Annonce
Kultur

Symfoniorkester klædte Sørens sange: Huss' sort-hvide sange spillede andenviolin

Søren Huss vekslede undervejs i koncerten mellem flygel og guitar. Foto: Morten Rygaard
Torsdag og fredag optrådte Søren Huss med Sjællands Symfoniorkester Copenhagen Phil i DR's gamle Radiohus. Mødet med rytmisk og klassisk musik i den gudesmukke og akustisk sublime koncertsal var eminent, mens niveauet på det udvalgte album haltede.

Koncert: Hvordan jeg har kunnet anmelde musik i snart 20 år uden at opleve konservatoriets koncertsal i DR's gamle Radiohus, er mig en gåde. Arkitektonisk, materialemæssigt og akustisk er det en juvel. En åbenbaring af en koncertsal, man kun kan drømme om som musiker og publikummer.

Rammerne er dermed optimale for den anden af torsdag aftens Søren Huss og Copenhagen Phil-koncerter under temaet "60 Minutes Of", hvor udvalgte musikere får symfoniorkesterets fulde opbakning til en times koncert. Plus det løse.

Søren Huss har valgt at fokusere på sidste års udgivelse, "Sort og hvid til evig tid", der strækker sig over koncertens første 33 minutter.

- Det var godt, I ikke kom til den første koncert i aften. Den lød ad helvede til, byder Søren Huss vanlig kækt velkommen, mens han sætter sig til rette bag flyglet midt på scenen midt i rummet.

Man kan tydeligt mærke, at han er begejstret for både rummet og for at supplere sit i forvejen velspillende band med 33 kompetente musikere bevæbnet med blandt andet bratsch, harpe, fløjte, klarinet og basun.

Allerede i den sitrende intro til sangen med den bizarre titel "En smeltet kaktus i en vestvendt vindueskarm" er det imponerende, hvor mange nuancer symfoniorkesterets medlemmer tilføjer melodien. Det er især violinerne, som vækker opsigt og løfter sangen helt op under loftet.

Arrangementet er fornemt balanceret, så symfoniorkesteret aldrig kvæler band eller omvendt. Begge verdener får plads, men det er især under de passager, hvor Søren Huss udelukkende bakkes op af symfoniorkesteret, jeg spidser ører.

Annonce
Konservatoriets koncertsal er både eminent i forhold til indretning og de akustiske forhold. Foto: Morten Rygaard

En snert af The Beatles

Selv om det er den anden koncert denne aften, virker det som om, at de sammenlagt 40 musikere på scenen bruger albummets første to numre på at finde hinanden. "Postkort" bliver i hvert en kende for tam selv med rygdækning fra Copenhagen Phil.

Med "Entreprenør", hvor der i øvrigt også er strygere med på albumversionen, løfter det samlede orkester melodien til nye højder. Der er spandevis af drama og pompøsitet som i et soundtrack til en Hollywood-film, og lyrisk er det også et af albummets klare perler.

"Duften af drømmen, og gnisten er tændt. Og hver eneste fiber i musklen er spændt. Mærker suget af døden, og lyden forsvinder i mørket", synger Søren Huss, mens klarinetter, basuner og obo giver melodien vinger og underbygger følelsen af at være vægtløs, som omkvædet indledes med.

"Entreprenør" - og flere af de øvrige omarrangerede sange - får mig til at tænke på The Beatles' eksperimenter med symfoniorkester, hvor eksempelvis "Eleanor Rigby" fra Revolver og "A Day In The Life" fra "Sgt. Pepper's Lonely Heart Club Band" er strålende eksempler på, hvor vital betydning den klassiske musik kan have for den rytmiske.

Blandt sangene på "Sort og hvid til evig tid" er der desværre kun tre-fire stykker, der har samme niveau som "Entreprenør". Selv ikke et pletfrit spillende symfoniorkester kan overdøve manglen på sange af samme kvalitet som på "Troen & Ingen", 2010, "Oppefra & Ned", 2012, og til en vis grad "Midtlivsvisen", 2017.

Jeg kan ikke være den eneste i koncertsalen, der undervejs på den sort-hvide rejse spekulerer på, hvordan "Som mejslet i massiv granit" fra "Troen & Ingen" ville have lydt med Copenhagen Phil for fuld udblæsning.

Et mindre formdyk

På "Blændværk" - albummets femte nummer - leverer Søren Huss sin mest gribende vokalpræstation denne aften. På under fire minutter formår han at gennemgå både sagte desperation og sprudlende vrede i en sang, som ifølge min observation og analyse er som skrevet til et symfoniorkester. Hans faste bandmedlemmer holder sig derfor passende i ro, mens de ligesom publikum åbner sanserne på vidt gab og nyder den dadelfri version.

Ikke mindst takket være symfoniorkesteret er samtlige sange fra "Sort og hvid til evig tid" værd at bruge tid på. Men da de sidste 27 minutter af koncerten fyldes ud med udvalgte sange fra især "Midtlivsvisen" står det alligevel klart, at fjerde udgivelse byder på et mindre formdyk for sangskriveren Huss.

"Et helt almindeligt liv", "Achilles", "Mig og mine tanker" og "Undertiden" gør det godt som ambassadører for Huss' tredje album, men højdepunktet er alligevel "Et hav af udstrakte hænder" fra "Troen & Ingen", hvor man igen mærker den pondus og kraft, et velsmurt symfoniorkester kan skabe.

I første omkvæd går Søren Huss uventet ned i tempo og styrke, men anden gang kommer den kraftfulde forløsning, som på 10. år giver gåsehud. Violinisterne viser deres begejstring ved at vifte respektfuldt med violinbuerne.

Med 60 minutter til rådighed er der ikke tid til mange afstikkere, men Søren Huss formår alligevel flere gange at understrege sin taknemmelighed over samarbejdet og muligheden for at være omdrejningspunkt i hjertet af Vilhelm Lauritzens trapezformerede koncertkatedral.

Publikum takker med det, der formodentlig er den længste klapsalve i Søren Huss' karriere. Næsten fem minutters taktfast hyldest afrunder en koncert, hvor Copenhagen Phil fik en række knap så særlige sange til at fremstå særdeles særlige.

Om koncerten:

Konservatoriets koncertsal, København, torsdag 23. januar: 60 Minutes Of Søren Huss og Copenhagen Phil

Søren Huss må gerne gentage samarbejdet med Copenhagen Phil, men så ville det være en god idé at udvælge de bedste sange fra alle fire soloalbummer eller spille hele "Troen & Ingen". Foto: Morten Rygaard
Et fiskeøje-blik ud over konservatoriets koncertsal, der blev indviet i 1945 og har plads til 1058 publikummere. Foto: Morten Rygaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce