Annonce
Aarhus

Sundhedseksperter sår tvivl om sikkerheden ved åbning af nattelivet - natklubsejere mener, det er forsvarligt at åbne nu

Ifølge sundhedseksperter kan det vise sig at øge corona-smittefaren og risikoen for superspredere, hvis man natklubber må åbne efter planen i august. Foto: Søren Bidstrup
Den mulige åbning af natklubber i august giver ifølge sundhedseksperter ideelle betingelser for superspredere af corona. Natklubsejere mener til gengæld, at de kan tilbyde mere ordnede forhold end private fester og forsamlinger.
Annonce

AARHUS: Den sidste fase af Danmarks genåbning står for døren i august.

Efter planen skal diskoteker og natklubber have lov til at genåbne den 8. august, og barer, værtshuse og caféer skal igen have mulighed for at skænke ud i de lukrative timer efter midnat.

Forudsætningen har dog hele tiden været, at nattelivet kunne åbne, hvis smitten ikke steg markant i mellemtiden.

Sundhedseksperter bekymrer sig dog over risikoen for smittespredning og især superspredere af coronavirus, hvis der bliver åbent op.

- Selv om der fortsat er et lavt antal smittede personer, så er det i et niveau, hvor vi potentielt kan se superspredning, hvis betingelserne er de rette. Så i lyset af udviklingen de seneste uger tror jeg desværre, vi skal relativt langt hen, før det er fornuftigt at åbne op for nattelivet igen, siger Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, til Børsen.

Annonce

Forsvarligt at åbne op

Hos Rekom, der er landets største natklubskoncern med blandt andet The Australian Bar og Guldhornene, er de klar til at åbne, hvis de får lov. Koncernen mener, at de vil kunne holde bedre styr på gæsterne, end man kan i private forsamlinger eller fester.

- Vi mener, det er forsvarligt at åbne nu. Vi har nogle rammer, hvor vi har mulighed for at holde nogle hygiejnekrav, så man kan holde en mere corona-tilpasset fest. Vi mener, vi kan være en del af løsningen på at få kontrol på de aktiviteter, der foregår om natten rundt om i landet, siger Lars Børsting, politisk chef i Rekom, og uddyber:

- Vi har et katalog af initiativer, vi har procedurer for rengøring og kontaktløs betaling, og vi har lokaler, som er lavet til at holde fest i. Vi er i gang med at lægge sidste hånd på en app, hvor man kan smitteopspore, hvis uheldet skulle være ude. Det kan hjælpe med at få stoppet smittekæden med det samme, hvis vi har en gæst eller ansat, der viser sig at være smittet.


Lige nu er det ikke sjovt at være natklubejere. Hjælpepakkerne er lang tid undervejs, og der er ildrøde tal på bundlinjen. Vi har ikke fået udbetalt noget siden midt juni – hverken lønkompensation eller faste omkostninger – og vi får heller ikke dækket vores omkostninger 100 procent. Så vi taber penge hver dag.

Mads Krigslund


Mads Krigslund, medejer og partner på flere natklubber blandt andet Kupé, Clemens Bar og Bernhardts i Aarhus, mener også, at det vil være forsvarligt at åbne op for natklubberne.

- Vi bekymrer os selvfølgelig om muligheden for superspredere, ligesom resten af samfundet. Vi tager vores forholdsregler, og er sikker på, at vi kan lave et sikkert og trygt natteliv. Der har været artikler med unge, der har samlet sig alle mulige steder, hvor der ikke er ordnede forhold. De forhold kan vi lave og gøre festen sikker. Vi har købt masser af håndsprit og kigget på, hvordan vi bedst skærmer vores personale. Hvis vi åbner op med krav om, at det skal være en siddende fest, så lukker vi dansegulvet af, forklarer han.

Annonce

Lige nu er det ikke sjovt

Mads Krigslund melder om svære tider for natklubberne økonomisk.

- Lige nu er det ikke sjovt at være natklubejere. Hjælpepakkerne er lang tid undervejs, og der er ildrøde tal på bundlinjen. Vi har ikke fået udbetalt noget siden midt juni – hverken lønkompensation eller faste omkostninger – og vi får heller ikke dækket vores omkostninger 100 procent. Vi snakker ikke vores overskud, men bare vores udgifter. Så vi taber penge hver dag, siger han.

Hos Rekom har de lidt mere på kistebunden, så de godt kan holde lukket noget tid endnu, men det vil stadig være omkostningsfuldt, da hjælpepakkerne ikke dækker alle omkostninger ved at holde lukket.

- I perioden, vi har været nedlukket, har det kostet os et tocifret millionbeløb trods kompensationsordningerne. Vi har stadig penge i kassen, men det har kostet os en masse penge. Vi har 2000 medarbejdere sendt hjem på lønkompensation, og vi har ikke fyret en eneste medarbejder. Det koster os en del, siger Lars Børsting.

Annonce

Sundhedsansvar

På trods af de klare økonomiske incitamenter for natklubberne ved at kunne åbne igen, så er det stadig vigtigt for Rekom at åbne på en sikker og ordentlig måde.

- Vi var de første i Danmark til at lukke ned, allerede da statsministeren anbefalede det, altså før det blev tvunget. Vi lukkede alle vores 91 forretninger ned samme dag. Så jeg mener, at vi igennem hele perioden har vist ansvarlighed i forhold til sikkerhed holdt op imod mulig indtjening. Vi er helt bevidste om, at vi også skal byde ind med noget, hvilket vi også gør med vores tiltag som kontaktløs betaling og smitteapp, siger Lars Børsting.

Mads Kriglund kigger mod andre nordiske lande, der har åbnet op for nattelivet til at finde inspiration.

- Vi følger udviklingen nøje. Vi kigger mod Norge/Finland, hvor de tilbage i start juni åbnede op for deres natteliv. I Norge har man siddende fest, hvor folk skal holde afstand fra hinandens borde, Finland er kapaciteten ca.75%, men ellers ingen restriktioner, som vi forstår det. Ud fra tal i både Norge og Finland har der ikke været en dårlig udvikling i Coronasmitten efter åbningen, siger han og uddyber.

- Jeg tænker, at det kan være forsvarligt at åbne op. Vi har en masse tiltag klar til at holde styr på folk.  Vi vil registrere hvem der kommer og hvornår de kommer, man skal have smitteappen på telefonen for at komme ind. Vi vil have digitale menukort, vi vil have kontaktløs betaling.

Regeringen skal i den kommende tid afgøre, om der skal åbnes mere op for nattelivet, og om forsamlingsforbuddet skal hæves efter planen.

Overblik over genåbningsplanens faser

Fase 1:

Disse måtte åbne fra 15. april:

  • Skolers 0.– 5.-klasser samt daginstitutioner.

Disse måtte åbne fra 20. april:

  • Liberale erhverv, såsom frisører, tatovører og tandlæger.

Fase 2:

Disse måtte åbne 7. maj:

  • Professionel idræt uden tilskuere.
  • Idræts- og foreningsliv.
  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.

Disse måtte åbne fra 11. maj:

  • Storcentre og hele detailhandlen.

Disse måtte åbne fra 18. maj:

  • Restauranter og caféer.
  • Eleverne i 6. – 10.-klasse.
  • Efterskoler.
  • Folkekirken og trossamfund.
  • Ind- og udlån på biblioteker.

Disse måtte åbne fra 21. maj:

  • Kulturaktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier.
  • Zoologiske haver og botaniske anlæg.

Disse måtte åbne fra 27. maj:

  • Udendørs forlystelsesparker.
  • Sommeraktiviteter for børn og unge.
  • Voksenuddannelser, herunder kurser målrettet ledige samt sprogcentre.
  • Højskoler.
  • Ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsuddannelser.
  • Videregående uddannelser må afvikle mundtlige eksamener fysisk og undervisning, der kræver fremmøde.
  • Foreningsliv som aftenskoler, musik- og kulturskoler (dog med restriktioner for blandt andet korsang) og spejdere.
  • Fuld åbning af DR og TV2.
  • Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse.

Fase 3 (træder i kraft 8. juni):

  • Forbuddet mod forsamlinger hæves fra 10 til 50.

Desuden åbnes:

  • Spillehaller, lege- og badelande.
  • Svømmehaller.
  • Træningscentre.
  • Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af genåbningen.

Fase 4 (træder i kraft i begyndelsen af august):

  • Diskoteker, spillesteder og nattelivet i øvrigt.
  • Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet.
  • Forbuddet mod arrangementer med flere end 500 personer fastholdes som minimum indtil 31. august.

Kilde: Regeringen, Lovtidende.dk, Politi.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce