Annonce
Aarhus

Sundhedsstyrelsen og min læge vil slå mig ihjel – og apoteket hjælper til

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder. Foto: Kim Haugaard selvskrevet
Annonce

Langt de fleste mennesker er af den klare overbevisning, at Sundhedsstyrelsen, egen læge og apoteket er sat i verden for at hjælpe os alle, hvis vi bliver syge. Det er godt at vide, for kun få kan prale af at gå gennem hele livet uden på et eller andet tidspunkt at have haft brug for noget medicin. Og er man såkaldt kroniker – en, som har pådraget sig en eller flere sygdomme, der kræver daglig medicin-indtag, uden at sygdommen dog af den grund går væk – ja, så er man dybt afhængig af sin læge og sit apotek.


Tilbage står forvirrede mig uden min livsvigtige medicin, hvilket man på den lidt længere bane jo godt kan gå hen og dø af – også fordi der absolut ingen forståelse er at hente på apoteket.

Lars Svendsen, Skribent og foredragsholder.


Jeg er selv kroniker. Jeg er et sølle skrog, der fejler lidt af hvert og har ondt alle de andre steder. Men jeg er især ramt af type 2 diabetes, nedsat hørelse, AMD i øjet samt af en anelse forhøjet blodtryk, kolesterol, lidt hjertekuk og skvulpende vand i benene. Det bliver til en del piller og insulin på daglig basis, og af samme grund også til forholdsvis ofte visitter på apoteket for at hente nye forsyninger, som dog ikke altid lige lader sig gøre, fordi der ikke er flere udleveringer på recepten. Så må jeg – dårligt gående som også jeg er – hjem igen til computeren og via noget der kaldes lægevejen.dk bestille nye forsyninger hos min læge. Det udvikler sig ofte ufrivilligt til noget, der kunne minde om en revyforestilling.

Jeg får nemlig også en pille, der hedder Dolol. Det er sådan en smertestillende af noget kunstigt morfin, som jeg ifølge min læge skal tage sammen med to Panodil lige inden sengetid, hvorved jeg kan sove forholdsvis smertefri natten igennem. Men præparatet er åbenbart på Sundhedsstyrelsens liste over dødsensfarlige, vanedannende og sortbørshandel-fristende medicin, hvorfor jeg hver gang, jeg skal have 100 nye piller må slæbe mig ned til lægehuset i midtbyen, være velfriseret, uden tegn på subsistensløshed og stå skoleret uden brug af min stok foran den myndige fru læge – og en anelse slesk trygle om flere af de piller, hun selv for flere år siden ordinerede mig.

Det er jo vanvittigt, at det skal være så besværligt. Jeg mister hver gang yderligere nogle måneder af det forholdsvis korte liv, jeg har tilbage, fordi både min fysik og især min psyke lider voldsom overlast af alle disse tåbelige forordninger. Jeg får nemlig ved det personlige fremmøde også at vide af min læge, at jeg skal holde op med alle de genbestillinger via nettet på diverse medicin hos hende. Sundhedsstyrelsen har nemlig også bestemt, at den medicin lægerne ude på de ambulante afsnit på Skejby Sygehus har ordineret mig, ja den skal jeg altså også receptforny ude hos dem.

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder. 

Det er frygtelig besværligt. Så længe jeg er i behandling ude på Universitetshospitalet, skal jeg hente nye recepter derude, men bliver behandlingen afsluttet – dog med fortsat medicinindtag – ja, så overgår receptfornyelsen til egen læge. Og da jeg i perioder er tumlet ind og ud af behandlinger på Skejby, så er jeg også noget rundt på gulvet over, hvordan jeg skal forholde mig til nye recepter. I sundhedsbranchen opererer man nemlig ikke med begrebet konduite – min egen læge lader mig i hvert fald forstå, at hun ikke kunne drømme om at vige bare en tomme fra den overformynderiske Sundhedsstyrelses direktiver.

Tilbage står forvirrede mig uden min livsvigtige medicin, hvilket man på den lidt længere bane jo godt kan gå hen og dø af – også fordi der absolut ingen forståelse er at hente på apoteket. De glemmer ni gange ud af 10 at fortælle, at det her er sidste udlevering på recepten. Og når man så står der næste gang, får man at vide, at man ikke kan få sin medicin, fordi recepten er opbrugt. Det er lørdag lige før lukketid, og man skal bruge insulin søndag morgen – og konduite opererer man heller ikke med i apotekerverdenen.

”Du må nok lige omkring lægevagten og få en ny recept, og så en tur på natapoteket,” siger den søde apotekerassistent. Ja tak, altså bringe en tredje eller fjerde lægeinstans ind i denne uendelige sæbeopera. Tja, jeg kunne jo også bare springe alle lægerne over og ringe direkte til min præst for at bede om at få den sidste olie!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Politifolk passer på hitte-hvalp fra rasteplads: Nu har ejeren tre dage til at komme på banen

Aarhus For abonnenter

Private plejehjem versus kommunale plejehjem: Hvem klarer sig bedst, når tilsynet kommer på besøg?

Aarhus

Omstridte forandringer rykker nærmere: Advarsler fra ledere bremser ikke udspil til ny struktur på ældreområdet

Annonce