Styr på stemmen

Vi kan sætte håret, klæde os pænt på og måske ­lige kamuflere et par overflødige ­kilo med løsthængende modetøj for at ­gøre det bedst mulige indtryk.

Men stemmen kan vi ikke skjule. Ærgerligt nok. Den er nemlig en ­afgørende del af vores personlighed og det helhedsindtryk, vi efterlader hos andre.

Det har sangere, skuespillere og mediefolk altid været meget bevidste om. Politikere og erhvervsfolk er ved at blive det. Og nu mærker stemmeeksperterne, at ønsket om at få ­stemmetræning breder sig endnu længere ud i befolkningen.

»Vi ser i stigende grad på stemmen som en vigtig del af vores personlige brand, ligesom vi ser på udseendet. Og der er en øget bevidsthed om, at stemmen er til at arbejde med. Ligesom tøj, hår og makeup kan få en opgradering, kan stemmen.«

Det fortæller Klaus Møller, specialist i tale, sang og stemmetræning og indehaver af Klaus Møller Voice Studio, som løser opgaver i hele landet.

Han har i mange år arbejdet med især sangere og skuespillere. Siden er flere andre med behov for at kunne kommunikere præcist og troværdigt kommet til. Og i dag sker det oftere og oftere, at han bliver ringet op af helt almindelige mennesker, som ønsker hjælp til at få styr på en stemme, de bare ikke kan forbinde med sig selv.

Samme oplevelse har Charlotte Larsen, som driver firmaet Stemmekompetence i Aarhus og Favrskov.

»Trenden siger, vi helst skal ­have en rund og fyldig, dyb, troværdig stemme. Og det gælder både mænd og kvinder.«

De fleste kender formentlig et par kvinder med skærebrænderstemmer enten fra medierne eller fra deres omgangskreds. Det skyldes ofte, at de bruger stemmen forkert. Især kvinder har en tilbøjelighed til at spænde, så de kommer til at lyde skingre. Dem møder Charlotte Larsen mange af.

»For alle gælder det, at stemmen har det med at ryge lidt op og få en lys klang, hvis man er lidt presset. Og da mange kvinder i forvejen har en naturlig lys stemme, kan de komme til at virke mere hektiske og nervøse, end de måske er. Jeg bliver også kontaktet af kvinder, som ikke bryder sig om at virke for pigede eller for moragtige, når de, for eksempel i deres arbejde, skal stå overfor mændene. De vil gerne have en mere behagelig stemme med mere autoritet, så de bliver lyttet til. Det er helt almindeligt, at mænd, alene i kraft af stemmen, bliver tillagt mere autoritet end kvinder.«

Ældre kvinder, som har gået i flinkeskolen og er opdraget til ikke at larme, møder Charlotte Larsen også en del af.

»De har en svag stemme, fordi de altid har holdt igen og derfor aldrig har lært at bruge stemmen varieret. De skal lære at åbne op for stemmen, og det kan der være meget psykologi i.«

I Klaus Møllers kreds af almindelige kunder, der ønsker en opgradering af deres stemmer, er kvinderne også i overtal. Men det er der ved at blive lavet om på.

»Kvinder, for hvem det nok er mest naturligt at forholde sig til personlige problemer, har været hur­tigere til at tage stemmetræning til sig end mænd. Mændene kommer med de samme problemer, men de halter lidt bagefter,« har stemmeeksperten erfaret.

Ligesom kvinderne bryder mændene sig heller ikke om at have for høj og lys en stemme. Den opfattes nemlig som umandig. Andre mænd henvender sig, fordi de mumler og oplever, at de ikke altid bliver forstået.

»De er måske tilbøjelige til at ­tale for hurtigt, hvis de bliver pressede, og så kommer de til at mumle. Det gælder ofte mænd i tekniske ­erhverv, hvor der er helt styr på fakta, men når fakta også skal formidles, så er der ikke styr på stemmen. Og det går ikke i en verden, hvor formidling alene ikke længere er nok. Vi skal også performe for at blive hørt. Det fylder utroligt meget. Fra sportsfolk, der bliver spurgt om kampen, til erhvervsfolk, der på en video på intranettet, skal fortælle hele koncernen, hvordan det går. Man siger nogle gange om en veltalende person, at han har ordet i sin magt. Det burde faktisk omdøbes til, at han har stemmen i sin magt. Vi lytter mere til stemmen end til selve ordene,« forklarer Klaus Møller.

Fokus på performance og fremtoning er ikke det eneste, der har gjort det mere almindeligt at tage sin stemme op til vurdering.

I den senere tid har flere film været med til at skubbe i samme retning. Det gælder for eksempel »Jernladyen«, hvor man ser Margaret Thatcher, spillet af Meryl Streep, få taleundervisning. Englændernes benhårde politiske leder kæmpede en del med sin stemme, som især under de højrøstede debatter kunne være vanskelig at styre.

»Den lå i for højt et leje, hun lød skinger, affekteret og gammeldags. Hendes stemme knækkede let, og så kan det være svært at blive taget alvorligt,« fortæller Klaus Møller.

»Kongens store tale« er et andet eksempel på en nyere film med fokus på stemmen. Kong George V, som overtager tronen, da Edward VIII vælger at abdicere, lider af en hæmmende talefejl, som først for alvor kommer under behandling, da han får brug for at tale til folket.

Helt aktuelt har også Spielbergs nye film om Lincoln været med til - utilsigtet - at sætte fokus på stemmens betydning for helhedsindtrykket. Mange amerikanske biografgængere bryder sig nemlig ikke om Lincolns stemme i filmen.

Abraham Lincoln var en af USAs mægtigste præsidenter. Høj og statelig at se til. Men så åbnede han munden, og ud kom en overraskende lys tenorstemme med små tilløb til falset i pressede situationer.

Hvordan præsident Abraham Lincoln har lydt helt præcist vides ganske vist ikke. Han døde, før Thomas Edison opfandt lydoptageren. Men da hans stemme tilsyneladende blev opfattet som værende i modstrid med hans personlighed, fik den altid et par kommentarer med på vejen, når folk hørte den første gang.

Og eksperterne er derfor ikke i tvivl om, at der er historisk belæg for den alt andet end mandige stemme, skuespilleren Daniel Day-Lewis har valgt at give Lincoln i den nye film.

Hvis Abraham Lincoln havde levet i dag, ville han formentlig have sørget for at få styr på falsetten hos en erfaren stemmetræner. Og der er stor sandsynlighed for at han ville have kunnet opnå gode resultater.

Fordi stemmen er en del af kroppen, skal muskulaturen styrkes med fysisk træning, når stemmen skal forandres. Der skal også laves sjove lyde og vejrtrækningsøvelser. Men så skulle man også kunne mærke afgørende resultater i løbet at et par måneder, mener Klaus Møller.

»Ved siden af den fysiske træning, vil der også ofte køre et mentalt spor,« påpeger Charlotte Larsen.

»Folk skal lære at blive opmærksomme på, hvorfor de gør, som de gør, og hvad der virker, når de taler med andre. Hvad ser de, når de hører ordene? Hvordan er mimik og krop? Understøtter de hinanden? Hvornår er det, de selv mumler eller bliver skingre?«

En anden måde at træne sin stemme på er ifølge Klaus Møller at gøre, som amerikanerne gør: Øve sig i at argumentere for synspunkter, man ikke nødvendigvis er enige i. På den måde er der ingen følelser i klemme, som ofte vil påvirke stemmen negativt, ingen undertoner, som skinner igennem. Ingen ironi og sarkasme, men det rene budskab.

»Vi er ret imponerede over amerikanerne herhjemme. Alle er for eksempel enige om at præsident Obama virkelig har magt over stemmen, men meget skyldes en veludviklet debatkultur. Det giver god træning.«

Når man spørger mænd, hvordan de gerne vil lyde, peger mange på skuespilleren George Clooney. Hans stemme ligger dybt, og han taler ikke for hurtigt. Oprah Winfrey er et typisk stemmeforbillede for kvinderne.

Herhjemme peger både Klaus Møller og Charlotte Larsen på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager som eksempel på en politiker, der har en god kvindestemme.

»Den er dyb, hun taler langsomt og er god til at holde pauser, så hendes budskab lander hos mig,« mener Klaus Møller. Statsminister Helle Thorning-Schmidts stemme er der til gengæld ikke meget positivt at sige om:

»Den lyder presset, lidt råbende, kommanderende og moragtig. Hun har den alder nu, som vores mor havde, da vi var teenagere, så når statsministeren åbner munden, hører vi vores mor sige: Nu står du altså op, hvor mange gange skal jeg sige det?«

Hvis to politikere skulle komme med nøjagtigt samme budskab, vil forskellen på deres stemmer alene kunne være afgørende for, hvilken af de to politikere, man synes bedst om.

»Det vil den kunne, ja. Det er dokumenteret, at en stemmes klang er afgørende for, hvordan man afkoder et budskab. Det er ikke noget, vi afgør bevidst, men vi er biologisk kodet til at reagere på lyden bag ordene,« siger Charlotte Larsen.

»Man kan sige nok så meget, at det handler om det, der bliver sagt, ikke hvordan det bliver sagt, men stemmen vil altid være en afgørende del af førstehåndsindtrykket, når man er ude blandt mange mennesker.«