Annonce
Fødselsdage

Sveriges store internationale politiker

Sveriges tidligere statsminister og udenrigsminister Carl Bildt er her fotograferet i Riksdagen i Stockholm. Han fylder mandag 15. juli 70 år. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt fylder 70 år, og han er ude af politik nu. Men han er stadig aktiv, når det gælder international politik.

70 Carl Bildt er ude af svensk politik, men den tidligere statsminister og udenrigsminister er stadig en mand, som hans politiske modstandere spiller bold op ad. Som i februar i år, da Jonas Sjöstedt, leder af det venstreorienterede parti Vänsterpartiet, krævede en hårdere beskatning af flyrejser.

For at sætte ballast bag kravet nævnte han Bildt som et eksempel på en person, der flyver meget. Bildt bekræftede, at han flyver tit.

- Også som udenrigsminister fløj jeg meget. Problemet er, at en stor del af verden ligger uden for Sverige. Jeg håber, at mine efterfølgere også flyver rundt i verden og repræsenterer Sverige, sagde Bildt, der ifølge avisen Aftonbladet tilføjede, at hvis Sjöstedt vil blive hjemme, så må han gøre det.

- Men bliver alle hjemme, vender vi verden ryggen.

Niels Daniel Carl Bildt, som han hedder, fylder mandag 15. juli 70 år, og han har nu en lang politisk karriere bag sig.

Han har ikke sit politiske blod fra fremmede. Han er efterkommer af landets tidligere statsminister og riksmarskalk, friherre Gillis Bildt. Rødderne i en gammel adelsfamilie fornægter sig ikke. Bildt regnes ikke for udpræget folkelig. Sjöstedt kunne trække Bildt frem som et eksempel i flysagen, da han har ry for at være arrogant.

Som ung studerede Bildt på Stockholm Universitet, men fik ingen afsluttende eksamen. I stedet gik han ind i politik. Han blev medlem af det konservative Moderata Samlingspartiet, senere Moderaterna, hvor han i 1986 blev formand.

I 1991 kom det borgerlige Sverige til magten, og Bildt blev statsminister. Men det holdt kun til valget i 1994, hvorefter han kastede sig over internationalt diplomati og blev fredsmægler på Balkan.

I 1998 tabte det borgerlige Sverige igen et riksdagsvalg, og Bildt trak sig som partiformand.

I 2001 forlod han Riksdagen, men fortsatte sit internationale virke. Han var FN's generalsekretærs særlige udsending på Balkan fra 1999 til 2001, og han var tilknyttet forskellige tænketanke. Han var i en lang årrække tæt knyttet til elitegruppen Bilderberg.

Efter den borgerlige valgsejr i 2006 valgte statsminister Fredrik Reinfeldt at trække Bildt af stalden og gjorde ham til udenrigsminister - en post, han havde frem til 2014.

Nu er han blandt andet aktiv i Bruxelles-organisationen Den Internationale Krisegruppe, hvor han er bestyrelsesmedlem. I denne egenskab - og på grund af sin erfaring - deltager han ofte i konferencer rundt om i verden.

Carl Bildt er gift for tredje gang, siden 1998 med den italienske grevinde Anna Maria Corazza. De har sammen et barn. Med sin anden kone har Bildt to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce