Annonce
Debat

Svar på tiltale: Om letbane og Østjylland

Det er faldet rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Camilla Fabricius (S) for brystet, at jeg ærligt og klart har meldt ud, at yderligere etaper af letbanen ved Aarhus er et rent lokalt anliggende. Rådmanden er endog gået så vidt, at hun i dagspressen har ytret følgende: »Kristian Pihl Lorentzen har aldrig gjort noget godt for Østjylland«.
Annonce
Tak for kaffe. Det kommer bag på mig, at en rådmand på denne måde går efter manden frem for bolden. Dertil kommer, at udsagnet er komplet forkert og falsk.
I mine 10 år som V-transportordfører har jeg med stor fornøjelse gennemført utallige besøg i Aarhus og resten af Østjylland samt medvirket til at bevilge mange statslige penge til vigtige projekter i Østjylland.
Senest har jeg sammen med engagerede lokale V-folketingsmedlemmer skubbet hårdt på, for at der i regeringens udspil til finanslov for 2017 er afsat en halv milliard kroner til en meget hårdt tiltrængt udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg. Og vi skal videre ad den vej.
Desværre må jeg konstatere, at rådmandens eget parti ikke greb til handling omkring E45 i de fire år, S havde magten - det blev ved snakken.
Desuden har jeg medvirket aktivt til at skaffe bevilling til og fremme en lang række østjyske projekter såsom statsligt tilskud til letbanens etape 1 i Aarhus, færdiggørelse af motorvejen ved Silkeborg, færdiggørelse af motorvejen Søften-Skødstrup, havnetunnellen i Aarhus, anlæggelse af det nordlige vejhængsel til Djursland ved Randers, udbygning af Rute 26 som et vigtigt vejhængsel til Aarhus og E45, forlængelse af Djurslandsmotorvejen, nordlig ringvej ved Grenaa, nye motorvejsafkørsler ved Skanderborg og Horsens, elektrificering af jernbanen Fredericia-Aarhus-Aalborg, samt en lang række bus- og cykelprojekter ved Aarhus. Jeg kunne opremse endnu flere østjyske resultater, som jeg også er stolt over. På denne baggrund vil jeg mene, at rådmandens polemiske udsagn mod Venstre og min person er en kende underlødigt og usagligt.
Jeg ser imidlertid frem til en fortsat god dialog med Aarhus Kommune om at få fremmet påtrængende projekter såsom yderligere udvidelser på E45 samt opgradering af Rute 26, der har afgørende betydning for erhvervslivet og deres mange pendlende medarbejdere.
Afslutningsvis vil jeg give Camilla Fabricius det stilfærdige råd, at hun tjener Aarhus bedst ved at komme med klare prioriteringer i forhold til staten. Regeringen har i modsætning til rådmandens eget parti i 2025-planen afsat et stort beløb til infrastruktur. Alligevel har staten stor knaphed på anlægskroner frem mod 2025. Derfor siger Venstre ligeud, at vi efter nogle år med stort fokus på kollektiv transport er nødt til at prioritere vejene, der i øvrigt også spiller en stor rolle for busserne i den kollektive transport. Og så er der ikke samtidig penge til en forkromet timemodel mellem Aarhus og Odense eller yderligere letbaneetaper.
Lad os droppe mudderkastningen og samle kræfterne på tværs af partier om at sikre bedre veje i Østjylland og andre steder med trængsel og tidsspilde. Det kræver vedholdende fokus og vilje til at prioritere, frem for at man vil have det hele på en gang.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce