Annonce
Erhverv

Styr på holdsport

Det startede som et fritidsprojekt for Frank Bjergø, men i dag er det Danmarks største sociale sportsnetværk. Pressebillede

Værktøjet holdsport.dk har oplevet stor udvikling og er nu klar til mere vækst.

To investorer har netop købt sig ind i århusianske Holdsport.dk, der fra hovedkvarteret i Latinerkvarteret gør klar til massiv vækst. Det er Rasmus Dissing Pedersen og Mads Dissing Pedersen, der nu vil spytte penge i projektet.

Holdsport.dk blev startet af Frank Bjergø for 10 år siden, og dengang var det blot en nem løsning af hverdagens mange udfordringer; hvordan holder man styr på spillere, træningstider, kampprogrammer, trøjevask, fremmøde, afbud og meget andet uden at drukne i kommunikation?

- Nogle gange var vi syv mand til træning og andre gange 15. Det var umuligt at koordinere, og det betød, at vi nogle gange manglede folk og andre gange var for mange, husker Frank Bjergø fra sin tid som fodboldspiller.

Til forskel for mange andre fodboldspillere gennem tiden, nøjedes han ikke med at lade sig irritere. Frank Bjergø gik i gang med at skrive det stykke software, der senere skulle komme til at hedde Holdsport.dk og blive til Danmarks største sociale sportsnetværk.

I dag kan tjenesten holde styr på alt fra kalenderen til kontingent, og holdsport.dk beskæftiger nu 15 ansatte, som arbejder intenst på at udvikle og udbrede tjenesten.

- Min ambition har været, at Holdsport skal være en fuldt funktionsdygtig trænerportal, der kan løse alle de praktiske opgaver. Trænere bruger typisk 50 pct. af tiden uden for banen, og det er det arbejde, som Holdsport skal kunne løse, siger Frank Bjergø.

Holdsport.dk har nået 330.000 brugere, knap 50.000 hold og ca. 1.000 klubber, og siden 2010 har det været en fuldtidsbeskæftigelse for Frank Bjergø.

pcb

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce