Annonce
Erhverv

Tænk hvis vi en dag løber tør for kaffe

- I de sidste fem-ti år er det begyndt at lyde som om, at bæredygtighed er noget, som virksomheder dyrker ved siden af forretningerne. Hos os er det en naturlig del af vores tankegang og setup, siger Lars Aaen Thøgersen, udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe. Privatfoto

Kaffe er verdens næststørste handelsvare med en global omsætning på 200 mia. dollars om året, men kun 10 procent lander i de lande, der eksporterer bønnerne. Det truer forsyningen, og dystre prognoser peger på, at halvdelen af dyrkningsområderne i verden er væk om 30 år, men Peter Larsen Kaffe fra Viborg forsøger at gå mod strømmen.

VIBORG: Vores kaffe er under pres.

Og det handler ikke om brygningsmetode a la espressomaskinen på caféen eller i stempelkanden derhjemme. Her skal der et solidt tryk til at få det absolut bedste ud af bønnerne.

Det er i stedet i de producerende lande, at den er gal. De kaffeeksporterende nationer er stort set alle på FN's højrisikoliste, og bønderne på kaffefarmene i Østafrika, Mellem- og Sydamerika har svære kår i disse år.

Det skyldes blandt andet klimaforandringer. For når temperaturen stiger, gør forekomsten af skadedyr og sygdomme i træerne det samme.

Alternativet for kaffebonden er at rykke produktionen højere op ad bjerget, men i eksempelvis Etiopien er de ved at nå toppen. Det er selvsagt en udfordring.

- En dansk landmand, der igen-igen for oversvømmet sine marker, kan jo heller ikke bare flytte produktionen et andet sted hen, siger Lars Aaen Thøgersen, udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe i Viborg.

En lille prik i det enorme globale kaffelandskab, men derfor kan man jo godt have et stort hjerte. Det vender vi tilbage til.

Annonce

Peter Larsen og kaffen

Kort om Peter Larsen Kaffe A/S: Virksomheden blev grundlagt i 1902. Peter Larsen Kaffe beskæftiger omkring 60 ansatte. Claus Bertelsen er administrerende direktør.

Resultat før skat i seneste regnskab fra juni 2017: 15,3 mio. kroner. Regnskabet for 2017-2018 er klar til underskrivelse i bestyrelsen onsdag 28. november.

Hver femte dansker vurderer, at Peter Larsen Kaffe som det mest bæredygtige kaffe-brand i Danmark (19 procent i 2017 ifølge TNS Sifo)

Certificerede kaffeprodukter - Økologisk, Fairtrade, Rainforest Alliance og UTZ - udgør knap en fjerdedel af Peter Larsen Kaffes samlede salg (24,5 procent)

Peter Larsen Kaffes markedsandel i kilo for økologisk kaffe solgt i Danmark svarer til mere end en tredjedel (34,4 procent), mens totalmarkedet i Danmark udgør 8,1 procent (Kilde: Økologisk Landsforening)

Peter Larsen Kaffes salg af økologisk kaffe i Danmark har i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 ført til en konvertering af jord til økologisk produktion svarende til 1.585 fodboldbaner. Samtidig er brugen af bekæmpelsesmidler og kunstgødning mindsket med henholdsvis 17.890 kilo og 177.010 kilo.

Siden 2013 har Peter Larsen Kaffe deltaget i projektet, Kaffe for en bedre fremtid, sammen med kaffekooperativet Othaya i Nyeri-provinsen i Kenya, Danida, Kenyan Corporate Coffee Exporters og Just Fair ApS.

Projektet "Kaffe for en bede fremtid" handler blandt andet om uddannelse af kaffebønderne. Resultat: Øget produktionseffektivitet per kaffetræ på 333 procent - fra tre kilo til 13 kilo bær per træ - og stigning i indkomst for 15.000 kaffebønder på 212 procent.

Ved at uddanne bønderne i basale landbrugsteknikker er høstudbyttet på to-tre år gået fra tre kilo kaffebær per træ til 13 kilo per træ. Pressefoto

Verdens næststørste vare

På verdensplan lyder den årlige kaffeomsætning på 200 mia. dollars, men ligesom der kun er en mindre rest tilbage i bunden af kanden, når stemplet er trykket i bund, så er det også kun en lille del af den samlede kaffeomsætning, der bliver i de lande, der står for produktionen. Tallet svarer til omtrent 10 procent.

Der er med andre ord ikke kun 20 mia. dollars til at pleje forsyningskæden. Læg dertil, at råvareprisen for kaffe trods inflation og store udsving undervejs over en 25-30 årig periode ligger forholdsvis stabilt omkring 1,2 til 1,3 dollar per pund.

- Kaffe er verdens næststørste handelsvare, men værdien slår desværre ikke i tilstrækkelig grad igennem til kaffebønderne. De store investeringer fra indkøberne sker i stedet for med masser af milliarder på at positionere sig i markedet. Desuden foregår en stor del af kaffehandlen i dag som ren spekulation. Du kan som kaffebonde få merværdi for god kvalitet, men et flertal af verdens kaffebønder leverer ind i et system, der i mange tilfælde bliver styret af algoritmer, forklarer Lars Aaen Thøgersen og fortsætter:

- Det betyder blandt andet, at de unge i mange kaffeproducerende lande vælger at lave noget andet. De har simpelt hen for dårlige muligheder for at klare sig som kaffebønder. Gennemsnitsalderen for en kaffebonde er i dag 57 år i verden, og i Kenya er den helt oppe på 63 år. Det er højere end middellevealderen i landet. Det er virkelig et stort problem.

Peter Larsen Kaffe introducerede Nordeuropas første kaffefarm på musikfestivalen Smukfest i Skanderborg i august. Projektet handler om bedre udnyttelse af kaffeplanten i fremtiden for at finde flere indtægtskilder til kaffebønderne. Pressefoto

Udbud versus efterspørgsel

En anden dyster udsigt, som Climate Institute står bag, peger på, at halvdelen af de områder, hvor der i dag bliver dyrket kaffe vil være væk i 2050. Til den tid er risikoen, at Brasilien og Vietnam er de eneste kaffeeksporterende lande, der er tilbage. Samtidig går forventningerne mod, at efterspørgslen vil stige til det tredobbelte, når folkerige nationer som Kina og Indien for alvor for smag for kaffe.

Europa tager foreløbig den globale førsteplads, når det gælder forbruget med cirka fire kilo ristet kaffe per indbygger med lilleputstaten Luxembourg, som den mest kaffetørstige. Her er forbruget helt oppe på 24 kilo per indbygger om året, mens Finland (12 kilo), Østrig (9 kilo) og Danmark (8,6 kilo) følger efter på den næste pladser.

Ifølge Lars Aaen Thøgersen er det nødvendigt, at kaffehandlerne over hele verden begynder at agere anderledes.

- Et fornuftigt udgangspunkt er tredjeparts-certificeringer, som forbrugerne kender under mærkerne Fairtrade og Rainforest Alliance. Det er vigtige værktøjer, der for eksempel bidrager med fundamentale rettigheder for kaffefarmerne og sikre miljømæssig ordnede vilkår, men vi er også nødt til at lave yderligere tiltag, fortæller Lars Aaen Thøgersen.

Mere end tre gange så effektiv

Det handler blandt andet om at uddannelse i både dyrkning og det at drive forretning. Peter Larsen Kaffe har siden 2013 kørte et spire-projekt i Kenya med omtrent 15.000 kaffebønder, og resultaterne har hurtigt vist sig.

- Ved at uddanne bønderne i basale landbrugsteknikker er høstudbyttet på to-tre år gået fra tre kilo kaffebær per træ til 13 kilo per træ. Det viser, at vi kan være med til at vende udviklingen ved at effektivisere produktionen, siger Lars Aaen Thøgersen.

Det er langt fra nyt hos Peter Larsen Kaffe at tænke i bæredygtige baner. Den del af historien går flere årtier tilbage.

Allerede i begyndelse af 1990'erne kom økologien ind som en fast og fremsynet del af sortimentet, og mens danskernes forbrug af kaffe faktisk falder en anelse for tiden, så går salget af øko-kaffe strygende med tæt på to-cifrede vækstrater.

- I de sidste fem-ti år er det begyndt at lyde som om, at bæredygtighed er noget, som virksomheder dyrker ved siden af forretningerne. Hos os er det en naturlig del af vores tankegang og setup. Vi har været frontløber i mere end 25 år, og hele forretningen er tænkt til andet, end hvor meget vi kan sælge i morgen. Det har været en måde at differentiere os på i markedet, og det har udviklet sig til en selvforstærkende mindset, lyder det fra udviklingschefen.

Også i kaffemarken om 100 år

For som de siger i familievirksomheden fra 1902:

- Nu har vi eksisteret i mere end 100 år, men vi skal også være her om 100 år.

Forudsætningen er ifølge Lars Aaen Thøgersen en stabil kerneforretning, som generer indtjening år efter år, og et fundament, der er bygget op og fungerer, så det er muligt at prioritere anderledes i hverdagen.

Under den østjyske erhvervsevent Østjysk Topmøde arrangeret af Business Region Aarhus i oktober var Peter Larsen Kaffe en af de virksomheder, der holdt oplæg om at gøre holdninger til handlinger. Lars Aaen Thøgersen blev i den forbindelse spurgt om, hvad Peter Larsen Kaffe gør for at spare på CO2?

- Det er en agenda, der står højt på dagsordenen i verden. I Sverige arbejder de frem mod fossilfri produktion i 2030, men vi har allerede været fossilfri i seks-syv år i vores produktion, hvor vi i stedet bruger vindenergi og biogas, siger Lars Aaen Thøgersen med et smil og tilføjer, at han nogle gange nærmest farer vild i de bæredygtige tiltag i virksomheden, fordi de bare sker.

Partnere med fælles historie

Peter Larsen Kaffe er en del af organisationen International Coffee Partners, som medejeren - Löfbergs - stiftede for 15 år siden. Det svenske kafferisteri er Europas største importør af økologisk kaffe, og med etableringsår i 1906 har Löfbergs og Peter Larsen Kaffe flere fællestræk.

Og det er i regi af International Coffee Partners, at Lars Aaen Thøgersen ser Peter Larsen Kaffe tage de næste skridt:

- Ligesom vores uddannelsesprojekt i Kenya driver partnerskabet en tilsvarende forløb for især unge farmere i Tanzania, mens der også er et projekt i Columbia, som hjælper unge entreprenører med at få en forretning op at stå og fokuserer på at få tidligere fjender i det borgerkrigshærgede land til at arbejde samme i kaffe-cooperativer.

- Vi forsøger at tage fat dér, hvor vi mener at kunne gøre den største forskel, supplerer han.

Fra filantropi til forretning

Peter Larsen Kaffe er i øvrigt udpeget som en af 21 virksomheder under DI i det to-årige forløb - Fra filantropi til forretning - der skal vise vejen for andre danske virksomheder. Omdrejningspunktet her er implementeringen af FN's 17 verdensmål - de såkaldte SDG'ere.

- Tidligere har vi haft meget fokus på målet om at skabe anstændige jobs. Det har vi stadig, men vi har ændret lidt kurs undervejs i forløbet, hvor vi er kommet et skadestik dybere. For det at sikre job kan også handle om at sikre biodiversitet og bedre udnyttelse af biomassen, da det kan medføre en ny og ekstra indtægtskilde for kaffebønderne, så det er den retning, vi går i nu.

Årets gæster på Smukfest i Skanderborg fik syn for en del af den sag, da Peter Larsen Kaffe her introducerede Nordeuropas første kaffefarm. Det skete i samarbejde med blandt andre københavnske Tagtomat.

Og forsøget går ikke i retningen af, at Danmark skal være selvforsynende og konkurrere med kaffebønderne ved Ækvator, men om hvordan hele kaffeplanten i fremtiden kan blive udnyttet med hensyn til blandt andet antioxidanter i bladene og andre positive næringsstoffer i bærrene, så der vil være penge til producenterne i andet end bønnerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce