Annonce
Danmark

Supersmittende mutation er ikke alene: Forskere forventer flere problematiske coronavarianter i fremtiden

Forskere holder nøje øje med, hvordan forskellige coronavarianter udvikler sig, og ifølge flere eksperter vil de i fremtiden skulle undersøge flere problematiske mutationer end i dag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den britiske og den sydafrikanske coronavariant bliver ikke de eneste problematiske mutationer, som plager Danmark den kommende tid, forudser forskere. Over hele verden opdages nye bekymrende mutationer, og når vi er blevet vaccineret, vil vi også se, at virus vil forsøge at undvige vaccinen. Alligevel er der ingen grund til at male fanden på væggen, lyder det.
Annonce

Corona: Den supersmittende britiske coronavariant– B117 – har skabt fornyet frygt for udgangsforbud, overbelastede sygehuse, tårnhøje smittetal og massive dødsfald, når den forventes at dominere i Danmark i februar. Men den britiske mutation er ikke den eneste coronavariant, der skaber dybe panderynker rundt omkring i verden.

Over hele verden findes der for tiden nye mutationer. Den seneste uge er der således fundet nye bekymrende varianter i Japan og USA, ligesom en sydafrikansk variant tidligere har spredt sig til blandt andet Finland, Sverige og Storbritannien, og blev så lørdag for første gang konstateret i Danmark.

Der er med andre ord fuld gang i  coronamutationerne, og derfor skal vi også forvente, at vi kommer til at se flere supersmittende mutationer i Danmark i fremtiden, lyder det fra flere forskere.

- Jeg forventer, at der kommer flere problematiske mutationer. Der er så meget virus i omløb i øjeblikket, og derfor så meget gang i gryden, at de her varianter vil opstå med jævne mellemrum, siger virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, og Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, forventer, at der vil komme flere mere smitsomme coronavarianter i Danmark, som kan øge smittetrykket og presse sundhedsvæsenet.

- Lige nu er der frit slag i befolkningen, for vi har ikke haft covid-19 før. Og nu konkurrerer virus om at være hurtigst, og derfor vinder B117 også frem, siger Rune Hartmann.

Men det er slet ikke nogen overraskelse, lyder det. Det er nemlig helt normalt, at virus løbende muterer, når den spredes og langsomt tilpasser sig til sin vært. De fleste mutationer er uden betydning og kan også gøre virusset svagere, men en sjælden gang imellem bliver virus stærkere af en mutation.

Annonce

Flere varianter venter

Eksempelvis har 23 mutationer gjort den britiske coronavariant 50-74 procent mere smitsom, da flere af dem påvirker virussets såkaldte spike-protein, som virusset bruger til at hæfte sig fast på cellerne i din krop. Og da coronavirusset har så godt fat i verdensbefolkningen lige nu, sker der så mange mutationer, at det er usandsynligt, at der ikke vil opstå flere nye varianter, der ligesom den britiske variant får bedre betingelser for at sprede sig, og som dermed kan volde smittebekæmpelsen problemer, mener eksperterne.

- Jeg tror, vi komme til at se flere de næste måneder. Den britiske variant er en ud af flere, vi kommer til at skulle håndtere, siger Hans Jørn Kolmos.

- Det er bekymrende. Men det er ikke nogen ny udfordring, konstaterer han.

Annonce

Vacciner bremser effekt

Til gengæld vil en større del af befolkningen også være vaccineret, når der opstår nye mere smitsomme mutationer, og derfor vil vi kunne give nye varianter mere kamp til stregen end med den britiske variant, mener forskerne.

- Så længe vi taler om mere smitsomme varianter vil meget af deres vind blive taget ud, når vi har vaccineret en stor del af befolkningen og i første omgang risikogrupperne. Det, vi er bange for, er, at vi lander i en situation som i Irland, hvor presset på sundhedsvæsenet er over bristepunktet. Vi er ved at tage sårbare grupper ud af ligningen, så de variationer, behøver vi ikke spekulere så meget på fremover. Men først skal vi gennem den britiske og måske den sydafrikanske variant, siger Allan Randrup Thomsen.

Skrækscenariet er derimod, at der opstår nye coronavarianter, der volder vaccinerne problemer. Det var det, der gjorde Statens Serum Institut og regeringen så bekymrede for minkvarianten cluster-5, at man beordrede alle danske mink aflivet.

Annonce

Frygter sydafrikansk variant

Forskere har også tidligere udtrykt bekymringer for den sydafrikanske variant af virusset, men Statens Serum Institut vurderer ikke, at den kommer til at volde vaccinen problemer.

Sådan forklarer forsker en mutation

En mutation er i virkeligheden en fejl, der løbende engang imellem sker, når virus gennem vores celler forsøger at kopierer sig selv for at sprede sig. Avisen Danmark har bedt professor Rune Hartmann om på den mest forståelige måde at forklare, hvad der sker, når et virus muterer.

  1. For nemmest at forstå en mutation skal du forestille dig en opskrift på en virus. Opskriften består af 36.000 bogstaver.
  2. Den opskrift skal man skrive af, og selvom man er dygtig, så laver man typisk en eller to fejl, når man skriver så meget. Det er de fejl, der er mutationer.
  3. Ved de fleste fejl, giver opskriften stadig mening. Her er der tale om de ubetydelige mutationer.
  4. Nogle fejl gør opskriften sværere at forstå. Her er der tale om de mutationer, der svækker virus og med tiden dør.
  5. Men nogle fejl gør opskriften stærkere. Her er der tale om de mutationer, der gør virus stærkere. Når en variant som B117 opstår, skyldes det, at opskriften er blevet skrevet af flere gange, og den ad flere omgange er blevet stærkere. Tilsammen har det gjort virusvarianten markant mere smitsom.

Det er dog realistisk, at der med tiden vil opstå flere mutationer, hvor vaccinen vil have en svækket effekt, forudser de tre forskere. De forventer, at forandringerne vil være så små, at vaccinen fortsat vil have en markant effekt. Allerede i dag huserer der i Danmark eksempelvis en rumænsk variant, der viser potentielt nedsat følsomhed over for en vaccine, men som altså ifølge myndighederne ikke udgør noget alvorligt problem på nuværende tidspunkt.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, tror kun, at det er den britiske variant og muligvis den sydafrikanske coronavariant, der for alvor vil volde os problemer. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Den danske vaccineudvikler, professor Ali Santini, har også over for Berlingske forsøgt at slå koldt vand i blodet og påpeget, at en mindre svækket effekt over for en vaccine, ikke vil eliminere effekten af en vaccine. Til gengæld kan en svækket effekt betyde, at flere skal vaccineres, før vi opnår flokimmunitet. Ali Santini mener dog, at vaccineudviklere på få uger kan ændre en vaccine, så den vil virke mod en ny variant.

- Det er at tage sorgerne på forskud at bekymre sig for vaccinerne, siger en enig Rune Hartmann, der blandt andet peger på, at det for virus lige nu handler mest om at være hurtigst og ikke at undvige antistoffer. Samtidig kan man ret hurtigt opdatere vaccinerne, så de dæmmer op for en ny coronavariant, fortæller han.

Annonce

Tror på en god sommer

Når vi er blevet vaccineret, vil de potentielt vaccineproblematiske mutationer til gengæld tage til. Det er virus natur at lede efter nye og mere effektive udgaver af sig selv, og når danskerne har opbygget immunitet, vil virus forsøge at undslippe den immunitet, vi har opbygget. Det er de samme mekanismer, der er på spil, når vi skal have nye vacciner mod influenza hvert år: Virus har fundet en måde at klare sig uden om den beskyttelse, som sidste års vaccine gav.


Jeg regner med at have en god sommerferie, som jeg plejer.

Rune Hartmann, professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet


Den gode nyhed er, at coronavirusset muterer mindre end influenzavirusset. Det kan betyde små opblusninger af smitten i fremtiden, men forskerne er enige om, at vi nok skal kunne løse problemet, hvis en ny variant begynder at undvige vaccinerne. Også selvom de mener, det bliver svært at holde nye varianter væk fra Danmark.

- Hvis vi ruller vaccinerne ud på en god måde, som vi er i gang med og bibeholder restriktioner, mens vi ruller vaccinen ud, så nye varianter ikke kan sprede sig frit, så tror jeg ikke, vi får de store problemer. Jeg regner med at have en god sommerferie, som jeg plejer, siger Rune Hartmann.

Tre mutationer, vi holder øje med

  1. Den britiske coronavariant: B117 er den variant, der tiltrækker sig mest opmærksomhed fra forskere og sundhedsmyndigheder. Statens Serum Insitut vurderer, at den er 50-74 procent, og den har sendt smittetallene i vejret i særligt Irland og Storbritannien. Den er også udbredt over hele Danmark og forventes at blive den dominerende virusvariant i februar. Den er ikke mere dødelig, men dens evne til at sprede sig hurtigt udgør en risiko for ovebelastning af sundhedsvæsenet og massive dødsfald. 6. januar var den britiske variant fundet hos 208 danskere.
  2. Den sydafrikanske coronavariant – N501YV2 – blev lørdag første gang konstateret i Danmark. Varianten blev opdaget i december i Sydafrika og vurderes at være mere smitsom end den britiske variant. Derudover mistænker forskere, at vaccinerne kan have en svækket effekt over for varianten.
  3. Den rumænske variant – N439K – holder Statens Serum Institut også øje med. Der kom i første omgang øget fokus på den, da et studie indikerede, at den var mindre følsom over for neutraliserende antistoffer, fortæller virusforsker Anders Fomsgaard til TV2.  - Vi fulgte den, fordi den i starten steg i modsætning til minkvarianten. Så nivellerede den ud på omkring 10-11 procent, hvor den har fundet sit leje. Vira er konstant i slåskamp med andre vira om at overleve, og i den hakkeorden har den så fundet sit niveau, siger han. Den seneste uge er der desuden blandt andet blevet konstateret nye coronavarianter i USA, ligesom der er blevet fundet en ny variant i Japan hos fire rejsende fra Brasilien.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce