Annonce
Østjylland

Sygeplejersker vendte supersygehus ryggen: Nu vender de hjem til bedre løn

To anæstesisygeplejersker vender tilbage til deres tidligere arbejdsgiver, Aarhus Universitetshospital, efter deres lønkrav er blevet opfyldt. Den ene af de to får desuden mulighed for siddeløbende at arbejde på Regionshospitalet Randers. Foto: Kristian Brasen / Ritzau Scanpix
To anæstesisygeplejersker har vundet deres lønkamp mod Aarhus Universitetshospital.

Aarhus/Randers: Nogle gange ved man ikke, hvad man har, før man mister det.

Det er tilsyneladende den erkendelse, Aarhus Universitetshospital er nået frem til. I hvert fald vender to anæstesisygeplejersker nu tilbage til supersygehuset, efter at ledelsen har bejlet til dem, fortæller DR Østjylland.

De to erfarne anæstesisygeplejersker Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard kritiserede i foråret forgæves tildelingen af kvalifikationstillæg, fordi de kunne se, at deres løn blev overhalet af mindre erfarne kollegaer. Tillægget er delt op i fem trin og tildeles efter kompetencer. Men det, der faldt de to anæstesisygeplejersker for brystet, var, at man kunne starte på et lavere kompetenceniveau og stadig få et højere tillæg end dem på trinnet over, da den økonomiske spændvidde på det enkelte trin var så stor.

Derfor sagde de op og rejste til Norge, hvor de i øjeblikket arbejder som vikarer på sygehuset i Trondhjem. Men til efteråret er de tilbage igen på deres gamle afdeling - til en højere løn og bedre vilkår.

Helene Frøkjær mener, at hendes historie kan bruges af kollegerne i Danmark.

- De kan jo i hvert fald se, at det nogle gange lønner sig at åbne munden og tage konsekvensen af det, man tror på, siger hun til DR Østjylland.

Tillæggene til de to anæstesisygeplejersker stiger med henholdsvis 10.000 kroner og 14.000 kroner om året.

Annonce

Løn, fleksibilitet og afspadsering

Der er omkring 200 stillinger som anæstesisygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, men hver 10. af dem er ledig.

Manglen på kvalificeret personale kan være forklaringen på, at Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard nu får de lønstigninger, som de ikke kunne få i foråret.

- Det betyder, at afdelingen har været nødt til at tænke alternativt, hvis de skal kunne rekruttere personale igen, så det har selvfølgelig været det helt rigtige tidspunkt, det skete på, siger Helene Frøkjær.

De to sygeplejersker får ikke bare en bedre løn - de får også mere fleksible arbejdsbetingelser.

Helene Frøkjær får lov til at dele stillingen på Aarhus Universitetshospital de første fem måneder, så hun også kan arbejde på Regionshospitalet Randers. Og de får begge mulighed for at spare deres afspadsering op, så de kan tage til Norge som vikarer i tre uger om året. Uden at skulle bruge deres ferie på det.

De sidste måneders anstrengelser har været det hele værd, siger Lisbeth Østergaard.

- Det har været tre fantastiske måneder. Det har været en gevinst for mig både fagligt og på det personlige plan, siger hun - velvidende, at hun har helt særlige muligheder, fordi hun er anæstesisygeplejerske.

- Jeg havde ikke gjort det, hvis der stod tyve mennesker i kø for at få min stilling. Jeg gjorde det, fordi det var muligt.

DSR bakker op

Sygehusledelsen var i sin tid enig i, at der var noget galt, men alligevel er der først kommet en aftale på plads nu.

Sygehusets sygeplejefaglige direktør Inge Pia Christensen vil ikke interviewes om lønkampen, men hun skriver i en sms, at der fortsat er fokus på en mere gennemsigtig og retfærdig lønmodel.

Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der vil mangle 6.000 sygeplejersker i Danmark i 2025. I sygeplejerskernes fagforening DSR mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at de to aarhusianske sygeplejersker har gjort det helt rigtige.

- De har sat handling bag deres ord og har ikke ønsket at gå på arbejde til en løn, de ikke mente var høj nok, så jeg synes faktisk, det er prisværdigt, at de handler og ikke ville stille sig tilfredse med det, arbejdsgiver havde tilbudt dem, forklarer hun.

Dorthe Boe Danbjørg kan ikke se noget forkert i, at sygeplejersker udnytter, at der er mange ledige stillinger.

- Vi er i en situation nu, hvor der er mangel på sygeplejersker, og arbejdsgiver er udfordret på at få kompetente og erfarne sygeplejersker, og derfor mener vi, det er helt rimeligt, at sygeplejersker stiller lønkrav. Og kan de ikke få det opfyldt på det ene sygehus, må de jo få det på det andet, siger hun.

De sjældne lønforhandlinger

Til efteråret vil DSR lave en kampagne over for de danske sygeplejersker, der skal få flere til at stille lønkrav og kræve en forhandling.

- Jeg tror, der er en kultur i det offentlige, hvor der ikke bliver forhandlet så meget løn, og vi vil gerne være med til at vise, at det er helt naturligt at forhandle løn, når man tager et nyt job, lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.

Anders Kühnau (S), der både er regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, mener da også, at personalemangel kan gøre det nemmere at presse lønnen op.

- I en situation, hvor der er mangel på sygeplejersker, vil der være en ekstra opmærksomhed på, om vi har de rette lønstrukturer. Det tænker jeg er helt naturligt, siger han.

Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard glæder sig til at komme hjem til Danmark igen, men de er glade for, at de traf den svære beslutning i foråret.

- Det har været enormt givende det her, og jeg kan kun anbefale det, selvom det selvfølgelig også har været hårdt, siger Helene Frøkjær.

Ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd har 4.932 danske sygeplejersker fra 2008 til 2018 fået en norsk autorisation, så de kan arbejde i Norge. Autorisationen gælder for livstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce