Annonce
Horsens

Sygehuset river fire lægeboliger ned for at få plads til flere biler

Arbejdet med at rive de fire lægeboliger fra 1971 er gået nænsomt i gang. Udsigten til en snarlig omfattende og dyr renovering og vedligeholdelse på hospitalets regning kombineret med behovet for flere parkeringsgpladser affødte beslutningen om at rive de fire vestligste boliger ned. Foto: Mads Dalegaard
Fire af de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej er ved at blive fjernet for at give plads til personaleparkering.

Horsens: Snart bliver det lidt nemmere for personalet på Regionshospitalet Horsens at finde et sted at parkere bilen.

Hospitalet er nemlig i gang med at fjerne fire lægeboliger på Prip Buus Vej.

- Vi river de fire huse ned for at give plads til omkring 40 nye p-pladser og dermed lette trykket på vores parkeringspladser, fortæller hospitalets administrationschef Thomas Hanberg Sørensen.

Han forklarer, at det er en mulighed, fordi husene var i dårlig stand og derfor ville påføre hospitalet en stor udgift, hvis man i stedet valgte at sætte dem i stand.

De nye parkeringspladser bliver forbeholdt ansatte på hospitalet, som har en parkeringslicens.

Annonce
Efter 49 år må fire lægeboliger lade livet. Foto: Mads Dalegaard

Tidsbegrænset tilladelse

Regionshospitalet ejer de 18 lægeboliger på Prip Buus Vej, og boligernes fremtid har været diskuteret flere gange. Det er hospitalet, der står for renovering af boligerne, og dermed også for udgifterne til opgaven. Husene udlejes typisk til læger, som i en begrænset periode har brug for et sted at bo, mens de arbejder på det lokale hospital. Desuden bruges et par af boligerne til hospitalsrelaterede formål.

Med nedrivningen af de fire boliger, som ligger i den vestlige ende af Prip Buus Vej, bliver der frigivet et areal til parkeringsplads.

- Det er et meget attraktivt areal for os, og vi har fået en tidbegrænset tilladelse til at indrette omkring 40 parkeringspladser på arealet, fortæller Thomas Hanberg Sørensen.

Tilladelsen løber frem til 1. juli 2023.

Opkaldt efter lokal kirurg

Lægeboligerne er opført i 1971. Boligerne er hver på 136 kvadratmeter og har en terrasse og have. Vejen er opkaldt efter Carl Emil Prip Buus, som var overkirurg ved Horsens Kommunehospital fra 1946 til sin død i 1969.

Carl Emil Prip Buus var en pioner inden for hjertekirurgi, og faktisk udførte han som den første læge i Europa en åben hjerteoperation. Det skete på hospitalet i Horsens i oktober 1949.

Inventaret i køkkenet var ved at blive pillet ned, da fotografen kiggede forbi tirsdag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard
P. Olesen og Sønner A/S, der har hovedafdeling i Hovedgård, står for nedrivningen af de fire boliger på Prip Buus Vej. Først strippes boligerne indvendigt, før de store maskiner tager over. Foto: Mads Dalgaard
Fire lægeboliger på Prip Buus Vej er i færd med at blive revet ned for at gøre plads til parkeringspladser til sygehusets personale. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce