Annonce
Aarhus

Syv stadsarkitekter har sat deres præg på byen

Stadsarkitekt Frederik Draiby eksperimenterede med forskellige modeller for den nye badeanstalt i Spanien, der blev indviet i 1933. På denne tegning fra 1928 er badeanstalten helt uden sit ikoniske tårn. Tegning i Stadsarkitektens Kontors arkiv, Aarhus Stadsarkiv.
I år er det 100 år siden, at Aarhus fik en stadsarkitekt. Et af det første bemærkelsesværdige arbejder fra stadsarkitekt Draibys hånd var Badeanstalten Spanien.

I sidste uge kunne stadsarkivet her i avisen fortælle om, hvordan det i år er 100 år siden, at byen fik sin første folkevalgte borgmester. Det er dog ikke kun den folkevalgte borgmesterpost, som bliver 100 år i år. Det samme gør Stadsarkitektens Kontor. Selvom embedet som stadsarkitekt gennem tiden har været noget mindre omtalt end borgmesterposten, så har de syv stadsarkitekter, der har siddet på posten de sidste 100 år, i den grad været medvirkende til, at byen ser ud, som den gør i dag.

Annonce
Udvalgsformand H.J. Baden, borgmester Jakob Jensen og stadsarkitekt Draiby på inspektion af opførelsen af Den Permanente Badeanstalt i Risskov i begyndelsen af 1933. Stadsarkitektens Kontor havde tegnet den nye badeanstalt. Fotograf: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Efterspørgsel på teknisk assistance

1. oktober 1919 kunne Frederik Draiby for første gang sætte sig til rette på sit kontor på det daværende rådhus, hvor Kvindemuseet i dag holder til, og indtage sin stol som byens første stadsarkitekt. Baggrunden for oprettelsen af Stadsarkitektens Kontor var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til at vurdere bygningsfacader.

Det var dog ikke kun facadearbejde, som de ansatte på det nyoprettede kontor, kunne kaste sig over. Kontoret fik også opgaver med byens udsmykning og byplanlægning i bredere forstand, og Draibys egne streger blev grundlag for eksempelvis både Badeanstalten Spanien og de fine dobbelthuse på Poul Martin Møllers Vej.

Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. På aarhusarkivet.dk kan du læse om kontoret og dets projekter, f.eks. ved at søge på ”Stadsarkitekten” og på www.aarhuswiki.dk kan man se en udførlig beskrivelse af nogle af kontorets mange opgaver gennem de sidste 100 år.

Fra byvåben til egnsplaner

Stadsarkitektens opgaver blev med tiden flere og flere. Det blev både til de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling og de mindre detaljer og byinventar. Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser.

Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.

De næste par søndage kan du her i avisen læse mere om et par udvalgte projekter fra den 100-årige fødselar – Stadsarkitektens Kontor.

Stadsarkitekt Draibys egne tegninger af dobbelthusene på Poul Martin Møllers Vej, 1925. Byggesagsarkivet, Aarhus Kommune.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce