Annonce
Østjylland

Sydsudans ærkerivaler underskriver fredsaftale

Efter flere tilløb har oprørsleder sluttet fred med Sydsudans præsident. Fredsaftale skal afslutte borgerkrig.

Sydsudans præsident, Salva Kiir, og oprørsleder Riek Machar har underskrevet den fredsaftale, som der i sidste måned opstod uenighed om.

De satte begge deres underskrift på dokumentet og gav hinanden hånden, mens delegerede og regionale ledere klappede og jublede.

Det rapporterer journalister, der var til stede på sidelinjen af et afrikansk topmøde i Etiopien, hvor aftalen blev underskrevet.

Aftalen skulle have været underskrevet i slutningen af august, men Machar havde forbehold og nægtede at underskrive den endelige fredsaftale. Den var blevet underskrevet fra regeringens side.

Sydsudan blev kastet ud i en blodig borgerkrig to år efter, at landet havde løsrevet sig fra Sudan i 2011.

En konflikt mellem præsident Kiir og Machar, som på det tidspunkt var vicepræsident, udviklede sig til en militær konfrontation.

Parterne indgik en fredsaftale i 2015, men den kollapsede, efter Machars oprørsstyrker blev tvunget ud af hovedstaden Juba af regeringsstyrkerne.

Titusinder af mennesker har mistet livet i den blodige konflikt.

De to ærkerivaler har i forvejen underskrevet en aftale om permanent våbenhvile og om magtdeling. Sidstnævnte betyder, at Machar igen vender tilbage som vicepræsident i regeringen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce