Annonce
Mad og drikke

Superkøb: Selvom du ikke er ved muffen, kan du godt få lækker pinot noir

2017 Pinot Noir ReservaMontgras, Valle de Leyda, ChileFøtex: 55 kroner (14 procent)Gennemsigtig og medium rød vin som hænger i glasset. Forholdsvis intens i duften med syrlige kirsebær, lidt ristet fad, krydderurter og en smule lakridsrod. Vinen har syrlighed som granatæble med citronstænk, og den har fint integreret fadpræg, som kun lige titter frem i baggrunden. Pressede syrlige kirsebær og bitter lakrids går igen i smagen. Alkoholen er høj, og det kan ikke skjules, hvis vinen bliver for varm, så skænk den gerne omkring 16 grader. Til prisen en helt o.k. rødvin, men den viser også, hvor svært det er at lave en druetypisk vin, som man har lyst til at vende tilbage til, ud af pinot noir, når det ikke må koste mere. Tre stjerner.
Vi går helt uden om bourgogne i et forsøg på at få pengene til at strække længst muligt og ender i stedet med en glimrende newzealandsk vin og et superkøb fra Sydfrankrig i jagten på god pinot noir til menneskepenge.

Sommervin: Det er skrevet og sagt så mange gange, at det kan opfattes som en kliché, når det nu bliver gentaget - men: Pinot noir er en besværlig druesort. Den er sart i forhold til det klima, som giver druerne de bedste betingelser - det må ikke være for koldt og heller ikke for varmt - og når det er lykkedes at få druerne høstet med fuld modenhed, skal de behandles nænsomt, selvom man samtidig skal forsøge at trække så meget tannin og farve som muligt ud af de tyndskallede druer.

Det gøres typisk ved at udbløde de knuste druer i mosten ved lav temperatur, inden gæringen sættes i gang. En metode til at forstærke druens typiske aromaer af røde bær og blomster og give vinen en blødere mundfornemmelse er at tilsætte en portion hele klaser af druer til den gærende most. Det starter en gæring inde i druerne, fordi de ikke har nogen kontakt med ilt, når de ligger i den gærende most. Det er samme intracellulære gæring, som bruges ved fremstilling af beaujolais nouveau, og i dagens test kunne jeg mistænke den sydfranske vin for at have nydt godt af den behandling.

Denne serie handler om at finde god vin inden for prisklasserne op til 50, 100 og 150 kroner, og det er en udfordring at finde pinot noir, der skiller sig positivt ud med det benspænd, som prisen udgør. Derfor er der eksempelvis ingen bourgogne med i dagens test. Det er muligt at finde drikkeværdig bourgogne til 150 kroner i Danmark, men prisen forudsætter oftest, at man køber en hel kasse af vinen. Vi er gået efter vin, du kan nøjes med at købe en enkelt flaske af uden at betale en ublu overpris, og her har vi fundet et godt bud fra New Zealand.

Annonce

Hvad får du for 50, 100 og 150 kroner?

Sommeren over giver vi anbefalinger af vin til maks. 50, 100 og 150 kroner pr. flaske.

Giv vinene luft - eller tid i glasset

Babich Wines har lavet vin i 103 år og har marker både ved Auckland og Hawkes Bay på Nordøen og i Marlborough på Sydøen. Den nu to år gamle pinot noir fra Marlborough inviterer allerede i duften til en fest med røde bær, lys chokolade og ristet fad, og selvom den smager godt, straks efter skruelåget er kommet af, har vinen potentiale for at udvikle sig. Jeg tog en smagsprøve, skruede flasken til og lod den stå i køleskabet i en uge, og den smule ekstra ilt, som det gav vinen, gjorde den kun godt; lækkerhedsfaktoren var i top, da jeg gensmagte vinen. Et tip er derfor at give vinen en god skvulpning i en karaffel og eventuelt lade den stå i karaflen en times tid inden servering.

Selvom vi går uden om Bourgogne, har fransk vin fundet vej til dagens test, men i en udgave fra den sydlige del af landet: Pays d’Oc, som dækker et stort område fra Avignon i det sydlige Rhône til Pyrenæerne og Côtes du Roussillon ved grænsen til Spanien. En vin med betegnelsen Pays d’Oc kan komme fra et hvilket som helst sted i dette vidtstrakte område, og selvom der kan blive hedt, er det muligt at dyrke pinot noir så godt, at man ikke er i tvivl om, hvad man har i glasset.

Det gælder for Maison Barboulots pinot noir fra 2018, som på ingen måde viser tegn på varmebeskadigede druer. De er da også, ifølge bagetiketten, dyrket så højt i den centrale del af Pays d’Oc, at de er blevet afkølet om natten. Ligesom dansk frugt, eksempelvis æbler, nyder godt af en lang vækstsæson, hvor aromaer og frugtsukker får tid til at udvikle sig på grund af temperaturforskellene mellem dag og nat, mens syren falder til et passende niveau, gavner det vindruer, som vokser i et varmt klima, at blive kølet ned om natten.

Vinen, som er tappet af kooperativet Les Producteurs Réunis i Cébazan nær Beziers og Narbonne, holder moderate 13 procent alkohol - det er også rart, hvis man drikker vin i sommervarmen, og denne vin smager tilmed godt direkte fra køleskabet. Jeg smagte den over flere dage, og dens søde, røde bærfrugt viste sig flot frem selv efter mere end en uges åbning. Det kan med andre ord give en god oplevelse at følge vinen over tid, når man har fået den i glasset.

Det samme ville jeg gerne sige om chilenske Montgras’ pinot noir reserva fra Valle de Leyda. Men der er bare ikke nok bund i vinen til, at den er interessant ud over øjeblikket, hvor man drikker den. Det kan man til gengæld gøre med tilfredshed, for vinen koster altså kun 55 kroner og leverer alligevel druetypiske træk i form af røde kirsebær og syrlighed, som er peppet op med toner af lakrids og moderat fad. Drukket for sig selv består den testen, men smager man den op mod de to øvrige vine, står det klart, at god og billig pinot noir stadig er en sjælden kombination.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce