x
Annonce
Aarhus

Systematisk hærværk er vendt tilbage til Aarhus-forstad: - Åh nej ikke igen

Stribevis af bilister punkterer i Risskov i øjeblikket. Fællesnævneren er et lille søm med stort hoved. Privatfotos
Punkterede dæk på stribe og irriterede bilejere, er blevet hverdag igen i Risskov. Samme systematiske hærværk ramte bydelen i 2017, hvor en gerningsmand aldrig blev fundet.

AARHUS: Tilbage i 2017 var adskillige Risskov-borgere ude at advare om, at de punkterede på stribe. I alt var der meldinger om mindst 15 tilfælde af flade dæk, som skyldtes de samme små søm med store hoveder, som lå spredte på villaveje eller møjsommeligt var placeret bag bilernes dæk.

Dengang anså Østjyllands Politi det ikke som drengestreger, men hærværk, og man kaldte det en ”speciel sag”, fordi det kun gik udover et lille område.

Nu er den så gal igen.

I maj var Lasse Jensby Dahl først ude i en lokal Facebook-gruppe og advare om, at han havde opdaget de samme små søm i sit dæk, som dem man så i 2017.

- Vi prøvede det sidste år også - og det er samme sømtype, fortæller Lasse Jensby Dahl.

Flere stemmede i med lignende oplevelser, og da Jesper Lykkegaard godt en måned senere også lavede et opslag i samme Facebook-gruppe, meldte endnu flere ind med historier om punkterede dæk og frustrationer.

- Det kan næppe være tilfældigt, at man bliver ved med at køre i de her skruer i Risskov. Det er påfaldende, at typerne af skruer er ens. Det er nogle helt specielle slags med store hoveder, siger Jesper Lykkegaard, der selv har hjulpet nogle af de ramte beboere med at lappe dæk.

Annonce

Fakta

På disse veje har folk fået søm i dækkene:
  • Fortebakken/Esbyvej
  • Lyngvej
  • Nordlandsvej
  • Myntevej
  • Ndr. Strandvej
  • Rolighedsvej
  • Vestre Strandalle

I 2017 var der mindst 15 tilfælde, inden de pludseligt stoppede fra den ene dag til den anden.

Ingen gerningsmand

Selvom det er anden gang, at Risskov er ramt af en eller flere søm-vandaler, så er der ingen, der har set skyggen af en gerningsmand.

Tilbage i december 2017 var der også kun ét enkelt spor at gå efter, da Eva Soumpourou så en yngre mand ved Jasminvej, som var i gang med at lægge noget på vejen. Hun råbte ham an og prøvede at tage et billede af ham, men han stak af.

- Jeg fandt sømmene og blev meget overrasket. Jeg ville kontakte politiet, men så kom julen, og jeg glemte alt om det, indtil jeg så opslagene i Facebook-gruppen, fortalte Eva Soumpourou dengang.

Hun beskrev manden som 27-28 år, 178 centimeter, mørk i huden og velklædt.

Anmeld det hurtigt

Østjyllands Politi har endnu ikke modtaget anmeldelser af de nye episoder, men flere beboere arbejder på at lave en samlet anmeldelse til politiet, fortæller de til Stiften.

Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, råder også de lokale til at anmelde det hurtigt, hvis de oplever noget lignende.

- Det er en god idé at ringe til politiet snarest muligt. Man skal lade sømmene ligge, så man eventuelt kan prøve at sikre nogle spor. Jo længere tid der går, før man anmelder, jo sværere bliver det for os at finde ud af noget, siger Jakob Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce