Annonce
Livsstil

Szhirley: - Jeg ved, jeg er en fantastisk mor

Sidste oktober kunne biografpublikummet opleve Szhirley i Wikke & Rasmussens ”Gooseboy”. Til efteråret tager hun en tredje omgang med teaterforestillingen ”Mødre”, og her i januar drager hun på turné med Folketeatrets opsætning af Sebastian-musicalen ”Skatteøen”. Foto: Carsten Lauridsen
I Szhirleys barndom var der ingen penge og ikke mange børn, der gad lege med pigen med de israelske rødder. Men hun fik ”havregryn drysset med selvværd” til morgenmad, og i dag gør hun alt for ikke at være som alle de andre. Hun gør også alt for at få den frihed, man kan købe for penge, og er - med egne ord - i gang med at skabe et imperium. Den kommende tid kan hun opleves i musicalen ”Skatteøen”, hvor hun endnu en gang har rollen som mor.
Annonce

Det var som regel omkring den 12. i måneden, at pengene slap op i Szhirleys barndom. Så var huslejen betalt, og der var købt mad ind til resten af måneden. Tilbage var en beskeden håndfuld mønter. Måske 8, måske 10 kroner.

Szhirleys mor havde nemlig lange perioder, hvor hun ikke arbejdede. Hun var desuden alene om at forsørge sin datter, hvis israelske far havde bosat sig i Mexico. Pengene var altså små. Til gengæld var ja-hatten stor.

- I stedet for at gøre det til noget forfærdeligt, at der kun var otte kroner tilbage, gjorde hun det til noget fantastisk. Hun gav mig nemlig valget mellem to ting. Enten kunne vi gå i Netto og købe en liter is og dele den. Eller vi kunne gå til slikmanden og købe slik for alle pengene, og dengang kunne man altså få ret meget slik for otte kroner, griner Szhirley, mens hendes øjne i et kort glimt spejler barnets glæde ved sukkersød overflod.

I dag ved hun, at hun er vokset op under vilkår, der kan kaldes fattige. Men dengang føltes det hverken fattigt eller utrygt.

- Jeg vidste godt, at vi ikke havde nogen penge, men jeg følte aldrig, at vi var fortabte, for min mor havde styr på det, og så formåede hun at finde det positive frem i det meste. De fleste har det ikke fedt med kun at have otte kroner tilbage, når man ikke engang er halvvejs gennem måneden, men hun satte det anderledes op. Vi havde, hvad vi skulle bruge - og så var der endda penge tilbage at købe noget lækkert for.

Szhirley

Szhirley Nova Beanca Rokahaim - født Shirley Haim - kom til verden 23. september 1973 og tilbragte de første fem år af sit liv sammen med både sin israelske far og danske mor. Det sidste år boede familien sammen i Mexico, men da forældrenes forhold gik i stykker, rejste Szhirleys mor tilbage til Danmark, og far og datter så først hinanden igen syv år senere. Faren, der døde for et par år siden, blev boende i Mexico og fik efterfølgende fire børn, som Szhirley i dag har tæt kontakt til.

Szhirley fik sin musikalske debut i 1996 med R’n’B-albummet ”I’m Coming”, og siden har hun optrådt i et væld af musikalske sammenhænge. Blandt andet som solist og som sanger i Den Gale Pose. Hun er netop blevet nomineret til en Robert for sangen ”Mod nord” fra filmen ”Gooseboy”.

Sideløbende med musikken har hun været skuespiller i både film og musicals og været tv- og radiovært - og ikke mindst har hun de seneste år brugt kræfterne på smykkeforretningen Dropps by Szhirley.

Hun bor i København med sin mand, Mads Møller, og parrets to sønner, Elton og Bille.

Annonce

Ikke en konkurrence

Szhirley har stærke holdninger til det at være mor. Hendes egen var en tydelig en af slagsen. Hun har selv to drenge på fem og ni år. Og så er hun de seneste år som skuespiller af en eller anden grund altid havnet i rollen som mor.

Sidste oktober kunne biografpublikummet opleve hende som mor Åse i Wikke & Rasmussens ”Gooseboy”. Til efteråret tager hun en tredje omgang med teaterforestillingen ”Mødre”, og her i januar drager hun på turné med Folketeatrets opsætning af Sebastian-musicalen ”Skatteøen”, hvor hun sender sin eventyrlystne søn, Jim, af sted med sangen ”Fuld af nattens stjerner”.

- Ja, man kan vel sige, at jeg er mor til alle. Faktisk vil jeg gerne tiltales ”Mother”, lyder det med en solid portion selvironi fra kvinden, der ud over at være skuespiller også er sanger og ikke mindst driver smykkefirmaet Dropps by Szhirley.

Og fordi hun ikke kun er skuespiller, generer det hende overhovedet ikke, at der er en vis rød tråd i de roller, hun får. Tværtimod elsker hun mor-rollen. Fordi det giver hende mulighed for at angribe den fra alle mulige vinkler. Som i teaterforestillingen ”Mødre”, hvor hun spiller ”den der irriterende type, som har behov for at fortælle alt og alle, hvor nemt det bare er”.

- Baby sover igennem, der er friskbagte boller i ovnen, ”og så malede jeg lige hele facaden på huset i dag”, siger hun med karikeret stemme og stemte s’er.

- Jeg synes ikke, moderskabet skal være en konkurrence. Vi gør det jo forskelligt og gør det, der føles rigtigt for os. Til gengæld kan der være noget fint i at dele det, der også er svært. Og det er vel det, vi for eksempel forsøger i ”Mødre”. Fordi man ellers kan føle sig meget alene med alle de tanker, man har, og den følelse af afmagt og frustration, der også følger med forældreskabet. Pludselig sidder man med det her lille menneske, der ingenting kan, men til gengæld bestemmer alt.

Annonce

Hvem bestemmer nu?

Folketeatret i København er en labyrint af trapper og gange og garderober og små halvgemte rum, hvor man nemt kan fare vild som udefrakommende, men Szhirley er til gengæld på hjemmebane. Hun har været her mange gange efterhånden og viser rundt med målrettede skridt og et familiært hej til dem, hun møder. Der er noget sitrende energisk over hende. Som om hun trives bedst i bevægelse, og hun siger det også selv. Hun er stort set i gang hele tiden. Det var hun også som nybagt mor.

- Jeg holdt ikke rigtigt barsel. Omkring en måned med den første og en uge med den næste, siger hun så og tilføjer et formildende:

- Men så holdt jeg fri på andre tidspunkter.

Hun griner, inden hun svarer på, om hun synes, det var svært at blive mor. Fordi hun godt ved, at hun nu kommer til at lyde som dem, hun lige har kritiseret. For nej, det var faktisk ikke svært. Heller ikke hårdt. Hun sover i forvejen ikke meget. Og om man får to eller fire timer er sådan set lige meget.

- Så der, hvor jeg følte den største omvæltning, var i de begrænsninger, der kom i mit liv, da vores første søn, Elton, blev født. Pludselig skulle vi spise aftensmad klokken 18, og det har jeg ALDRIG prøvet før. Mit gamle jeg havde det lidt stramt med, at han pludselig skulle bestemme den slags, men selvfølgelig skulle han det, og ud over det oplevede jeg egentlig stor frihed. Jeg tog ham jo bare med, fordi jeg også tror på, at børn kan trives de fleste steder, hvis bare man selv trives.

Tre hurtige til Szhirley

Hvad er det bedste råd, du har fået?- Min mor har altid sagt, at jeg skulle tro på mig selv. For hvis ikke jeg tror på mig selv, hvordan skal jeg så få andre til at tro på mig? Og så har hun lært mig at lytte til min mavefornemmelse. Den ved ALTID, hvad der er rigtigt.Hvad har du sidst brugt mange penge på?- Jeg har netop købt en billet til Mexico, da min ældste lillesøster skal giftes til april. Det er ikke just billigt at tage af sted på sådan en tur.Hvad er din indre alder?- Jeg føler stadig, jeg er omkring 27-32 år, selvom kroppen sådan set afslører, at jeg ikke længere er en vårhare. Jeg har egentlig ikke noget imod at blive ældre. Det er fandeme fedt med erfaring, men jeg gad godt kunne trykke på en langsommelighedsknap, som kunne sætte ældningsprocessen i bero.
Annonce

Klare forventninger

Derfor har Elton og Bille, som den yngste søn hedder, også været med på Folketeatret flere gange og kunne, vurderer deres mor, nemt falde i søvn bag scenetæppet, hvis det skulle være. De har også fået lov til at løbe rundt på gangene og pjatte. Til gengæld skal de høre efter, når de får besked på at skrue ned.

- Jeg ved, jeg er en fantastisk mor, og det er jeg blandt andet, fordi jeg både kan være fjollet og være et ordentligt, voksent menneske. Jeg husker tydeligt, hvordan det var at være barn, og det gør, at jeg har en god fornemmelse af, hvordan det er at være lige der, hvor de er. Hos os må man også gerne fjolle og bøvse og prutte, men på nogle punkter er jeg nok lidt gammeldags i min opdragelse. De skal tale pænt og smile til folk. De har også lært at sige De. For der er nogle dyder, der er værd at holde fast i. Så jeg har nogle ret klare forventninger til mine børn, siger Szhirley, der godt ved, at hun nok selv larmer mere end gennemsnittet - både som mor og som menneske.

Alene hendes stemme er så kraftfuld, at mange af de ord, der kommer ud af munden på hende, næsten kan mærkes på den anden side af bordet som vindstød.

- Det betyder også, at mine børn ved, hvor de har mig. Jeg siger aldrig noget forsigtigt eller utydeligt. De kan sagtens mærke, når jeg mener det alvorligt, og derfor ved de også, hvornår der ikke er langt til, at jeg bliver vred. Hvis jeg siger ”SÅ! Ikke mere tissemandssnak” til den mindste, så prøver han måske lidt mere, og så strammer jeg lige tonen, siger hun og sætter en albue i bordet med et lille smæld, mens en bebrejdende pegefinger understreger pointen: ”SÅ ER DET SLUT!”

- Jeg synes, jeg irettesætter på en okay måde, men hvis du fortsætter, kommer dragen frem, og du har selv kaldt på den.

Så smiler hun, så dragen pludselig får milde øjne, og man aner det store hjerte neden under alt det bestemte.

- Min mor sagde altid: ”En dag får du øje på fordelene ved at skille dig ud”, og det fik hun jo ret i. I dag gider jeg ikke gå i ét med tapetet, siger Szhirley. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Hele paletten

Det er det samme hjerte, det river lidt i, når hun trods de gode intentioner får fyret op under et raserianfald, der i virkeligheden intet har med ungerne at gøre. Den slags raserianfald, der for få år siden fik den ældste søn til helt køligt at spørge: ”Er det fedt at være voksen og opføre sig som et barn?”

- Og jeg elsker, at han spørger, for nej, det er overhovedet ikke fedt. Men det sker jo. Især hvis man i en periode er i underskud, og så er der ikke andet at gøre end at sige undskyld. ”Undskyld, det var tarveligt og slet ikke min hensigt.”

I der hele taget er Szhirley ikke typen, der putter med tingene eller forsøger at skærme sønnerne fra alle de forskellige følelser, der følger med det at være menneske. Tværtimod mener hun, det er vigtigt, at de oplever hele paletten.

- De dør jo ikke af at høre forældre, der skændes. Så længe man ikke kalder hinanden noget grimt, eller det bliver fysisk. Herhjemme bliver vi da sure på hinanden en gang imellem, for sådan er livet. Sådan er verden indrettet. Man bliver sure på hinanden, og så snakker man om, hvad der skete, og så bliver man venner igen. Konflikter er ikke farlige. Ingen dør af at være uenige. Verden går ikke under.

Szhirley ved, hun er en god sangerinde, men hun har også høje forventninger til sig selv. Derfor går hun ofte af scenen og tænker: ”Næste gang gør jeg det endnu bedre”. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Store drømme

Der er mennesker, der næsten med bind for øjnene kan sætte præcise timetal på, hvordan de bruger deres tid. Otte timers søvn. Otte timers arbejde. Lidt fritidsinteresser. Lidt praktik. Nogle timer med familien. Og så er der Szhirley. Der griner opgivende, fordi det er en umulig øvelse for hende. Lige nu arbejder hun for eksempel nærmest i døgndrift.

Med rollen i ”Skatteøen”, drypvise koncerter med Den Gale Pose og ikke mindst med den forretning, hun driver med sin mand, Mads Møller. Ambitionerne er enorme. De er i gang med at opbygge et imperium, forklarer hun med lige dele alvor og selvironi. Og drivkraften trækker tråde tilbage til barndommen. For nok var den ikke utryg, men fraværet af frihed - til for eksempel at have sit eget værelse eller købe en ny vinterjakke, hvis den gamle var slidt - sidder alligevel i hende.

- Jeg har kæmpestore drømme for resten af livet, og det handler især om frihed, og det koster penge. Det er det, jeg er i gang med. Mange siger, penge gør dig ikke lykkelig, men det kan frihed gøre, og frihed koster kassen.

Så Szhirley arbejder og elsker det for det meste, velvidende at det kræver benhård prioritering af den sparsomme tid, der bliver tilovers. Den bliver derfor først og fremmest brugt på familien.

- Og så har jeg måske lige en halv time til mig selv om morgenen, hvor jeg tåger rundt med en kop kaffe eller tager en ansigtsmaske på og finder en solstråle. Desuden bruger jeg de sene aftentimer eller tidlige nattetimer på mig selv et par gange om ugen. Hvor jeg prioriterer tid til mig i stedet for søvn, siger Szhirley, der elsker at være vågen om natten - for der er ikke noget, man kan ordne.

- Efter jeg er blevet mor, er jeg blevet endnu mere sensitiv og oplever, at jeg bliver alt for påvirket af det, jeg ser i nyhederne og læser i aviserne. Så det jeg gør ikke mere. For jeg bliver så ked af det og sur, og det kan ingen bruge til noget, siger Szhirley. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Farvel til Tante Jante

Hvis hun er træt, viser hun det ikke, og selvom hun har travlt, giver hun sig god tid til interviewet. ”Jeg er ingen piver,” siger hun flere gange og medgiver så, at det nok også er en del af barndommens bagage.

Ikke fordi hun har lært, at man skal lide i stilhed. For det var aldrig en del af budskabet fra moren. Hun har til gengæld lært, at man ikke kommer langt med at se sig selv som offer.

- Du må godt græde og være ked af det. Du må også gerne vise det. Sådan har jeg det, og sådan havde min mor det også. Der, hvor hendes forståelse for folks situation stoppede, var, når de satte sig selv i offerrollen og konstaterede, at de ikke kunne gøre noget selv. For vi er selv med til at bestemme vores virkelighed, siger Szhirley og fortæller om alle de gange, hun så sin mor stå i en svær situation og alligevel tage tyren ved hornene og vinde, fordi hun var så forbandet stædig - en stædighed, hun har givet videre til sin datter, og som datteren nu forsøger at give videre til sine egne børn.

- De må gerne føle sig opgivende. De må også godt marinere lidt i den følelse, men de skal ikke vente på, at der kommer en helikopter og samler dem op for så at sætte dem ned på den anden side af bjerget, så de slipper for selv at klare opstigningen. For følelsen af at komme om på den anden side er så meget mere fantastisk, når du selv er gået hele vejen.

Stort og småt bliver delt med de mange følgere på Instagram, for de sociale medier er en vigtig del af forretningen ”Szhirley”. - Mange spørger, hvorfor jeg skal være så helt enormt irriterende, men ofte handler det om, at de ikke selv tør gøre det, de gerne vil. Og jeg gør, hvad der passer mig. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce

Noget særligt

Følger man Szhirley på de sociale medier, ved man, at hun heller ikke her er bange for at larme. Her er skøre filtre, bramfrie bemærkninger og gavmilde luftkys til følgerne. Mange elsker hende for det. Nogle synes, hun er meget, meget irriterende - og fortæller hende det jævnligt. Men den slags kritik preller som regel af. For det kan godt være, der kun var råd til havregryn på morgenbordet i Szhirleys barndom. Til gengæld blev de drysset med rigelige mængder af selvtillid og selvværd. Og dengang var der brug for det.

I dag er det sjældent, at nogle bemærker de israelske aner, der har givet næsen et smukt schwung og håret tendens til krøller, men dengang på Østerbro i 1980’erne blev hun kaldt ”fremmedarbejder” af de andre børn.

- Jeg blev virkelig drillet helt vildt og kaldt de grimmeste ting. Når jeg kom hjem og fortalte min mor, hvad de andre børn sagde, blev jeg selvfølgelig trøstet, men jeg blev også mindet om, at det kun er godt at være anderledes. ”Tag det roligt. Det kører for dig,” sagde hun så tilpas mange gange, at det efterhånden satte sig fast, siger Szhirley, der med egne ord i dag går rundt med en rygsæk af styrke og ikke har meget tilovers for ”Tante Jante”, som hun kalder de kritiske røster.

Herregud, lad dem mene, hvad de vil. Det er meget længe siden, Szhirley har følt, at det har noget med hende at gøre. Det er derfor, hun i dag tør tale dem imod og sige højt, at hun er god til alt muligt. Til at synge for eksempel og til at være mor og måske mest af alt til at stå ved sig selv.

- Min mor sagde altid: ”En dag får du øje på fordelene ved at skille dig ud.” Og det fik hun jo ret i. I dag gider jeg ikke gå i ét med tapetet, siger hun og tilføjer med glimt i øjet og fast stemme:

- I was born to stand out.

- Jeg har kæmpestore drømme for resten af livet, og det handler især om frihed, og det koster penge. Det er det, jeg er i gang med. Mange siger, penge gør dig ikke lykkelig, men det kan frihed gøre, og frihed koster kassen, siger Szhirley, der både optræder som sanger og skuespiller og laver smykker. Foto: Carsten Lauridsen
I ”Skatteøen” spiller Szhirley mor. Igen, fristes man til at tilføje. For det er først og fremmest rollen som mor, hun får som skuespiller. ”Men det generer mig ikke spor. Jeg er jo så meget andet ved siden af”. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg synes ikke, moderskabet skal være en konkurrence. Vi gør det jo forskelligt og gør det, der føles rigtigt for os. Til gengæld kan der være noget fint i at dele det, der også er svært. Og det er vel det, vi for eksempel forsøger i ”Mødre”, siger Szhirley. Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg bruger de sene aftentimer eller tidlige nattetimer på mig selv et par gange om ugen. Hvor jeg prioriterer tid til mig i stedet for søvn, siger Szhirley, der elsker at være vågen om natten. ”For der er ikke noget, man kan ordne”. Foto: Carsten Lauridsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Udvist efter 90 sekunder: - Jeg tænkte, jeg ville udvise lidt ro. Men det var ikke smart ...

Aarhus

Corona gør comeback i Østjylland: Hvor bekymrede skal vi være for det stigende smittetal?

AGF

Patrick Olsen: Vi arbejder som svin

Annonce