Annonce
Østjylland

Succesfuldt projekt baner vejen: Mentorordning på vej til unge hjerneskadede

Efter udskrivelse fra Hammel Neurocenter forventes fire til seks unge horsensianere hvert år at være i den målgruppe, der kan modtage mentorhjælp. Arkivfoto

Positive resultater fra et projekt blandt alle 19 kommuner i Region Midtjylland resulterer nu i, at Horsens Kommune vil tilbyde en mentorordning til unge med hjerneskade.

Horsens: Inden længe kan horsensianere i alderen 15 til 30 år med erhvervet hjerneskade blive tilknyttet en mentor for at finde vej tilbage til et godt og aktivt ungeliv efter udskrivelse fra Hammel Neurocenter.

Byrådets beskæftigelses- og integrationsudvalg samt velfærds- og sundhedsudvalget har for nylig besluttet at implementere tilbuddet i Horsens Kommune efter positive resultater af et prøveprojekt.

Projektet er udviklet i samarbejde med Region Midtjylland og regionens 19 kommuner for blandt andet at hjælpe de unge tilbage i uddannelse eller arbejde og for at støtte pårørende til de hjerneskadede.

I Horsens Kommune forventer man, at der hvert år vil være fire til seks unge i målgruppen, der dermed kan få hjælp af en mentor.

- Man får en gennemgående hjælper, som er værdifuld, fordi mentoren er med til at koordinere det store batteri, der går i gang, når man får en hjerneskade. Det kan eksempelvis være hjælp til at komme i uddannelse, fysioterapi eller anden behandling, forklarer Tanja Nyborg, direktør for arbejdsmarked og uddannelse ved Horsens Kommune.

Prøveprojektet har vist, at flere er kommet i uddannelse, arbejde eller ressourceforløb efter at have fået tilknyttet en mentor, mens 62 procent af de unge mente, at mentorstøtten gav mening.

Annonce

Man får en gennemgående hjælper, som er værdifuld, fordi mentoren er med til at koordinere det store batteri, der går i gang, når man får en hjerneskade. Det kan eksempelvis være hjælp til at komme i uddannelse, fysioterapi eller anden behandling.

Tanja Nyborg, direktør for arbejdsmarked og uddannelse

Netværk på tværs af kommuner

Ungementorerne består af et team på to mentorer på deltid, der er tilknyttet Hammel Neurocenter og på den måde har kendskab til alle unge i målgruppen i regionen.

Det giver blandt andet mulighed for at tilbyde gruppeforløb, og at mentorerne kan se og skabe netværk mellem de unge og pårørende på tværs af kommunegrænser.

Inden den unge bliver udskrevet fra Hammel Neurocenter, kontakter mentoren den unge og sammen med en hjerneskadekoordinator fra kommunen aftales den unges videre forløb.

- Mentoren kan også snakke med uddannelsesstedet eller arbejdspladsen om de behov, den hjerneskadede har, så man kan se på, hvordan de kan understøttes, så den hjerneskadede kan blive ved med at være der, siger formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, Lisbeth Torfing (EL).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce