Annonce
Rejser

Svævebane og smuglerrute: Det kan du også opleve i Ischgl

Guld- og Sølvruten på smuglerturen består primært af røde og sorte pister, og den er derfor anbefalet for øvede skiløbere. Bronzeruten er markant kortere og består udelukkende af blå pister, hvor alle kan være med. Foto: TVB Paznaun
Er man til fart og spænding, bør man ikke forlade Ischgl uden at have prøvet svævebanen Skyfly. Er man en dygtig skiløber, kan man også kaste sig ud i verdens længste skirute, der tager én igennem hele området og over grænsen til Schweiz.

Ud over fantastisk skiløb og ét af verdens bedste liftsystemer byder Ischgl på flere andre oplevelser. Siden 2016 har det for eksempel været muligt at flyve lige over trætoppene med 85 kilometer i timen fra Silvrettabahns mellemstationen i 1638 meters højde og ned til dalen på en flere kilometer lang svævebane kaldet Skyfly.

Man får ski eller snowboard spændt fast på ryggen og sidder i en sele, der minder om dem, man også bruger til elastikspring. Det kræver lidt mod at svinge skistøvlerne ud over kanten og sætte sin lid til, at seletøj og kabel kan bære vægten, men når først man er i gang, glemmer man alt om højdeskræk og nyder i stedet udsigten, farten og bjergene omkring en. Prisen for svæveturen er 39 euro (knap 300 kroner) for voksne og 24 euro for børn og unge under 17 år.

Annonce
Man svæver cirka 50 meter oppe i luften, og hastigheden når op på 85 kilometer i timen på Ischgl Skyfly. Foto: TVB Paznaun

Smuglerruten til Schweiz

Ischgl er historisk kendt for sine smuglere, der fragtede smør, ost og skind over bjergene og ned til nabobyen Samnaun i Schweiz for så at medbringe kaffe og tobaksvarer på tilbagevejen. Det er selvfølgelig mange år siden, men det er stadig muligt at stå på ski over grænsen og handle toldfrit i Schweiz – for eksempel hos Smuglers Alm, hvor der både er restaurant, café og toldfrit salg samt masser af gamle sort/hvide billeder af de oprindelige smuglere.

Hvis man henter appen iSki Ischgl, kan man desuden følge tre forskellige "smuglerruter", hvor GPS’en i telefonen tjekker, om man passerer alle checkpoints. Bagefter kan man se, hvor langt man har stået, antal højdemeter samt tophastighed. Den længste smuglertur (Guldruten) består af 35,7 kilometer pister, hvilket gør den til den længste skirute i verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce