Annonce
Sport

Svensker skal lede Århus Håndbold til succes

Erik Veje Rasmussen har fundet spilleren, der skal styre det århusianske angrebsspil i næste sæson. Foto: Kim Haugaard
Århus Håndbold har skrevet en toårig aftale med den svenske playmaker August Wiger.

HÅNDBOLD: Århus Håndbold har fundet spilleren, der skal styre holdets angreb i den nye sæson. Valget er faldet på den 22-årige svenske playmaker August Wiger, der i denne sæson har spillet i den bedste række for Redbergslids IK.

I sæsonens første 12 kampe har han scoret 55 mål og lavet 29 målgivende afleveringer for sin klub, der ligger midt i herrernes række.

Det er cheftræner Erik Veje Rasmussen, der har udpeget den unge spilstyrer.

- Han er en karakteristisk playmakertype. Han skyder ikke så meget udefra, men han er utroligt dygtig til at holde bolden i gang og gøre sine medspillere gode. Når han laver mål, er det ofte på gennembrud, fortæller Erik Veje Rasmussen og understreger, at det han forelskede sig i ved svenskerens spil, er rytmen.

- Han er meget rytmisk i sit spil og er utroligt dygtig til at time sit pres, sine afleveringer og gøre sine medspillere gode. Samtidig er han rigtig god i mand til mand spillet og kan holde farten oppe i angrebet. Hvis vi ser på den måde, som vi spiller på i øjeblikket, så er det lige præcist det, som vi går og mangler. Jeg ved godt, at han ikke kommer til at spille med dem fra første række i år, men han er en spiller, der bringer noget kvalitet ind i vores trup.

- Det er et scoop, at vi kan få fat i ham, siger Erik Veje Rasmussen om sin kommende svenske spiller.

Annonce

Blå bog

Navn: August Wiger

Alder: 22 år

Position: Playmaker

Klub: Redbergslid IK

Tidligere klubber: Aranäs

Har tidligere været inde omkring det svenske U21-landshold

Har skrevet en toårig aftale med Århus Håndbold, der løber fra sommeren 2020 til sommeren 2022.

Den svenske top

Han har set en del kampe med Redbergslid, ligesom August Wiger har været på besøg i Aarhus for at se nærmere på byen og klubben.

- Der er to rigtigt stærke playmakere i Sverige på hans årgang og han befinder sig lige efter dem. Han har været med omkring U21-landsholdet, så det er en spiller af meget fin kvalitet, som vi får til Aarhus. Jeg glæder mig virkelig til at arbejde med ham, siger træneren, der faldt over den nye mand, da han bladrede i en af mange mapper fra de agenter, som ligaklubben arbejder sammen med.

Århus Håndbold har været på jagt efter en ny mand til bagkæden siden det stod klart, at Nikolaj Læsø ikke var en del af klubben i den nye sæson.

Klubben er i fuld gang med opbygningen af den nye trup og har blandt andet forlænget samarbejdet med cheftræner Erik Veje Rasmussen, anfører Peter Lund, Mads Peter Lønborg og Anton Laursen, ligesom klubben har skrevet kontrakt med stregspilleren Frederik Børm fra Sønderjyske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce