Annonce
Fødselsdage

Sultanen af swing og hans guddommelige guitar

Den britiske musiker Mark Knopfler har siden gennembruddet med Dire Straits i slutningen af 1970'erne været verdensberømt for sit guitarspil og sin særlige lyd. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Guitarekvilibristen Mark Knopfler er i en alder af 70 år stadig aktiv som komponist og turnerende musiker.

70 "Money for Nothing" har den britiske guitarist, sanger og sangskriver Mark Knopfler langtfra fået. Tværtimod kan han, når han mandag 12. august fylder 70, se tilbage på en lang karriere som en af de største guitarister nogensinde.

I tiden først som frontfigur i Dire Straits med kæmpehittet "Sultans of Swing", og siden under sin egen fortsat aktive solokarriere har han også solgt over 120 millioner albummer.

Det niende soloalbum "Down the Road Wherever" udkom sidste år og affødte for nylig to danske koncerter. Dog med blandede anmeldelser til følge. Stemmen var væk og talte for en snarlig pension, mente flere anmeldere. Men de måtte også lade Knopfler, at det gudsbenådede guitarspil fortsat er stort set intakt. Selv gav guitarguden da også udtryk for, at hver gang han overvejer at lægge spaden på hylden, så husker han, hvor meget han nyder at spille live.

Ved koncerterne diskede han til publikums store tilfredshed op med en stribe numre såsom "Romeo and Juliet" og netop "Money for Nothing" fra Dire Straits' storhedstid, selv om bandet blev opløst for snart 25 år siden.

Knopfler er født i skotske Glasgow, men familien flyttede til England. Her blev han uddannet i litteratur på Leeds Universitet, inden han dannede Dire Straits sammen med broren David.

Gruppens afslappede, melodiske musik med Mark Knopflers guitarlyd i centrum opnåede enorm popularitet. Skabt ved hans karakteristiske teknik uden brug af plekter - fingerpicking - hvilket han fortsat sværger til.

"Brothers in Arms" ligger fortsat så mange år efter blandt de allerøverste på listen over mest solgte albummer i England nogensinde. Kun overgået af kunstnere som Beatles, Pink Floyd og Michael Jackson.

At Dire Straits alligevel blev opløst i 1995, skyldes ifølge Knopfler selv, at de var blevet så store, at det var det eneste rigtige at gøre. Samtidig var han begyndt at skrive sange, der krævede andre instrumenter som violiner, fløjter og harmonika.

Det tog han med over i solokarrieren, hvor han også har arbejdet sammen med navne som Bob Dylan, Eric Clapton og Chet Atkins.

Knopfler har desuden produceret albummer for blandt andre Tina Turner og Randy Newman. Han er også berømmet for musikken til en række film.

Knopfler har været gift tre gange og har fire børn.

Fødselsdagen fejrer han med turné rundt i Europa, inden han med sit band vender snuden mod USA i august og september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce