Annonce
Østjylland

Sunset genåbner: Giver 2600 gratis burgere til de hurtigste

Sara Yelva, ny restaurantchef hos Sunset Boulevard i Randers. Pressefoto

Fast Food-restaurant i Randers genåbnet efter stor ombygning - nu meget tæt på konkurrenten.

Randers: En kendt dansk fastfood restaurant - Sunset Boulevard - har nu genåbnet sin sin restaurant i Randers med nyt interiør, nyt køkken og med Sara Yelva, som ny restaurantchef.

Sunset Boulevard genåbner i Randers tirsdag 29. maj og slår på tromme for begivenheden ved at love de første 50 gæster gratis burgere i et år.

- Vi giver vores kunder muligheden for at få et års forbrug af burgere. Vi udlodder nemlig kuponhæfter til de 50 første gæster i køen, som køber en stor menu efter klokken 10. Kuponhæfterne kan bruges til at indløse én gratis burger om ugen i et helt år, så det handler om at være hurtig, fortæller 21-årige Sara Yelva.

Inden skiftet til Randers har hun været restaurantchef på Sunset Boulevard i Risskov.

Annonce
Den ny fastfood-restaurant genåbner i tæt konkurence med Burger King, der også er flyttet til Sdr. Borup fornylig. Pressefot

Skarp konkurrence

Den nye Sunset Boulevard i Randers finder man på Gl. Aarhusvej 3, tæt på motorvejen.

Sunset Boulevard får konkurrenten Burger King som nabo, og den nye restaurantchef ser frem til kampen om kunderne.

- Vi ser kun konkurrencen som en god ting. Da vi er flere restauranter samlet på ét sted, tiltrækker det flere gæster til området, siger Sara Yelva.

Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde med over 40 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne. Med et bredt sortiment af burgere, sandwich og salater tager Sunset Boulevard kampen op mod de store, internationale fastfood- og restaurantkæder. Siden begyndelsen i Odense i 1996 har kæden oplevet konstant vækst, og fremtiden byder også på yderligere restaurantåbninger.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce