Annonce
Fødselsdage

Suzanne Brøgger fylder 75 år: Det har været en kamp for det almindelige

Suzanne Brøgger fylder 75 år mandag 18. november. Hun har inspireret generationer af kvinder. For nylig har hun sammen med DR besøgt kvinder i Syrien. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For den unge Suzanne Brøgger var kernefamilien den sikre død. Siden flyttede hun på landet med mand og barn. Mandag 18. november fylder hun 75 år.

75 Det er de færreste forfattere, der får deres eget teaterstykke. En forestilling, der er inspireret af de tanker, som forfatterens værker har sat i gang hos generationer af læsere. Ikke desto mindre er det, hvad publikum i efteråret har oplevet på Teater Republique og Revolver i København med forestillingen "Brøgger".

Her har instruktør Liv Helm og skuespiller og komponist Jeanett Albeck fortolket Suzanne Brøggers romaner og essays under overskriften "Lever du, som du i virkeligheden ønsker det?". Et velkendt tema hos forfatteren, der fylder 75 år mandag 18. november.

Hun debuterede i 1973 med "Fri os fra kærligheden", der som titlen antyder er et oprør mod ægteskabet og kernefamilien. I stedet foretrak hun det vilde liv, hvor hun lod sig fotografere nøgen og skrev om orgier med både mænd og kvinder.

Det skabte på alle måder opmærksomhed. Suzanne Brøgger ramte ned i rødstrømpebevægelsen. Ikke bare med sine tekster, men i høj grad også ved at sætte sig selv på spil.

Den smukke kvinde, der gik med turban og malede øjnene sorte, gjorde det hele så eftertrykkeligt, at hendes person til tider er kommet til at overskygge forfatterskabet. Selv har hun fortalt, at den myte, hun skabte, ikke handlede om hendes eget liv, men om andres drømme og forventninger til, hvem hun skulle være.

- Andres forventninger til mig har altid været til det store og vidunderlige. For mig selv har livet egentlig mest været en kamp for det almindelige, sagde hun i et interview i Politiken i 2006.

Det blev der plads til, da hun i en sen alder giftede sig med forfatter og lektor i dansk Keld Zeruneith, med hvem hun har datteren Luzia. Familien slog sig ned i en nedlagt skole i Løve på Vestsjælland, hvor Suzanne Brøgger, i et værelse med udsigt til en nærliggende mose, siden har skrevet sine bøger.

Hun er selv mest glad for "Creme fraiche" fra 1978, hvor hun blandt andet beskriver sine første seksuelle erfaringer med en mange år ældre fransk diplomat. "Tone", "Ja", "Jadekatten" og "Sølve" er andre kendte romaner.

Suzanne Brøgger blev født i København, men boede en del af sin ungdom i Bangkok, hvor hendes stedfar var udstationeret. Opvæksten har hun beskrevet som ustabil og forholdet til sin mor som meget problematisk. Hun blev student fra Th. Langs Gymnasium i Silkeborg og læste siden russisk og fransk på Københavns Universitet.

Hun færdiggjorde aldrig studierne, men begyndte i stedet at skrive reportager til danske aviser og blade fra rejser i Mellemøsten, Vietnam og det daværende Sovjetunionen.

Mellemøsten er hun for nylig vendt tilbage til for at medvirke i et DR-program, der sendes senere i denne måned. Sammen med journalist Puk Damsgård rejser hun til Syrien for at sætte fokus på kvinders vilkår, blandt andet i den berygtede al-Hol-lejr.

Suzanne Brøgger har modtaget så mange priser, at det ikke giver mening at nævne dem alle. PH-prisen, De Gyldne Laurbær, Dansk Kvindesamfunds Mathildepris og Dansk Litteraturpris for Kvinder er blandt de store.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce