Annonce
Danmark

Syn kun ældre biler: Jævnlige bilsyn øger ikke trafiksikkerheden

Ehsan Ahmadian fra Bilsyneksperten igang med et rutinesyn. Foto: Nils Svalebøg
Analyse fra Cepos viser, at periodiske bilsyn ikke øger trafiksikkerheden. Man bør kun syne ældre biler og fokusere mere målrettet på de fatale fejl, når bilen skal til syn, mener tænketanken.

Bilsyn: Som bilejer skal man hvert andet år hive penge op af lommen, når bilen skal til syn. Og hvis ikke bilen bliver godkendt i første omgang, skal man forberede sig på at lægge endnu flere penge fra til forbedringer og reparationer, så bilen er sikker, når man bevæger sig ud på vejene.

Men det tilbagevendende bilsyn betyder ikke, at der sker færre ulykker på de danske veje. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Cepos har lavet på baggrund af studier fra blandt andet Norge, New Zealand og Japan.

Selv om en række studier viser, at biler med færre tekniske fejl er mere sikre, og at biler der bliver synet, har færre tekniske fejl, betyder det ikke, at der sker færre uheld, når bilerne bliver synet hvert andet år.

Det skyldes ifølge specialkonsulent ved Cepos, Jonas Herby, sandsynligvis, at bilisterne ændrer adfærd, når der er krav om periodisk syn. Bilejerne er nødt til løbende reparere småfejl på bilerne, hvilket i sidste ende kan det betyde, at de udskyder beslutningen om at købe en ny bil, som er mere sikker.

- Man har svært ved at dokumentere, at de periodiske syn giver en forberedt trafiksikkerhed. Og en af grundene kan blandt andet være, at bilparken bliver ældre, fordi man løbende reparerer på den. Dermed fremstår bilen nyere efter 15 år med periodiske syn, end den gør, hvis den ikke blev synet så ofte. Og derfor er man mere tilbøjelig til at beholde sin gamle bil end at skifte den ud med en helt ny og mere sikker.

Annonce

Kører mere risikabelt

Tendensen med at blive ved med at reparere på sin gamle bil er ifølge Jonas Herby ikke den eneste årsag til, at de periodiske bilsyn ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden. Han peger også på muligheden for, at bilejerne kører mere risikabelt og hurtigere, efter de har fået synet deres bil, end de normalt ville gøre.

- Hvis staten går ind og regulerer et bestemt område, ser man ofte en ændring i adfærden hos befolkningen. Da man påbød sikkerhedsseler, steg antallet af ulykker, fordi folk begyndte at køre mere risikabelt. Og det er sandsynligvis noget af det samme, vi ser, når det kommer til periodiske bilsyn.

- Det, at staten har et lovkrav om, at man skal syne sin bil hvert andet år, kan desuden betyde at bilejerne overlader sikkerheden til staten. Hvis bilen lige er blevet synet, kan opfattelsen være, at den er i fin stand indtil næste gang, den skal til syn - også selv om der måske er noget, der er begyndt at lyde underligt.

Kun ældre biler skal synes

Fordi det periodiske bilsyn ifølge Cepos' analyse ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden, foreslår tænketanken, at man udelukkende syner ældre biler og samtidig målretter bilsynet på de mere fatale tekniske fejl som for eksempel bremsetjek.

- Først og fremmest bør man forbedre reguleringen ved at reducere omkostningerne til det periodiske syn. Det kunne man blandt andet gøre ved at fokusere på fatale fejl frem for revner i baklys eller lignende - og fokusere på fejl, der dokumenteret reducerer antallet af uheld. I første omgang kunne man hæve aldersgrænsen for første syn til 10 år frem for de nuværende fire år.

- Men hvis man skal afskaffe de periodiske syn for nyere biler, hvordan sikrer man så, at bilerne fortsat er sikre at køre i?

- Det er bilisternes ansvar, at man ikke forårsager uheld og dermed også sikre, at man kører rundt i en bil, der er sikker at køre i.

Forsikringen skal i spil

I stedet for at loven kræver, at bilejerne skal møde op i en synshal for at få synet deres bil, foreslår Cepos et andet system, som kan være med til at øge trafiksikkerheden på vejene.

- Det bedste ville være at overlade kontrollen af køretøjernes tekniske stand til markedet. Det kan gøres ved at lade det være op til forsikringsselskaberne at fastsætte kravene over for kunderne. Det kræver selvfølgelig, at de erstatninger, forsikringsselskaberne skal betale på vegne af bilisten i forbindelse med et uheld, svarer til de omkostninger, bilisten har påført andre, herunder også skader på legeme, lyder det fra Jonas Herby.

Derfor mener Cepos, at regeringen bør arbejde for, at biler kun synes i et omfang, hvor man kan dokumentere en positiv effekt på trafiksikkerheden, hvilket man ifølge analysen ikke kan i dag, hvor bilerne bliver synet hvert andet år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce