Annonce
Udland

Sverige kræver fuld åbenhed i undersøgelse af flystyrt

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Statsminister Stefan Löfven vil have adgang til undersøgelsen af flystyrtet i Iran, hvor ti svenskere døde.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, kræver fuld åbenhed i undersøgelsen om flystyrtet i Iran onsdag morgen, hvor 176 mennesker blev dræbt, herunder mindst ti svenskere.

Det skriver Stefan Löfven i en mail til det svenske nyhedsbureau TT.

Löfven oplyser, at han torsdag var i kontakt med Canadas premierminister, Justin Trudeau, og de blev enige om, at alle berørte lande bør være med i efterforskningen.

- Vi blev enige om, at behovet er øget for en hurtig, fuldstændig og transparent undersøgelse, siger han til TT.

Mindst ti svenskere var blandt de 176 personer, der blev dræbt, da et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran. Derudover døde 63 canadiske statsborgere.

Justin Trudeau sagde torsdag aften dansk tid, at flyet blev skudt ned af en iransk missil.

- Vi har efterretninger fra flere kilder - herunder vores allierede og vores egne - der viser, at flyet blev skudt ned af Iran, sagde han og tilføjede, at flyet kan være blevet skudt ned ved en fejl.

Iran afviser alle meldinger om, at det var et iransk missil.

- Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran, udtaler talsmand Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde torsdag, at alt tyder på, at det var et iransk missil, der ramte passagerflyet.

Om bord på flyet var 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, 10 svenskere, 4 afghanere, 4 tyskere og 3 briter. De omkom alle i flystyrtet.

Iran gav i første omgang ikke flyproducenten bag den nedstyrtede fly, Boeing, adgang til undersøgelsen, som ellers er kutyme.

Torsdag aften åbnede landets myndigheder alligevel for at invitere eksperter fra alle de berørte lande samt Boeing til Iran for at efterforske flystyrtet.

- Alle de lande, hvis statsborgere var om bord på flyet, kan sende repræsentanter, og vi opfordrer Boeing (flyproducent, red.) til at sende repræsentanter og tilslutte sig undersøgelserne af den sorte boks, siger Ali Rabiei i en erklæring.

/ritzau/

Annonce
Stefan Löfven til Aftonbladet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce