Annonce
Erhverv

Svineproducenter angriber Danish Crowns klimaindsats

Formand Kim Heiselberg fra Danske Svineproducenter mener, at det lige nu først og fremmest handler om at forbedre konkurrenceevnen for de danske svineavlere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Danish Crowns topchef Jais Valeur burde ikke være formand for et af regeringens klimapartnerskaber, mener Danske Svineproducenter. Tudetosset at lade være, svarer slagterikoncernen.

Klima og landbrug: Topchefen i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown, skal koncentrere sig om at sælge kød. Ikke om at hjælpe regeringen med at løse klimaudfordringerne.

Sådan lyder en opsang fra foreningen Danske Svineproducenter, der organiserer mange af Danish Crowns ejere og leverandører.

Det er kun to uger siden, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, blev udnævnt af S-regeringen til at stå i spidsen for et klimapartnerskab. Jais Valeurs ansvarsområde er fødevarefremstilling og landbrug, og han indgår i et team af 13 af de øverste ledere i dansk erhvervsliv, der har påtaget sig lignende roller.

Hos Danske Svineproducenter mener man, at Jais Valeur skulle have takket nej, da såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som fødevareminister Mogens Jensen (S) bad ham om at stå til rådighed.

- Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais (Valeur, red.) med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.

Annonce

Formændene for klimapartnerskaberne

Formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber

Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, topchef, DSV Panalpina

Service, it og rådgivning: Eva Berneke, topchef, KMD

Luftfart: Simon Pauck Hansen, topchef, SAS Danmark

Affald, vand og den cirkulære branche: Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack

Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, topchef, Aarsleff

Life Science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, topchef, Novo Nordisk

Handel: Michael Løve, topchef, Netto International

Produktionsvirksomheder: Mads Nipper, topchef, Grundfos

Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, topchef, PensionDanmark

Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, topchef, Ørsted

Det blå Danmark: Søren Skou, topchef, Mærsk

Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, topchef, Aalborg Portland

Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, topchef, Danish Crown

Godt regnskab

Danish Crown står med en stribe udfordringer. Selv om prisen på svinekød lige nu er høj, sendes der færre og færre danske svin til slagtning, og det presser hele slagteriets forretning på den lange bane.

I sidste uge offentliggjorde Danish Crown ellers et overraskende godt regnskab, der blandt andet skyldes en rekordstor eksport til Asien. Regnskabet gjorde det muligt at give ejerne - svineproducenterne - en efterbetaling på næsten 1,3 milliarder kroner.

Det stod samtidig klart, at Danish Crown havde tjent mange af pengene i de seneste måneder, hvor afrikansk svinepest i Asien har skabt en massiv efterspørgsel på europæisk svinekød.

- Der er rigtig god vind i sejlene på svineproduktionen lige nu. Men indtil for seks måneder siden talte alle om, at vi skulle finde nye modeller for den danske slagteridrift og svineproduktion, så vi kunne blive konkurrencedygtige på alle parametre over for udlandet, siger Kim Heiselberg.

Mærsk-boss har også travlt

Jais Valeur er rekrutteret til regeringens klimapartnerskabet på lige fod med nogle af dansk erhvervslivs største profiler. A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Skou står i spidsen for en klimaplan for ”det blå Danmark”, det vil sige rederierne, og medicinalkæmpen Novo Nordisk stiller med sin topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

- Tror du ikke, at Søren Skou fra A.P. Møller også har travlt i hverdagen?

- Det er jeg med på. Men vi er voldsomt optaget af, at man udnytter den situation, der lige nu kan gøre os så konkurrencedygtige, som det overhovedet er muligt. Alle ved, at hvis man flytter sit fokus andre steder hen, kan det gå ud over kerneforretningen, siger Kim Heiselberg.

- Kan du forstå, hvis det bliver tolket som en tøven i forhold til den klimadagsorden, som landbruget ellers ser ud til at købe ind på?

- Jeg siger ikke, at vi tøver. Men vi har snakket om klimadagsordenen i nogle år. Det er noget, som alle skal købe ind på. Vi skal nok nå frem til bæredygtige løsninger på verdensplan, men i Danmark skal vi holde fokus på, at vi skal kunne konkurrere med omverdenen allerede i morgen, siger Kim Heiselberg.

På et møde på Marienborg for to uger siden blev Danish Crowns topchef, Jais Valeur, udnævnt til formand for et klimapartnerskab, der skal have fokus på fødevarefremstilling og landbrug. Arkivfoto: Søren Gylling

- Tudetosset at sige nej

Hos Danish Crown afviser pressechef Jens Hansen, at Jais Valeur har begået en fejl ved at engagere sig i regeringens klimadagsorden.

- Det vil i vores øjne være tudetosset at sige nej tak til at stå i spidsen for klimapartnerskabet, når der kommer en henvendelse fra landets fødevareminister og statsminister, siger Jens Hansen og fortsætter:

- I rollen som formand får Jais Valeur og Danish Crown de bedst tænkelige muligheder for at præge og bidrage til en klimastrategi, der kan sikre, at vi også i 2050 har en betydelig fødevareproduktion, som bidrager med arbejdspladser og valutaindtjening til Danmark.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet står landbruget for over 20 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Danish Crown har et mål om at reducere sit klimaaftryk med 50 pct. inden 2030. Visionen er at producere kød helt klimaneutralt i 2050.

Ministrene Dan Jørgensen (S), Simon Kollerup (S) og Mette Frederiksen (S) sammen med de 13 topchefer, der er udnævnt til formænd for regeringens klimapartnerskaber. Jais Valeur fra Danish Crown er nr. syv fra venstre. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce