Annonce
Blog

Succesfuld livsstilsændring: Hvad, hvor, hvornår

Selv det at tænke på sine mål, når han får lyst til en burger eller den 3. portion, har sjældent nogen effekt på, hvad han indtager. Mads har brug for en plan – en ”Hvis … så …”-plan, der udspecificerer HVAD, HVOR, og HVORNÅR.

Det er en udbredt myte, at hvis man blot er motiveret nok, så skal man nok lykkes med at få ændret livsstil. Heraf følger så misforståelsen, at hvis man IKKE lykkes med eksempelvis kostændringen eller rygestoppet, så er det, fordi man ikke var motiveret nok.

Der er imidlertid meget store mængder forskning, der viser, at stærk motivation rigtig nok er grundlaget for en livsstilsændring – men sjældent kan stå alene. Rigtig mange faktorer er involverede i dette hul mellem intention og handling. En af disse faktorer handler om, at hjernen har brug for konkrete tegn på, hvad der skal gøres hvor og hvornår, for at kunne omsætte motivationen til reel handling.

Lad os sige, at Mads ønsker at tabe 20 kilo, fordi han er bekymret for sit helbred. Dette stærke ønske fortæller imidlertid ikke Mads’ hjerne, hvor, hvornår, eller hvordan den skal omsætte dette ønske til handling. At Mads tænker på sin vægt og sundhed, når han går i seng, eller mens han står og arbejder på værkstedet, hjælper ham ikke.

Selv det at tænke på sine mål, når han får lyst til en burger eller den 3. portion, har sjældent nogen effekt på, hvad han indtager. Mads har brug for en plan – en ”Hvis … så …”-plan, der udspecificerer HVAD, HVOR, og HVORNÅR. Hvad han skal gøre for at nærme sig sit mål skal formuleres som en helt konkret handling, eksempelvis ”fylde halvdelen af tallerkenen med grøntsager” (”spise sundere” vil virke mindre godt, da hjernen har vanskeligt ved at identificere, hvad der skal til for at opfylde dette kriterium).

Hjernen har også brug for et ”hvor” og ”hvornår” for at kunne identificere den situation, hvor handlingen skal udføres (eksempelvis hver gang han køber frokost i kantinens buffet). Det vil forøge chancen for, at handlingen huskes, fordi hjernen kan identificere helt konkrete tegn på, at ”nu er det nu, jeg skal udføre planen” – eksempelvis ved synet af kantinen, følelsen af kantinebakken i hånden, de velkendte lyde af frokosttravlheden i lokalet. Alle disse sanseindtryks evne til at udløse handlingen kan oven i købet styrkes med en enkel øvelse: 1 gang om dagen i 2 uger lukker Mads øjnene og forestiller sig så livsagtigt som muligt, at han er i situationen, hvor den nye handling skal udføres (kantinen ved frokosttid) og forestiller sig så livsagtigt som muligt, at han går hen til buffet’en og øser salaten op. Denne øvelse vil danne forbindelse mellem sanseindtrykkene i kantinesituationen og udførelsen af handlingen, hvilket forøger sandsynligheden for, at handlingen vil blive aktiveret, når Mads er i pågældende situation.

Så: Er du stærkt motiveret for en livsstilsændring, kan det hjælpe dig at få formuleret helt konkrete handlinger, som er trin på vejen til at gennemføre ændringen - Mads taber nok ikke 20 kilo udelukkende ved salat-handlingen. Der er formodentligt mange andre ”Hvis … så …”-planer, knyttet til mange andre situationer, han også skal have formuleret. Identificér hvor, hvornår og hvordan disse handlinger skal udføres. Tag en plan ad gangen og forestil dig så levende som muligt, at du er i situationen og udfører handlingen. Gentag denne mentale øvelse 1 gang om dagen i 14 dage, og du er godt på vej til at danne en ny vane som en del af din livsstilsændring.

Annonce
Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce