Annonce
Debat

Svar fra Kvindemuseet: Kritikere af navneskiftet kender vist ikke museet

"Gennem den seneste tid har der været stor debat om Kvindemuseets kommende navneskifte. Indtil nu har jeg blot fulgt med fra sidelinjen. Men som ansat på Kvindemuseet som ansvarlig for vores undervisningsafdeling siden 2015 ser jeg mig nødsaget til at gå i rette med kritikerne og særligt et debatindlæg bragt af Kirsten Junge i Århus Stiftstidende 11. januar", skriver Anna Svenning. Arkivfoto: Jens Thaysen

DEBAT: Gennem den seneste tid har der været stor debat om Kvindemuseets kommende navneskifte. Indtil nu har jeg blot fulgt med fra sidelinjen. Men som ansat på Kvindemuseet som ansvarlig for vores undervisningsafdeling siden 2015 ser jeg mig nødsaget til at gå i rette med kritikerne og særligt et debatindlæg bragt af Kirsten Junge i Århus Stiftstidende 11. januar.

I debatindlægget skriver Kirsten Junge, at hun ser "med stor bekymring på, at museets skoletjeneste skal undervise børn og unge i seksualundervisning, herunder "alle kønnene" og de mange kønsopfattelser".

Det er ikke første gang i debatten om Kvindemuseets navneskifte, at der rettes et bekymrende blik på den undervisning, som Kvindemuseet giver børn og unge. I flere debatindlæg og kommentarer har jeg set postulater om, at museets nuværende undervisning vægter et fokus på forskellige kønsidentiteter frem for kvindehistorien, og en bekymring om, at denne tendens vil forstærkes ved navneskiftet. En bekymring om, at kvindehistorien helt forsvinder til fordel for nye kønsidentiteter og identitetspolitiske strømninger.

Det er ikke sandt, at Kvindemuseets undervisning ikke vægter kvindehistorien. Hvis kritikerne tog et blik på Kvindemuseets hjemmeside, vil de se, at vores undervisningsforløb har sit udgangspunkt i netop kvindehistorien. Jeg nævner i flæng forløbene "Vejen til kvindernes stemmeret" (et forløb om den første kvindebevægelse), "Gid jeg var en mand!" (et forløb om forfatterinden Mathilde Fibiger og hendes opråb om kvinders manglende muligheder i 1800-tallet) og "Frihed, lighed og søsterskab" (et forløb om Rødstømpebevægelsen og dens betydning for nutiden).


Kirsten Junge skal – som alle andre – være meget velkommen til at komme og opleve vores undervisning, når museet engang åbner igen efter coronanedlukningen. Her vil hun kunne opleve levende debatter med børn og unge. Debatter, hvor flerstemmighed opstår, og alles stemmer bliver hørt. Debatter, hvor alle inkluderes - uanset køn og holdninger.


Et fjerde eksempel er forløbet "Byrådsspillet", som er et rollespil med udgangspunkt i en debat fra Aarhus Byråd 7. april 1932. Her skal byrådet tage stilling til, hvorvidt kvinder ansat i Aarhus Kommune kan fyres ved indgåelse af ægteskab. Byrådet (som dengang bestod af 19 mænd og kun to kvinder) vælger – til elevernes store overraskelse – at vedtage forslaget, og vi har efterfølgende en debat med eleverne om, hvorvidt vi i dag har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i nutidens kommunal- og landspolitik, og hvad en skæv repræsentation kan have af betydning.

Vores seksualundervisning, som Kirsten Junge virker særligt bekymret for, dækkes af forløbene "Krop" og "Sex" til de ældste elever og det dramapædagogiske forløb "Raske drenge og pæne piger?" til eleverne i 4.-6. klasse. Disse tre forløb er udarbejdet med udgangspunkt i Sex & Samfunds principper for god seksualundervisning. Forløbene opfylder desuden de officielle læringsmål i Undervisningsministeriets faghæfte for sundheds- og seksualundervisning (hvoraf et af læringsmålene er: "Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv").

Kirsten Junge nævner også vores forløb og undervisningsmateriale "Er du køn?". Det er et danskfagligt materiale om køn i sprog og reklamer. Med udgangspunkt i kulturhistorien belyses, hvordan kvinder og mænd, køn og kønsroller bliver repræsenteret i vores sprog og reklamebilleder.

Hvis Kirsten Junge har bladret i materialet, vil hun kunne se, at hovedvægten handler om kvinder. Det er ganske naturligt, da kvinden historisk set har været i fokus som sit køn, mens manden har været menneske. Og det viser sig i sproget og i reklamebilleder.

Ja, faktisk er der ikke ét af vores i alt 13 undervisningsforløb, som ikke tager sit afsæt i kvindehistorien.

Når det så er sagt, så taler vi også med børn og unge om LGBT-historie, om kønnenes indbyrdes relationer og om forventninger til maskulinitet. I nutidens samfund skal også drenge navigere i nogle snævre og fastlåste kønsroller. Ligeledes kan det være rigtig svært at være ung og skille sig ud fra hetereo-normativiteten. Det gør vi med det formål at inspirere børn og unge til et inkluderende og mangfoldigt syn på verden. Og det er helt i tråd med folkeskolens formålsparagraf og de enkelte fags officielle læringsmål. Det vil være en praksis, som vi vil fortsætte med, uanset museets navn.

Kirsten Junge skal – som alle andre – være meget velkommen til at komme og opleve vores undervisning, når museet engang åbner igen efter coronanedlukningen. Her vil hun kunne opleve levende debatter med børn og unge. Debatter, hvor flerstemmighed opstår, og alles stemmer bliver hørt. Debatter, hvor alle inkluderes - uanset køn og holdninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Et år med corona: Restaurantejer, sognepræst, selvstændig og butiksindehaver gør status på året der gik

AGF

David Nielsen efter sejr som kulmination på utrolig uge: - Nogle troede, at hængelåsen var røget af for os

Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce