Annonce
Blog

Succesfuld livsstilsændring: Hvad, hvor, hvornår

Selv det at tænke på sine mål, når han får lyst til en burger eller den 3. portion, har sjældent nogen effekt på, hvad han indtager. Mads har brug for en plan – en ”Hvis … så …”-plan, der udspecificerer HVAD, HVOR, og HVORNÅR.

Det er en udbredt myte, at hvis man blot er motiveret nok, så skal man nok lykkes med at få ændret livsstil. Heraf følger så misforståelsen, at hvis man IKKE lykkes med eksempelvis kostændringen eller rygestoppet, så er det, fordi man ikke var motiveret nok.

Der er imidlertid meget store mængder forskning, der viser, at stærk motivation rigtig nok er grundlaget for en livsstilsændring – men sjældent kan stå alene. Rigtig mange faktorer er involverede i dette hul mellem intention og handling. En af disse faktorer handler om, at hjernen har brug for konkrete tegn på, hvad der skal gøres hvor og hvornår, for at kunne omsætte motivationen til reel handling.

Lad os sige, at Mads ønsker at tabe 20 kilo, fordi han er bekymret for sit helbred. Dette stærke ønske fortæller imidlertid ikke Mads’ hjerne, hvor, hvornår, eller hvordan den skal omsætte dette ønske til handling. At Mads tænker på sin vægt og sundhed, når han går i seng, eller mens han står og arbejder på værkstedet, hjælper ham ikke.

Selv det at tænke på sine mål, når han får lyst til en burger eller den 3. portion, har sjældent nogen effekt på, hvad han indtager. Mads har brug for en plan – en ”Hvis … så …”-plan, der udspecificerer HVAD, HVOR, og HVORNÅR. Hvad han skal gøre for at nærme sig sit mål skal formuleres som en helt konkret handling, eksempelvis ”fylde halvdelen af tallerkenen med grøntsager” (”spise sundere” vil virke mindre godt, da hjernen har vanskeligt ved at identificere, hvad der skal til for at opfylde dette kriterium).

Hjernen har også brug for et ”hvor” og ”hvornår” for at kunne identificere den situation, hvor handlingen skal udføres (eksempelvis hver gang han køber frokost i kantinens buffet). Det vil forøge chancen for, at handlingen huskes, fordi hjernen kan identificere helt konkrete tegn på, at ”nu er det nu, jeg skal udføre planen” – eksempelvis ved synet af kantinen, følelsen af kantinebakken i hånden, de velkendte lyde af frokosttravlheden i lokalet. Alle disse sanseindtryks evne til at udløse handlingen kan oven i købet styrkes med en enkel øvelse: 1 gang om dagen i 2 uger lukker Mads øjnene og forestiller sig så livsagtigt som muligt, at han er i situationen, hvor den nye handling skal udføres (kantinen ved frokosttid) og forestiller sig så livsagtigt som muligt, at han går hen til buffet’en og øser salaten op. Denne øvelse vil danne forbindelse mellem sanseindtrykkene i kantinesituationen og udførelsen af handlingen, hvilket forøger sandsynligheden for, at handlingen vil blive aktiveret, når Mads er i pågældende situation.

Så: Er du stærkt motiveret for en livsstilsændring, kan det hjælpe dig at få formuleret helt konkrete handlinger, som er trin på vejen til at gennemføre ændringen - Mads taber nok ikke 20 kilo udelukkende ved salat-handlingen. Der er formodentligt mange andre ”Hvis … så …”-planer, knyttet til mange andre situationer, han også skal have formuleret. Identificér hvor, hvornår og hvordan disse handlinger skal udføres. Tag en plan ad gangen og forestil dig så levende som muligt, at du er i situationen og udfører handlingen. Gentag denne mentale øvelse 1 gang om dagen i 14 dage, og du er godt på vej til at danne en ny vane som en del af din livsstilsændring.

Annonce
Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce