Annonce
Aarhus

Sundhedspersonale på Skejby er presset til grænsen

Fællestillidsmand Marianne Østerlund fortæller, at personalet på Aarhus Universitetshospital føler sig presset over, at de på samme tid skal udføre deres normale arbejde, afvikle pukler fra foråret og indgå i corona-beredskabet. Foto: Jens Thaysen
Sundhedspersonalet på Aarhus Universitetshospital skal på én gang passe deres arbejde, afvikle udsatte operationer fra foråret og samtidig være en del af covid-beredskabet mod deres vilje.
Annonce

SKEJBY: Halvdelen af de sygeplejersker, der indgår i corona-beredskabet på Aarhus Universitetshospital er i beredskabet mod deres vilje. Og det er ikke kun den enkelte sygeplejerske, der er under pres.

Ifølge fællestillidsmand for sygeplejersker og radiografer, Marianne Østerlund, er det hele sygehuset, der bliver presset af, at afdelingerne skal afgive sundhedspersonale til beredskabet samtidig med, at ledelsen insisterer på, at den daglige hospitalsdrift skal opretholdes – ja, endda øges, fordi nogle af de operationer og undersøgelser, der blev aflyst under nedlukningen i foråret, skal gennemføres midt under anden coronabølge.

Annonce

Frygt for beredskabet

- Der er helt sikkert nogle sygeplejersker, der er bange for at indgå i beredskabet, fordi de er bange for at blive smittet - eller tage smitte med hjem. Og så er der andre, der syntes, det er spændende, og som ikke er bekymrede, når de har de rette værnemidler på. På den måde ligner vi alle andre danskere, siger Marianne Østerlund.

Coroan pandemine er en akut på samme måde som i foråret, derfor undrer fællestillidsmand Marianne Østerlund sig over at personalet presses så hårdt.   Foto: Jens Thaysen

Det er ikke kun risikoen for at blive smittet, der bekymrer sygeplejerskeren og fællestillidsmanden.

- Man kan ikke bare flytte rundt på sygeplejerskerne, det er meget forskelligt, hvilke kompetencer vi har, alt efter hvor man som sygeplejerske har arbejdet henne. Og det betyder noget, at der er kompetent personale, og man får lov til at udfolde sin faglighed, der hvor den hører til – i særdeleshed for patienten, forklarer hun.

Annonce

Halvdelen er frivillig

Covid-patienter kan lige pludselig blive meget syge. Nogle føler sig utrygge, hvis de plejer at stå ved et røntgenapparat eller arbejder på en kirurgisk afdeling.

- Hvis man er vant til at arbejde med en helt anden type patienter, kan man være meget bekymret for ikke at slå til i beredskabet, så det kan risikere, at går ud over patientsikkerheden. Man føler, man er meget kompetent inden for sit eget område, men er bekymret for at komme til at leve en fejl, når man indgår i beredskabet, siger hun.

Er det godt nok?

- Vi er meget opmærksomme på det, vi kalder psykologisk sikkerhed, så personalet føler, de kan håndtere opgaven. Vi har laver et undervisnings og træningsprogram, men det ændrer ikke på, at man skal arbejde med noget andet, end det, man plejer, siger lægefaglig direktør, Jørgen Schøler Kristensen.


Det er klart, det er sådan nogle overvejelser sygeplejerskerne gør sig – vil jeg være med til det her, vil jeg byde mig selv det. Jeg syntes det er store veksler man trækker på sundhedspersonalet, det er jeg nødt til at sige

Marianne Østerlund


I beredskabs fase 2, som er den, Aarhus Universitetshospital er på vej ind, indgår der godt 500 sygeplejersker i beredskabet. Det er de forskellige afdelinger på sygehuset, der selv skal finde frem til den eller dem, der skal passe corona-patienterne. Som udgangspunkt skal de melde sig frivilligt.

Kan I godt få sygeplejerskerne til det?

- Nej, det er måske halvdelen, der melder sig frivilligt, resten bliver udpeget af ledelsen, siger Marianne Østerlund.

Annonce

Rådighedstillæg

Det er Sundhedsstyrelsen, der har bestemt, at sygehuset skal stille med beredskabet.

- HR-afdelingen og hospitalsledelsen, har lavet nogle retningslinjer, og vi (arbejdstagerne, red.), har fået lov til at give vores mening til kende. Ledelsen prøver at lave så gode vilkår som muligt, men der er nogen, der bare ikke har lyst til at indgår i beredskabet, uanset hvad man gør, fortæller Marianne Østerlund.

Man trækker store veksler på sundhedspersonalet, mener Marianne Østerlund. Foto: Jens Thaysen

De sygeplejersker, der indgår i beredskabet, modtager 1.250 kroner om måneden for at stå til rådighed. Når de aktiveres - flyttes fra deres daglige funktion til et covid-afsnit, modtager de 1.500 kroner. Og der er endnu 1.500 kroner på lønsedlen, når de skifter tilbage til deres egen afdeling.

- Det kan lyde af en del, men man skal tænke på, der er sygeplejersker, der har valgt at arbejde på et ambulatorium, hvor der kun er dag-arbejdstid. Det skift, de bliver honoreret for, går på, at man overgår til en ny vagtplan, hvor man får både aften-, nat- og weekendarbejde. Og det har man måske ikke haft i haft i 10 år, siger hun.


Jeg syntes, det er store veksler, man trækker på sundhedspersonalet, det er jeg nødt til at sige.

Marianne Østerlund, Fællestillidsmand


Arbejdet i covid-afsnittet kan også forstyrre allerede planlagte arrangementer.

- Den fødselsdag, du havde planlagt til om 14 dage, eller barnets femårsundersøgelse bliver lige pludselig en udfordring, fordi vagtplanen laves om, siger Marianne Østerlund.

Annonce

Ikke akut mere

Men er det ikke noget klynk? Når man har valgt at være sygeplejerske eller læge, så ved man vel godt, at der er en vis erhvervsrisiko, hvor ens eget helbred kan komme i risiko?

- Der var faktisk en stor velvillighed i foråret, da vi så, hvordan det udviklede sig i Wuhan, Italien og Spanien, hvor folk døde. Man var man bange og utryg, men der blev ikke stillet spørgsmål til, om man skulle deltage eller ikke deltage. Men det er jo ikke lige så akut mere. Det må være muligt at finde en mere varig løsning, så sundhedspersonalet ikke presses så voldsomt, siger hun.

Fællestillidsmanden har et bud på en løsning.

- Man kunne ansætte mere personale permanent i covid-afdelingerne. Så undgår man at skulle udpege og flytte folk mod deres vilje, siger hun.

Annonce

Pukkel-afvikling

Det hjælper ikke på forståelsen fra de udtrukne sygeplejerskers side, at det fra ledelsens side  forventes, at det arbejde, man ikke nåede i foråret, kan udføres nu.

- Vi skal drifte så tæt på 100 procent, som vi kan, samtidigt skal vi levere personale til corona-beredskabet, derudover skal vi pukkel-afvikle; det vil sige, at sygeplejerskerne ud over den timenorm, de normalt er ansat på, helst skal arbejde ekstra, så nogle af de kirurgiske indgreb, der ikke blev udført i foråret, kan gennemføres nu, siger hun.

Det er frivilligt om man vil arbejde ekstra.

Men sygeplejerskens skal udføres deres vanelige arbejde med reduceret personale, fordi der går kolleger fra til corona-beredskabet.

- Hvis en afdeling med 20 ansatte skal levere en ansat til beredskabet, så skal de andre dække de vagter, hun skulle havde haft, siger hun.

Presser I personalet for hårdt?

- Alle faggrupper er meget presset i øjeblikket. Ud over de patienter, der plejer at komme, har vi også en gruppe patienter, der har et rimeligt ønske om at få lavet det, de ikke fik lavet i foråret, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Og så er der covid-patienterne.

- Der er de indlagte med covid, der skal passes under særlige forholdsregler, de fylder noget, selv om der ikke er voldsomt mange patienter. Det, der fylder rigtig meget, er hver dag at skulle modtage de mange patienter, der er syge med mistænkt covid, men som også fejler noget andet. De skal håndteres som om, de har covid, indtil vi finder ud af, om de har det. Den opgave er vældig stor, siger han.

Det er hele sundhedsvæsenet, der er presset.

- Det er alle hospitaler, alle afdelinger og alle personalegrupper. Vi forsøger som sundhedsvæsen at levere det, samfundet forventer af os. Vi anerkender fuldt ud, at vi presser personalet, men det er dem, der kan løse opgaven, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Annonce

Store veksler

Flere sygeplejersker, avisen har talt med, fortæller, at de eller kolleger har talt om at skifte arbejde, hvis de udtages til beredskabet.

- Det har vi også hørt, men jeg har ikke nogen konkrete eksempler. Det er ikke sikkert, de forlader faget, men det kan godt være, de søger ud i kommunen eller til en anden afdeling. Det er klart, det er sådan nogle overvejelser, sygeplejerskerne gør sig – vil jeg være med til det her, vil jeg byde mig selv det? Jeg syntes, det er store veksler, man trækker på sundhedspersonalet, det er jeg nødt til at sige, siger Marianne Østerlund.

Hvorfor ansætter I ikke fast personale i covid-afsnittet?

- Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne bemande kernen af beredskabet. Men den store udfordring er at finde sygeplejersker, der kan påtage sig opgaven. For der er altså ikke ret mange ledige sygeplejersker, og det bliver ikke nemmere, når man står med et sundhedsvæsen, der er presset på det her område. Men ja, vi ville gerne ansætte nogle flere faste, men der skal stadigvæk være et beredskab, så vi kan skrue virkelig alvorligt op for det, hvis der sker noget mere, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Stort fald i antallet af nye coronasmittede i Aarhus: Men den gode nyhed har desværre en nedslående bagside

Aarhus

TV2 sagde blankt nej til The Julekalender: - Hun syntes, det var noget jysk bondelort

Aarhus

Aarhus-skole sender 14 klasser hjem: Ramt af stort corona-smitteudbrud

Annonce