Annonce
Biler

Svensk mikro-elbil bejler til livet i storbyen

Uniti One er formet som et stykke håndsæbe og har plads til tre. Rækkevidden er 120-240 km. Foto: Uniti
Ny enkel og højteknologisk elbil til bymennesker kommer nu fra det svenske firma Uniti, der søsætter modellen One.

Designet er så blødt som et stykke håndsæbe, mens bilen er så minimalistisk stylet som en scooter. Det er en del af filosofien bag den nye mini-elbil Uniti One, der er noget så eksotisk som fra Sverige.

Uniti One er med sine 3,2 meter lidt mindre end Toyota Aygo, men den er lidt bredere. Det er da også en bil, som først og fremmest henvender sig til folk i storbyer, der kører inden for bygrænsen.

Bilen har plads til tre og kan klare fra 120 til 240 kilometer efter WLTP-normen på en opladning, alt efter batteripakke. Her er der mulighed for batterier på enten 12 kWh eller 24 kWh i bilen, mens elmotoren yder 50 kW, hvilket svarer til 68 hk.

0-100 kilometer i timen klares på 9,9 sekunder, mens topfarten er 120 kilometer i timen. Den kan lynlades med 50 kW, hvor en optankning tager 10 minutter.

Uniti har hovedkvarter i svenske Lund, hvor udviklingen foregår, men den produceres i engelske Norwich. De engelske startpriser for den mindste motorisering er angivet til, hvad der ligger på 158.000 kroner. Men det kan ikke oversættes direkte til danske forhold.

Annonce

Uniti

Blev skabt som et projekt på universitet i svenske Lund med den hensigt at gentænke bilen.

Uniti One er realiseret gennem crowdfunding, hvor en række interesserede har sat penge i den nye elbil.

Kamera som bakspejl

Der er tænkt meget på praktikken i mikro-elbilen, hvor førersædet er placeret i midten, mens passagererne altså er spredt mere ud på de to bagsædepladser. Her er plads til 155 liter bagage bagerst.

Kabinen får ekstra lys fra et stort panoramaglastag, der kan tones i lysindfaldet, ligesom vi ser det i visse Mercedes-modeller. Føreren kan skue en digital væg til væg-instrumentering, lidt a la den, som kommer i den nye elektriske Honda e, men dog ikke så bred. Mens denne handler om lommeluksus, er der i Uniti One en nærmest asketisk og mere billig tilgang til tingene. Instrumentering og infotainment har samme styresystem, som Volvo også bruger i den kommende elektriske version af XC40.

Det er Android Automotive, der også omfatter Googles nye stemmestyring og selvfølgelig Google Maps, musik fra Spotify og meddelelser med Waze. Hvordan det vil komme til at virke herhjemme, hvor Android Auto endnu ikke findes på dansk, vides ikke.

Uniti One har almindelige sidespejle, mens bakspejlet er afløst af en skærm, som er koblet til et bagudvendt vidvinkel-kamera.

Klar fra 2020

For at gøre købsbeslutningen enkel er der kun tre farver at vælge imellem, nemlig ”Bright metallic scandium”, ”Dark graphite og ”Warm titanium”.

Bilen låses selvfølgelig i og op med en digital nøgle i telefonen.

Nødbremse er dog ekstraudstyr i den lille bil, som går i produktion til næste år. Planerne for det danske marked kendes ikke.

Modellen har panorama glastag, mens bakspejlet består af et vidvinkelkamera. Foto: Uniti
Instrumenteringen er næsten væg-til-væg og er bygget op omkring Android Auto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce