Annonce
Østjylland

Tårnhøj glæde i Ryomgård

Der var et forrygende flot og klart vejr onsdag, så man kunne rigtigt nyde udsigten langt ud over hele Djursland. Foto: Flemming Højer

Efter 37 år er tårnet tilbage som vartegn på Ryomgård Realskole efter at forening samlede 750.000 kroner sammen.

Glæden var stor og stoltheden nærmest ­tårnhøj, da man onsdag på Ryomgård Realskoles 96 års fødselsdag markerede, at man nu igen kan komme højt til vejrs og se ud over byens tage.

Efter 37 års fravær knejser et tårn atter allerøverst på tagkonstruktionen, og i salken, hvor begivenheden blev markeret, var der stor begejstring. Det blev nævnt, at Ryomgård nu har noget at glæde sig over, selv om Syddjurs Kommune har barslet med en idé om, at byen ikke længere skal være en af kommunens fem hovedbyer.

»Men enhver by med respekt for sig selv har da ­sådan et tårn,« lød det med tydelig stolthed fra en af ­dagens talere.

Fare for nedstyrtning
Det var på grund af nedstyrtningsfare det gamle tårn blev pillet ned i 1972, og det er en forening, udelukkende stiftet til formålet og nu derfor på vej til opløsning, der over en periode på otte år har stået for at samle pengene ind til tårnet - et beløb på 750.000 kr.

Det er især familien la Cour fra Pindstrup, der med fondsmidler og personlige donationer har stået for en væsentlig del af beløbet. Dels gennem la Cour Fonden, skabt på baggrund af mosebruget, dels gennem et familiemedlem. Men også salget af en bog om skolens historie har medvirket foruden andre lokale bidrag. 25 ansøgninger til diverse fonde kom dog tilbage med afslag, og det bekræftede hurtigt foreningen i, at interessen var størst hos personer med relation til stedet.

Fire år før tiden
Det var Per Rasmus Møller, der fik ideen til at få genrejst tårnet og dermed vartegn for både by og skole.

»Heldigvis er det lykkedes os at blive færdig fire år før det var planlagt, for målet var i første omgang at tage tårnet i brug i forbindelse med skolens 100 års jubilæum i 2013. Nogle har spurgt, om det da ikke var bedre at bruge de mange penge på bedre toiletter og større klasseværelser, og jeg vil da også indrømme, at min idé i begyndelsen ikke mødte den store velvilje alle steder. Heller ikke hos skolens ledelse, men det var vist fordi man på det tidspunkt havde andre problemer at slå med,« sagde Per Møller i sin tale.

Det oprindelige tårn på skolen blev blandt andet brugt til astronomi. Foreningen bag det ny tårn forventer, at den slags aktiviteter kan genoplives. I første omgang er tårnet tænkt som et utraditionelt læringsrum. Det kan eksempelvis bruges ved projektarbejde om himmelrummet, korttegning, farvelære og arbejde med vejrfænomener.

Mulighederne er helt sikkert til stede, for onsdag mødte Djurslands Bank op med en udsigtskikkert og fra Sparekassen Midtdjurs var der også kikkerter, mens skolens jubilæumsfond i dagens anledning skænkede et stjerneteleskop.

Og intet tårn uden et ­tårnur, men nu kan man ikke engang stole på tyskerne længere, for gruppen, der har skænket uret, måtte konstatere, at det endnu ikke er nået frem, men det ­forventes at ske i løbet af et års tid - og skolen sætter lys på, så også ­elever med en sen eftersidning kan følge med i, hvad klokken er slået.

Flaget var hejst, da man i Ryomgård markerede, at tårnet efter 37 års fravær er tilbage som vartegn på byens gamle realskole. Foto: Flemming Højer
Der er også plads til kunst på væggene i tårnet, og den første udstiller er Ditte Matthiesen-Juhl fra Ebeltoft. Foto: Flemming Højer
Formanden for skolens jubilæumsfond Frederik Jensen t.v. overrakte et stjerneteleskop til skoleleder Hans Hauskov Iversen. Foto: Flemming Højer

tårnet

Tårnet blev opført i forbindelse med skolens store udvidelse i 1933-34 og sad som en anden kongekrone over tagskæringen mellem de to fløje i hovedbygningen.
På grund af råd i tagværket som følge af en uhensigtsmæssig konstruktion var der allerede i 1960erne adgang forbudt til tårnet, og i 1972 måtte det endelig rives ned på grund af nedstyrtningsfare.
Det var skolebestyrer Erik Munch, der fik ideen, fordi han ønskede at give eleverne mulighed for at betragte byen lidt fra oven og samtidig dyrke astronomi.
Allerede i 1960erne var der gået råd i træværket, og i 1972 måtte tårnet rives ned, efter at det i en årrække havde været forbudt eleverne at gå derop på grund af fare for nedstyrtning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Udeservering eller ej? Blandede holdninger hos århusianske restauratører

AGF For abonnenter

Er Stig Inge Bjørnebye den rigtige for AGF? Det vigtigste lige nu er, at klubben igen har fået en sportschef

Annonce