold.

Organisationen er opstået netop som en reaktion på, at mange ikke ved, hvor de skal få vejledning om at læse i udlandet.

Et lignende billede tegner sig i en rundspørge, som Berlingske Research har sendt ud til 447 studievejledere, der har ansvar for vejledning af studerende på landets ungdomsuddannelser. 62 af de 93 studievejledere, som har svaret, oplyser, at de aldrig har modtaget undervisning eller kurser i at vejlede om studier i udlandet, mens 31 svarer ja til, at de har modtaget undervisning eller kurser i at vejlede om studier i udlandet.

Samtidig svarer 46 nej til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig rustet til at vejlede om udlandsstudier, mens 36 svarer ja. Resten svarer »ved ikke« eller ønsker ikke at svare.

Problemet er ifølge Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF, at de vejledere, der har ansvar for at vejlede om udlandsstudier, sjældent befinder sig på skolerne. Siden 2004 har det nemlig været de vejledere, der holder til på landets syv studievalgscentre, som tager sig af vejledning om alt, hvad der har med de videregående uddannelser at gøre, mens de studievejledere, der til daglig er på skolerne, kun har ansvar for at fastholde de unge på gymnasierne og vejlede om det.

Mens studievalgsvejlederne er uddannede, er der intet krav om, at vejlederne rundt omkring på gymnasierne skal have en uddannelse på området.

»Vi må ikke vejlede om andet end det, der handler om at gennemføre gymnasiet. Men i praksis vejleder vi også om udlandsophold, selv om det ikke er vores område, men studievalgvejledernes. For studievalgscentrene ligger kun i de større byer, og de kommer måske kun på skolerne fem til syv gange om året. I dag ved studievalgsvejlederne meget mere om udlandsstudier, end vi gør, men hvis Helle fra Studievalg først kommer om seks uger, kan jeg jo ikke bare sige: »Det synes jeg, du skal snakke med hende om« til en elev, der beder om vejledning,« siger Hanne-Grete Lund, som er vejleder på Mulernes Legatskole og formand for Studievejlederforeningen, der repræsenterer studievejlederne på gymnasierne og HF.

Også gymnasieeleverne mener, at vejledningen om udlandsstudier er for dårlig:

»Jeg tror nærmest ikke, man får nogen vejledning om udlandsstudier i gymnasierne. Det er de færreste elever, der overhovedet ved, at man kan begynde på en videregående uddannelse i udlandet med det samme,« siger Phillip Dimsits, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Det er ikke kun på gymnasierne, at vejledere mangler uddannelse. Det samme gælder på universiteterne.

»Det er mærkeligt, at der ikke er formelle krav om, at vejlederne på de videregående uddannelser er uddannede. Det betyder, at de får spørgsmål, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Det er en professionel opgave at vejlede, men man sætter ikke professionelle til det,« siger Helene Valgreen, som er ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i karrierevejledning.

Derudover er hun også formand for Danmarks Vejlederforening, som samler vejledere fra forskellige instanser, blandt andet studievalgscentre og universiteter.

Hvis de studerende vil søge til udlandet gennem en udvekslingsaftale, som det danske universitet har med et udenlandsk universitet, vil universitetets vejledere typisk være gode til at rådgive om den specifikke aftale, mener Helene Valgreen.

Men hvis de studerende vil gå en anden vej og for eksempel selv arrangere et udlandsophold ved på egen hånd at tage kontakt til et udenlandsk universitet, er det langt sværere at få hjælp.

»Det, vi vejleder om, er de aftaler, vi har og kender. Vi kan ikke vejlede om alle verdens universiteter - det ville være en fuldstændig umulig opgave at løse,« siger Trine Højbjerg Sand, leder for området international uddannelse og SU på Københavns Universitet.

»Jeg tror, at udviklingen overhaler universiteterne inden om. De studerende er ekstremt kreative og opfindsomme, og det er sådan set dem og deres differentierede efterspørgsel, der viser os vejen,« fortsætter hun.

Ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) findes der faktisk mange muligheder for at få vejledning om studier i udlandet. Hun erkender dog, at der kan være et behov for mere oplysning.

»Det lyder som om, der godt kunne være brug for en oplysningsindsats om de mange muligheder, som der rent faktisk er - for eksempel gribverden.dk, hvor man også kan stille spørgsmål og få svar, og e-vejledningen på studievalgscentrene,« siger hun til Berlingske.

»Formålet med at samle studievejledningen på studievalgscentrene var at professionalisere rådgivningen. Den største barriere er, at de studerende skal kende til de muligheder, der findes,« siger ministeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce