Annonce
Debat

Succes og krise i det lokale demokrati: Handletanken peger på fire paradokser

"Den demokratiske debat har brug for borgernes engagement. Engagementet bliver desværre nogle gange for passioneret og tager overhånd, så skældsord, fornærmelser og trusler er blevet en del af hverdagen for politikere og politisk aktive borgere. Ikke mindst på sociale medier," skriver Roger Buch. Illustration: Aarhus Kommune

Det lokale og kommunale demokrati har det på én gang godt og skidt. Valgdeltagelsen er stabil og høj. Der er en ret stor politikerlede. Den demokratiske samtale ender nogle gange i mudderkast og tilsvining – ikke mindst på det sociale medier. Borgerne er generelt tilfredse med den kommunale service, og masser af borgere vil gerne stille op til kommunalvalgene.

Der kan altså både ses mørke og lyse sider af det kommunale demokrati. Men uanset det, så er der ingen tvivl om, at demokratiet kan udvikles og forbedres.

Handletanken for Lokalt Demokrati, der blev nedsat af Aarhus Byråd i 2019, udkommer mandag 23. august med en rapport fyldt med forslag til at styrke det lokale demokrati - ikke bare i Aarhus, men i hele landet. Rapporten er spækket med dilemmaer og paradokser.

Annonce

Den politiske debat og journalistik har ofte fokus på problemer, svigt og kriser – og vi borgere har også en tendens til hellere at klikke, se, lytte og læse nyheder, som handler om det negative. Sådan er det også i kommunalpolitik. Det betyder, at det offentlige billede af kommunalpolitik ofte bliver skævt: svigt i ældreplejen, inhabilitet, politisk fnidder, misbrug af kreditkort, brud på lovgivningen osv.

Paradoks 1: Som løsningen på dette problem har kommunerne over de seneste årtier oprustet massivt på kommunikationsfronten. Oprustningen har givet bedre og mere professionel kommunikation, men også en tendens til glansbilledmaleri og særlig hjælp til de i forvejen stærke politikere: borgmestre, rådmænd og udvalgsformænd. Kommunerne står derfor i et dilemma: Behovet for god kommunikation vs. for meget spin og hjælp til de stærke politikere.

Paradoks 2: Den demokratiske debat har brug for borgernes engagement. Engagementet bliver desværre nogle gange for passioneret og tager overhånd, så skældsord, fornærmelser og trusler er blevet en del af hverdagen for politikere og politisk aktive borgere. Ikke mindst på sociale medier.

Samtidig bruger kommuner, politikere, interesseorganisation - ja nærmest alle - sociale medier som en vigtig kanal for kommunikation og information. Internettet og senere sociale medier blev fra 1990’erne set som en demokratisk åbning, mulighed og fornyelse. I de seneste år opfattes sociale medier i stigende omfang som et problem.

Kommunerne – og alle vi andre – står derfor med et paradoks: på én gang forbedrer og ødelægger sociale medier den demokratiske debat.

Paradoks 3: Partierne er et centralt tandhjul i den demokratiske maskine. Måske det mest centrale, fordi partierne har ansvaret for at opstille kandidater til kommunalvalgene. Samtidig er partiernes medlemstal på et historisk lavpunkt. I 1950’erne var cirka 650.000 borgere partimedlemmer, mens der kun er omkring 130.000 partimedlemmer i dag. Dermed har partierne i 2021 tilsammen færre medlemmer, end Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti hver især havde i 1970. Men selv om kun tre procent af vælgerne er medlem af partierne, så er der ingen problemer med at finde kandidater.

Handletankens borgerundersøgelse bekræfter billedet. Hvis borgerne fik en opfordring, ville fem procent stille op, og 13 procent ville overveje det. I absolutte tal betyder det, at mere end 13.000 ville opstille, og at mere end 35.000 ville overveje at opstille. Ved kommunalvalget i 2017 opstillede 203 kandidater i Aarhus Kommune.

Så der mangler ikke kandidater, men problemet er selvfølgelig, at langt de fleste potentielle kandidater IKKE er partimedlemmer. Derfor står det lokale demokrati med et paradoks: rigeligt med kandidater og potentielle kandidater, men færre og færre partimedlemmer. Og én ting er antallet af kandidater, men noget andet er spørgsmålet om kvalitet – er de opstillede gode nok? Er de kommunens bedste kandidater?

Paradoks 4: Færre og færre partimedlemmer, svækkelse af de lokale og regionale medier og en til tider barsk og nedværdigende demokratisk debat har ovenikøbet en social, økonomisk og etnisk skævhed. De, som faktisk er partimedlemmer og politikere, de, som bidrager til den demokratiske samtale og er kilder i medierne, og de, som holder til den barske tone i debatten, er IKKE et bredt udsnit af befolkningen. Unge, gamle, borgere uden for arbejdsmarkedet, etniske minoriteter, lavindkomstgrupper og mange andre står på kanten eller helt uden for den demokratiske samtale. Samtidig har Danmark et af verdens højeste niveauer for valgdeltagelse ved lokale valg. Derfor står kommunerne overfor paradokset: mange er med, men mange er ikke med.


En af de væsentlige pointer er, at systemet – kommunen, politikerne, de ledende embedsmænd og medierne – har en tendens til at lukke sig om sig selv.


Handletanken for Lokalt Demokrati har identificeret disse fire og mange andre dilemmaer, paradokser – successider og krisesider af det kommunale og lokale demokrati. Der er også gennemført en række eksperimenter for at udvikle løsninger eller skitser til løsninger.

En af de væsentlige pointer er, at systemet – kommunen, politikerne, de ledende embedsmænd og medierne – har en tendens til at lukke sig om sig selv. Det sker ikke som en bevidst ekskluderende politik, men mere, fordi ”systemet” er optaget af bestemte emner, ”system”-folk taler i særlig sproglige koder, og ”systemet” opleves i det hele taget, som en fjern størrelse langt fra mange borgeres hverdag.

Borgernes mener også, at netop disse ”system”-grupper har for meget magt – mens borgerne selv, de ansatte på skoler, daginstitutioner, ældrecentre osv. har for lidt magt.

Et reelt åbent og inddragende lokalt demokrati har derfor en stor opgave i at identificere og ændre i meget af det, som ekskluderer store grupper af borgere: sproglige koder, mødesteder, emner, mødeformer osv.

”Systemet” har én opfattelse af, hvad demokrati og politik er, som kan være meget langt fra mange borgeres syn på demokrati og politik. Demokratiet kan blandt andet udvikles ved en bedre demokratisk samtale, som italesætter og åbner op for helt nye forståelser af, hvad politik og demokrati egentlig er. Er det byrådsmøder eller frivilligt arbejde i en idrætsforening? Er det fællesspisning eller læserbrevsdebat? Er det valgdeltagelse eller samtaler i opgangen, på vejen eller gaden?

Gennem de seneste 100 år er demokratiet i kommunerne forandret voldsomt. Så omfattende, at der i virkeligheden ikke er megen lighed mellem nutidens og datidens kommunale demokrati.

De kommende årtier vil igen forvandle kommunalpolitikken. Handletanken for Lokalt Demokrati har mange bud på, hvordan udviklingen kan gå mere i retning af demokratisk succes frem for demokratisk krise – for begge veje ligger åbne.

Handletankens rapport kan hentes gratis her: fremtidensdemokrati.aarhus.dk. Det er også muligt at komme med input til rapporten på deltag.aarhus.dk.

Handletanken afholder debatmøde på DOKK1, mandag 23. august kl. 16.30-18.00 i Store Sal på Dokk1. Det er gratis at deltage, og der er gratis kaffe og lidt sødt. Arrangementet kan også følges live på AarhusGuidens facebookside: facebook.com/aarhusguiden.

Handletanken for Lokalt Demokratis anbefalinger

1. Tal og skriv, så det er til at forstå

2. Tag ansvar for debatten på de sociale medier

3. Styrk de lokale medier

4. Giv borgerne mere direkte adgang til byrådet

5. Mød borgerne, hvor de er

6. Lyt, så alle stemmer bliver hørt

7. Ræk ud, så alle bruger deres stemme

8. Lad frivillige arbejde frivilligt

9. Husk, at det lokale demokrati har brug for fysiske mødesteder

10. Motivér flere til at blive frivillige

11. Styrk de lokale partiforeninger

12. Åbn for andre fællesskaber

Handletanken for Lokalt Demokrati

Handletanken for Lokalt Demokrati blev nedsat af Aarhus Byråd i 2019 med formålet at undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan vores lokale demokrati kan styrkes. Handletankens medlemmer kommer fra civilsamfundsorganisationer, mediebranchen og universitetsverden.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Afgørelse: Der kommer ikke hegn og kreaturer i Marselisskoven - men de kommer til gengæld andre steder

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 370 nye coronatilfælde - antal indlagte falder med en

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Kæmpe læk af personnumre i Aarhus: Lange lister med fortrolige cpr-numre lå på kommunal hjemmeside

Aarhus For abonnenter

Bekymret familiefar kæmper for at få vished: Har mine børn leget i giftigt brandskum og taget skade af det?

Østjylland

Tilhængere af Kattegat-forbindelsen får mere modstand: Politikere fra Odder, Samsø og Kalundborg stifter en ny Kattegatkomite for at stoppe bro

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Det her er Aarhus’ bedst bevarede hemmelighed

Kultur

Badehotellet-stjerne smed ti kilo: Det har ændret mit liv

Kultur For abonnenter

Århusianske Iomfro er Spot-debutant og efterspurgt af kronprinsparret: - Det er virkelig dejligt, at folk ser en kvalitet i det, jeg laver

Debat

Kristendemokraterne er tilfredse, men der er stadig noget at kæmpe for: Det, der ikke er svært, skal være nært

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Værtspar sælger hjertebarn: Restaurant- og festperle ved Brabrandsøens bredder til salg

Erhverv

Droppede drømmejobbet og levede for 1800 kroner om måneden: Bo trak stikket og begyndte at brygge

AARHUS

Den store forvandling: Grønt lys til kæmpebyggerier på villavej i Risskov

Debat For abonnenter

Skal børnene betale prisen for ligestilling?

Sport

Efter dramatisk afslutning i Italien: Bears' Champions League-sæson er allerede slut

Annonce