Annonce
Kultur

Suveræn vinder af publikumspris: Fuglene tryllebandt publikum

Det var en stolt og glad kunstner, der fik publikumsprisen. Foto: Flemming Krogh

Catalaner i Aarhus fik 10.000 kroner for sin video til talenternes "Spring"-udstilling.

AARHUS: Egentlig er hun danser, men de senere år er Noelia Mora Solvez også slået ind på andre felter af kunsten, video for eksempel. Og hun er så dygtig til faget, at hun onsdag aften modtog Publikumsprisen på Kunstnernes Påskeudstilling og Spring. 10.000 kroner følger med, skænket af Aarhuus Stiftstidendes Fond.

"Birds" hedder den 42-årige catalaners værk, som blev en suveræn vinder af afstemningen i Kunsthal Aarhus, hvor deltagerne i Kunstnernes Påskeudstilling og talenternes Spring vurderes under ét af gæsterne.

141 stemte på Noelia Mora Solvezs værk med Mette Riise, også en af de tre Spring-udstillere, på andenpladsen med 50 stemmer.

De tre på Spring er udvalgt på KP fra tidligere år, og de bliver bedt om at lave et værk. Noelia Mora Solvez har været med to gange før, både i 2015 med "Birdwoman" og i 2016 med en poetisk videoinstallation, hvor man lå på ryggen og stirrede op mod himlen igennem træernes kroner.

"Birdwoman" i 2015 handlede naturligvis om fugle, og da hun skulle lave et nyt værk til 2018, blev det "Birds", fugle igen, men denne gang mennesker, der agerer fugle. Hendes egen mor og hendes søn er med.

I videoen i 2015 stod hun selv nøgen og overdængede sig med fjer, og denne gang er det nøgne mennesker som fugle.

Annonce
Ole C. Hansen, forretningsfører og formand Lisbeth Bachman overrakte publikumsprisen til Noelia Mora Solvez. - Det var uventet for mig. Prisen har stor betydning for mig, især at tænke på hele 145 gæster stemte på mit værk, gør indtryk. Men selve prisen og pengene er også dejlige at modtage. Jeg forventer at bruge dem på en rejse, hvor jeg kan arbejde med mim kunst. Måske til Norge, hvor jeg før har udstillet. Der er gode arbejdsmuligheder og en imponerende natur, sagde den spanske kunstner umiddelbart efter modtagelsen. Foto: Flemming Krogh

På kunstakademiet

Dansen har ellers været hendes foretrukne, og hun gik i gang allerede som fem-årig. Som 15-årig tog hun til London og har levet af dansen siden.

I 2000 kom hun til Aarhus og har boet her siden, virket som underviser på Det Kongelige Teaters balletskole i Aalborg og været med i danseforestillinger på Godsbanen og Bora Bora.

Århus Kunstakademi trak i hende, da hun fik lyst til at prøve en ny retning, så dér meldte hun sig og lavede i første omgang den video, hun vandt med på KP15. Og nu også "Birds".

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Børn og ungerådmand: Skoler og daginstitutioner bliver klar til åbning efter påske

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce