Annonce
Indland

Styrelse erkender fejl i indfødsretsprøve: Ikke godt nok

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Der er ingen tvivl om, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok, lyder det fra styrelse om fejl i prøve.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) erkender nu, at der har sneget sig en fejl ind i indfødsretsprøven, som udlændinge skal bestå for at få et dansk statsborgerskab.

Det skriver DR Nyheder, der tidligere har afsløret fejlene.

- Det er ganske rigtigt, som DR Nyheder har beskrevet, at der er to rigtige svar på spørgsmål 21. Det betyder, at prøvedeltagere, der har svaret et af de to rigtige svar, vil gå godskrevet svaret som et korrekt svar, siger Kasper Højvang Kyed, direktør i Siri, til DR Nyheder.

Fejlen havde sneget sig ind i et spørgsmål, der lød: Hvad erobrede briterne fra Danmark i 1807?

Her kunne prøvedeltagerne enten svare "Danmarks flåde", "De Vestindiske Øer" eller "Den danske del af Nordsøen".

Ifølge prøven var "Danmarks flåde" det rigtige svar.

Briterne erobrede dog også De Vestindiske Øer i 1807, og derfor er der altså to korrekte svar til spørgsmålet.

- Det er ikke tilfredsstillende, at der er fejl i indfødsretsprøven. Det er en prøve, der giver adgang til vidtrækkende rettigheder i det danske samfund, og derfor skal der selvfølgelig være tale om en fejlfri prøve, siger Kasper Højvang Kyed.

- Der er ingen tvivl om, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok, tilføjer han.

Fredag skrev Siri ellers i en pressemeddelelse, at "selv om der i forhold til spørgsmål 21 kan argumenteres for, at også De Vestindiske Øer blev erobret af briterne, vurderer Siri imidlertid ikke, at det kan give anledning til tvivl om, hvilken svarmulighed, der er korrekt, når der tages udgangspunkt i lærematerialet".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce