Annonce
Aarhus

Sundhedsdata under lup i Aarhus: Skal kunstig intelligens stille komplicerede diagnoser?

Sundhedsdata rummer enorme muligheder for blandt andet at afdække sygdomsmønstre og stille diagnoser. Men hvordan bruges teknologien rigtigt? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for et offentligt møde i Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Scanpix
Aarhus Universitetshospital er hjemsted for et stort debatmøde med fokus på de omfattende perspektiver i brugen af sundhedsdata. Eksempelvis kan kunstig intelligens på få sekunder stille diagnoser og forudsige mønstre i sygdomme.

AARHUS: På Aarhus Universitetshospital og i andre dele af sundhedsvæsenet kan optimal brug af data være lige så afgørende som medicin.

Det er udgangspunktet for et arrangement, som mandag 18. november finder sted på universitetshospitalet i Skejby.

I arrangementet deltager en række oplægsholdere, der stiller skarpt på alt fra den multisyge patients erfaring med sundhedsvæsenet til systematisering af data, personlig medicin og avanceret kunstig intelligens.

Den kunstige intelligens kan forudsige mønstre i sygdomme, skanne tusindvis af røntgenbilleder og stille diagnoser på ganske få sekunder. Det er teknologi, der kan håndtere og sortere enorme mængder data, som den menneskelige hjerne slet ikke er i stand til.

Fælles for oplæggene er, at de kommer med deres bud på, hvad vi kan opnå ved at bruge sundhedsdata og ny teknologi til at målrette behandlinger og sikre bedre patientforløb. Kort sagt: Hvordan sundhedsdata kan redde et sundhedsvæsen under pres.

Annonce

Digitalt hængeparti

25 private og offentlige aktører står bag arrangementet i Aarhus Universitetshospital.

De er samlet i partnerskabet Data Redder Liv, der samarbejder om bedre udnyttelse af danske sundhedsdata.

Et af arrangementets omdrejningspunkter er 42-årige Tobias Bøggild-Damkvist, der lever med sclerose og type 1 diabetes. I 2018 havde han 36 fysiske møder med det danske sundhedsvæsen, og Tobias Bøggild-Damkvist bruger ofte en halv til en hel arbejdsdag på møderne. Det svarer til, at han hver uge året rundt tager en dag ud af kalenderen for at gå til behandling eller kontrol på hospitalet.

Tobias Bøggild-Damkvist registrerer selv data om blodsukker, medicin, blodtryk, træthed, smerter og meget andet. Men sundhedssystemet er ikke digitalt gearet til at tage imod alle hans data – data, der ellers ville give lægerne et mere nøjagtigt billede af hans sygdom.

Ved debatmødet lyder spørgsmålet: Er det den rigtige måde at behandle Tobias og andre med multisygdom? Eller kan en mere optimal udnyttelse af sundhedsdata og ny teknologi sikre bedre patientforløb fremover?

Arrangementet "Vores sundhedsvæsen er under pres: Er ny teknologi kuren?" finder sted mandag 18. november fra klokken 16.30 i Aarhus Universitetshospital.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce