Annonce
Udland

Sundhedsministre vil sikre forsvar mod virus på EU-krisemøde

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Koordinering mellem EU-lande er vigtig i virusbekæmpelse, vurderer direktør ved Statens Serum Institut.

Mens sundhedsmyndigheder over hele kloden holder vejret i spænding over, om et virusudbrud i Kina udvikler sig til en global epidemi, mødes sundhedsministre fra EU's medlemslande til krisemøde.

Annonce

Målet med mødet torsdag i Bruxelles er at koordinere og sikre et effektivt beredskab i Europa.

Et aktuelt udbrud af coronavirus i Kina - kaldet 2019-nCoV - giver luftvejsinfektioner, som kan være alvorlige. Over 1000 har mistet livet.

Eksperter har anslået dødeligheden til at være cirka to procent. Men det tal er forbundet med stor usikkerhed, da mange formentlig går rundt med smitten uden at være registreret.

Udbruddet af coronavirus blev officielt kendt i december 2019.

Et kriseberedskab i EU blev aktiveret i slutningen af januar. Under dette har man blandt andet et døgnåbent kontor, der skal sikre løbende samarbejde med centrale aktører.

Danske sundhedsmyndigheder samarbejder blandt andet med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er et EU-kontor i Stockholm.

Denne informationsdeling betyder "rigtig meget", vurderer professor Kåre Mølbak, som er faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI).

- Man kan ikke pludselig begynde at lave smittekontroller mellem grænser i Europa, så derfor er det vigtigt, at man stoler på hinanden i forhold til at inddæmme smitten. Derfor har vi brug for at dele informationer, siger han.

SSI benytter risikovurderinger fra ECDC, og det er ifølge Kåre Mølbak en stor hjælp, at man ikke i Danmark og alle andre EU-lande skal udarbejde disse tekniske rapporter.

Der er ingen modstandsdygtighed hos mennesker mod coronavirus 2019-nCoV.

- Så en relativt mild infektion kan få relativt store konsekvenser, da den kan få frit løb gennem Europa. Derfor er det fuldt berettiget, at der bliver talt så meget om det, siger Kåre Mølbak.

Han vurderer det som "50-50", om man kan lykkes med at forhindre en større spredning i Europa.

EU's krisehåndtering blev oprettet i forlængelse af terrorangreb i Madrid og London i 2004 og 2005 og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004. Siden er det udbygget.

Det er EU-formandskabet, som har aktiveret kriseberedskabet, men i praksis er det medarbejdere i EU-Kommissionen, som står til rådighed ved computer og telefon døgnet rundt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce