Annonce
Indland

Supermarkeder sælger mindre kød og mere plantefars

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mens danskerne forbruger mindre fersk kød, er salget af vegetariske produkter steget markant.

Danskernes forbrug af vegetariske fødevarer som plantefars, linsebøf og lignende forarbejdede madvarer er tredoblet fra 2012 til 2019.

Samtidig er danskernes forbrug af fersk kød faldet med fem procent fra 2015 til 2018 opgjort i kroner per kunde. Det kommer efter en periode, hvor salget af kød faktisk steg støt i årene 2010-2015.

Det viser tal fra Coop Analyse, skriver Børsen.

Også detailkæden Salling Group, der dækker over blandt andet Føtex, Bilka og Netto, oplever en stigende appetit på de såkaldte vegi-varer.

- Vi ser et begyndende fald i kødsalget, som ikke er årstidsbestemt. Især salget af rødt kød er påvirket.

- Samtidig ser vi en kæmpe efterspørgsel efter vegi-varer, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Salling Group, til Børsen.

Den stigende efterspørgsel på bøffer af linser og ærter kan i den grad mærkes hos Naturli' Foods, der producerer vegi-produkter.

- Vi oplever, at der er en sand madrevolution i gang. Vores salg er i kraftig vækst. Vi har skruet helt op for innovationskraften, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Firmaet har eksisteret som nicheproducent siden 1988, men efterspørgslen tog først fart for to år siden. Nu er Naturli’ Foods i 16 lande og på vej ind i USA.

Selv om danskerne handler flere plantebaserede produkter, oplever Løgismose Meyers-koncernen, der samarbejder med både Salling Group og Coop, at forbrugerne stadig vil have produkter, de kender.

- Kravet er, at man kan levere både en almindelig lasagne og en grøntsagslasagne, der kan stå ved siden af hinanden i køledisken, siger koncernens direktør, Jesper Uggerhøj, til Børsen.

Hos Landbrug & Fødevarer kan Per Vesterbæk, der er afdelingsleder for Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik, godt genkende billedet af, at salget af fersk kød til detailbutikker er faldende.

Men han påpeger, at der er flere nuancer end som så.

- Vi har set en kraftig stigning af færdigretter, og vores analyser peger på, at en stor del af dem, der køber mindre kød, køber flere færdigretter.

- Vi går samtidig mere ud og spiser, og det tyder på, at der ikke er de samme barrierer, når vi går ud og spiser. Der handler det mere om selvforkælelse, hygge og socialt samvær, siger han.

Organisationen følger dog tendensen med stigende appetit på kødfrie alternativer tæt, og at flere medlemmer har lavet produkter inden for det felt. Eksempelvis er Danish Crown på vej med en planteburger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce