Annonce
Østjylland

Syddjursland klager over rågelarm

<p>John Nyggard (tv.) og Bent Andersen har sammen med en tredje beboer i området vagten med fjernbetjeningen, så man er klar til at skræmme rågerne væk fra Bækdalen i baggrunden. Foto: Tommy Loberg Jøns</p>

Hvis man er ude i god tid kan det være muligt at regulere bestanden. I Hornslet kører man et forsøg på en måned for at skræmme rågerne væk ved hjælp af lyde.

»En helvedes larm.«

Annonce
Hver gang, der trykkes på 1-tallet, noteres tidspunkt og reaktionen fra rågerne ned, så Animal Control kan vurdere effekten. Foto: Tommy Loberg Jøns

Sådan betegner John Nygaard og Bent Andersen oplevelsen af et forår med ynglende råger i trætoppene ved Bækdalen i Hornslet, der ligger tæt op ad Ahornvej, hvor begge mænd bor.

Men Hornslet er langt fra det eneste sted, hvor de sorte råger gør sig gældende både syns- og lydmæssigt på Syddjursland.

Både i Mørke og i Rønde har beboere i 2016 klaget over larm og gener fra rågekolonier i henholdsvis Mørke Bypark og Egelunden i Rønde nær Alsikkevej.

»Der var larm og ballade i foråret, mens fuglene byggede reder. Men efter de har fået unger, er der ikke rigtig vendt nogen tilbage til rederne. Og det plejer ikke at ligne råger. Så vi er ikke helt sikre på, om det i virkeligheden har været sortkrager i stedet. Men vi har henvendt os til kommunen, og de har lovet os at holde området under observation, for problemet skal ikke blive større til foråret,« siger Ejner Christensen, der fra hjemmet på Alsikkevej 4 i Rønde har haft larmen meget tæt på.

I Hornslet gik papirarbejdet galt, da man søgte om tilladelse til at regulere bestanden af rågeunger uden for reden, så derfor kom tilladelsen først i hus med én uge tilbage af reguleringsperioden fra 1. maj til 15. juni. Der var det nærmest umuligt for jægerne at gøre noget på grund af løvet. Derfor måtte man tænke alternativt.

»Vi fik kontakt til Animal Control i Nimtofte, der har lavet flere forskellige maskiner, der skal være med til at skræmme måger og meget andet væk fra f. eks kostalde og boreplatforme. Men de havde ingen erfaringer med råger. Så det er et eksperiment, vi har gang i,« forklarer John Nygaard, der sammen med Bent Andersen og 28 andre er gået sammen om at leje en maskine med 13 forskellige fuglelyde i en måned.

Maskinen kan styres med en fjernkontrol, så den udsender lyde, når der observeres råger i træerne.

Og eksperimentet har indtil videre været en succes.

»Det virker bestemt som om, at rågerne har fundet ud af, at træerne i Bækdalen ikke er et sted, hvor de skal opholde sig længere. Vi kan nogle gange se dem komme flyvende mod træerne og så ombestemme sig og flyve videre,« siger Bent Andersen.

I Mørke Bypark gik papirarbejdet smertefrit, og der kom en tilladelse i hus i begyndelsen af maj måned, hvorefter jægerne gik i gang med at regulere bestanden.

I Hornslet har man stadig 14 dage tilbage af eksperimentet, men både Bent Andersen og John Nygaard er spændte på, hvad der sker, når maskinen og dermed fuglelydene forsvinder.

»Det kan godt være, at der går lidt tid, men rågerne skal nok opdage, at der ikke længere kommer lyde, når de slår sig ned i træerne. Men vi har lov at håbe, at de har fundet et andet sted,« siger Bent Andersen.

Beboerne har nemlig ikke tænkt sig at leje maskinen yderligere, da de vil have kommunen til at gribe ind.

»Det bedste vil være, at kommunen fjernede træerne eller skar dem ned, så det ikke var interessant for rågerne at lave reder der,« siger John Nygaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce