Annonce
Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Sundhedsminister Magnus Heunicke forventer, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt rykker ud for at tjekke om der er tilstrækkelig dokumentation for de omskæringer, som Said El-Batran har oplyst til avisen Danmark, at han har foretaget i år. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sundhedsordfører fra begge sider af salen er rystede over, at styrelse har kunne begå så grove fejl, at retten ikke har kunnet stoppe den omstridte omskæringslæge Said El-Batran.

Det kan godt være, Styrelsen for Patientsikkerhed har jokket i spinaten, så det ikke lykkedes den at få stoppet lægen og kirurgen Said El-Batrans mulighed for at omskære. Men det bør aldrig komme hans kommende patienter til skade.

Det mener en række sundhedsordfører fra begge sider af salen, som nu presser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at afsøge alle mulige og umulige muligheder for at stoppe omskæringslægen, efter sagen mod Said El-Batran blev afvist af retten i Odense, fordi styrelsen ikke havde anlagt sagen ordentligt.

- For nu at sige det på mildt dansk, er dette ualmindeligt træls. Jeg er rystet over, hvad denne læge har sluppet afsted med over mange år, og det er jo helt og aldeles uacceptabelt, at han får lov at fortsætte. Jeg har kunnet læse i avisen Danmark, at han har meget høje tanker om sig selv, men faktum er jo, at han ikke lever op til den faglige standard. Skal vi virkelig acceptere, at vi bliver nødt til at vente til næste gang, han laver en fejl, før vi får mulighed for at stoppe ham? Og hvilken lille dreng vil det så komme til at gå ud over, siger Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører.

Hun vil nu gå til sundhedsminister Magnus Heunicke og kræve, at han finder en løsning.

- Jeg føler mig magtesløs og frustreret. Vi skal finde en måde at stoppe ham på, siger hun.

Annonce

Skal loven ændres

Samme linje befinder DF's Liselott Blixt sig på. Hun mener, at der er så mange uafklarede spørgsmål i sagen, at hun ud over også at kræve en løsning fra ministeren, vil kalde ham i samråd.

- Hvordan kan vi give en læge lov til at lemlæste folk, bare fordi styrelsen laver en fodfejl? Det er simpelthen uacceptabelt. Hans retssikkerhed skal ikke vægte højere end menneskeliv, siger hun.

Og hvis ministeren ikke kan stoppe Said El-Batran, vil Liselott Blixt have kigget på, om der kan laves ændringer i loven.

- Så bliver vi nødt til at se på, om styrelsen skal have mulighed for at stoppe læger permanent uden, at der skal en dommer ind over, siger hun.

I Konservative er Per Larsen rystet over, at styrelsen kan fejle, som den har gjort.

- Det kan man ikke tage nok afstand fra. Det er jo ganske pinligt. Nu kan denne læge så forsætte, bare fordi de klokker i det. Det skal stoppes hurtigst muligt. Jeg har desværre ikke noget bud på hvordan, men det vil jeg bede ministeren om at finde ud af, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har allerede forlangt en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af en tidligere fejl i forløbet. Enhedslistens Peder Hvelplund vil nu bede ministeren inddrage den seneste brøler i redegørelsen og speede processen op.

- Og så må ministeren finde en mulighed for at stoppe lægen. Det er jo absurd det her. Det må være muligt at rette op på sådan en fejl, siger Peder Hvelplund.

Minister: Ikke plads til fejl

Magnus Heunicke oplyser til avisen Danmark, at redegørelsen kommer til at omfatte styrelsens seneste fejl.

- Det er stærkt utilfredsstillende og bekymrende, at denne læge kan forsætte på grund af en procedurefejl. Jeg ser med meget stor alvor på det. Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Der er ikke plads til sådanne fejl, siger Magnus Heunicke.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Situationen skal under kontrol. Jeg kan læse hos jer, at han siger, han har deltaget i op mod 90 omskæringer i år. Som jeg forstår det, er de indgreb ikke blevet dokumenteret. Derfor vil styrelsen tage fat i ham med det samme. Er der det mindste at udsætte, skal han stoppes med det samme - uden at der bliver begået fejl undervejs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce