Annonce
Indland

Svært at bryde med druk i gymnasiet

Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix

Gymnasier har fælles regler for alkohol, men kun halvdelen oplever, at de virker. Forældre bør bakke mere op.

I disse dage begynder elever på landets gymnasier i skole efter sommerferien.

Det er ikke bare lig med nye lærere og kammerater, men også med introfester og alkohol.

33 gymnasier forsøger med et fælles kodeks at dæmme op for indtaget af alkohol ved skolernes sociale arrangementer.

Men det er lettere sagt end gjort.

En ny undersøgelse fra interesseorganisationen Alkohol & Samfund viser, at det kun er halvdelen af de medvirkende gymnasier, der mærker en tydelig forskel.

Direktør i Alkohol & Samfund Peter Konow forklarer, at det især skyldes, at gymnasierne kun kan kontrollere, hvor meget der bliver drukket på skolen.

- Derimod kan det være svært for gymnasierne at få hånd om det store alkoholindtag til forfesterne, siger han.

Alligevel er han optimist på de unges vegne.

- Gymnasierne har virkelig flyttet sig og tager ansvar for, hvordan alkohol skal indgå i skolernes arrangementer ved at nedskrive deres alkoholpolitik, siger Peter Konow.

Gymnasierne i Aalborg var i 2013 de første, der indførte et fælles kodeks.

På Aalborghus Gymnasium betyder det, at eleverne kun kan købe øl og cider til festerne.

Og det har en effekt.

- Det er meget få, der kommer berusede, og blandt 1. g’erne er det stort set ingen.

- Tidligere var der mange, som fik deres alkoholdebut til en fest på gymnasiet, siger Torben Poulsen, rektor på Aalborghus Gymnasium.

Gymnasiet forsøger allerede i optagelsesbrevet at få forældrene til at tage ansvar for forfesterne.

På Københavns Universitet er lektor og forsker i unges alkoholvaner Jakob Demant sikker på, at danske unges alkoholforbrug kan nedbringes med fælles regler.

- Der er ingen tvivl om, at fælles kodeks er en del af løsningen, men det løser ikke det hele.

- Hvis forældrene ikke bakker op, så underminerer forældrene kodekset, siger han.

For nylig viste en rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse, at unges forbrug af alkohol for alvor tager fart, når de skifter fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.

De drikker i langt større mængder og med det formål at blive fulde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce