Annonce
Aarhus

Syv stadsarkitekter har sat deres præg på byen

Stadsarkitekt Frederik Draiby eksperimenterede med forskellige modeller for den nye badeanstalt i Spanien, der blev indviet i 1933. På denne tegning fra 1928 er badeanstalten helt uden sit ikoniske tårn. Tegning i Stadsarkitektens Kontors arkiv, Aarhus Stadsarkiv.
I år er det 100 år siden, at Aarhus fik en stadsarkitekt. Et af det første bemærkelsesværdige arbejder fra stadsarkitekt Draibys hånd var Badeanstalten Spanien.

I sidste uge kunne stadsarkivet her i avisen fortælle om, hvordan det i år er 100 år siden, at byen fik sin første folkevalgte borgmester. Det er dog ikke kun den folkevalgte borgmesterpost, som bliver 100 år i år. Det samme gør Stadsarkitektens Kontor. Selvom embedet som stadsarkitekt gennem tiden har været noget mindre omtalt end borgmesterposten, så har de syv stadsarkitekter, der har siddet på posten de sidste 100 år, i den grad været medvirkende til, at byen ser ud, som den gør i dag.

Annonce
Udvalgsformand H.J. Baden, borgmester Jakob Jensen og stadsarkitekt Draiby på inspektion af opførelsen af Den Permanente Badeanstalt i Risskov i begyndelsen af 1933. Stadsarkitektens Kontor havde tegnet den nye badeanstalt. Fotograf: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

Efterspørgsel på teknisk assistance

1. oktober 1919 kunne Frederik Draiby for første gang sætte sig til rette på sit kontor på det daværende rådhus, hvor Kvindemuseet i dag holder til, og indtage sin stol som byens første stadsarkitekt. Baggrunden for oprettelsen af Stadsarkitektens Kontor var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til at vurdere bygningsfacader.

Det var dog ikke kun facadearbejde, som de ansatte på det nyoprettede kontor, kunne kaste sig over. Kontoret fik også opgaver med byens udsmykning og byplanlægning i bredere forstand, og Draibys egne streger blev grundlag for eksempelvis både Badeanstalten Spanien og de fine dobbelthuse på Poul Martin Møllers Vej.

Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. På aarhusarkivet.dk kan du læse om kontoret og dets projekter, f.eks. ved at søge på ”Stadsarkitekten” og på www.aarhuswiki.dk kan man se en udførlig beskrivelse af nogle af kontorets mange opgaver gennem de sidste 100 år.

Fra byvåben til egnsplaner

Stadsarkitektens opgaver blev med tiden flere og flere. Det blev både til de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling og de mindre detaljer og byinventar. Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser.

Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.

De næste par søndage kan du her i avisen læse mere om et par udvalgte projekter fra den 100-årige fødselar – Stadsarkitektens Kontor.

Stadsarkitekt Draibys egne tegninger af dobbelthusene på Poul Martin Møllers Vej, 1925. Byggesagsarkivet, Aarhus Kommune.

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce