Annonce
Danmark

Tab på op til 500 mio i de danske havne - nogle har fået en veritabel mavepuster, andre et rap over fingrene

2020 var udset til at blive en fremragende krydstogtsæson for de danske havne og dermed også for de byer, som de store sejlende landsbyer med tusindvis af gæster anløber. Her er det Fredercia, der sidste sommer havde besøg af Disneys krydstogtskib "Magic", der blev sendt afsted med både afskedskoncert og kanonsalut. Denne sommer er der stille på krydstogtkajen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danske Havne, som organiserer 62 danske erhvervshavne, anslår, at coronakrisen koster op mod 500 millioner kroner. Krydstogthavne, der havde udsigt til flot sæson, er hårdt ramt.
Annonce

Erhvervshavne: Nogle er ramt af en knytnæve i solar plexus, andre slipper med et gevaldigt svirp over fingrene.

De danske erhvervshavne mærker coronakrisen i alle ender af skalaen. Havnenes endelige tab kan endnu ikke gøres op, men organisationen Danske Havne skønner, at det bliver et sted mellem 200 og 500 millioner kroner - mellem 10 og 25 procent af omsætningen på godt to milliarder kroner.

- Coronakrisen vil afspejle sig i alle havnes regnskaber, men udsvingene er ekstreme med Copenhagen/Malmö Port (CMP), Skagen og Rønne som nogle af de hårdest ramte. CMP er ramt på både krydstogt, bilimport og brændstof til Kastrup, som der selvsagt ikke er noget af, når 99 procent af alle fly har stået stille. De er også ramt på færgedelen, og Skagen og Rønne har ikke anløb af krydstogtskibe, som er en væsentlig del af deres forretning,  siger Carsten Aa, direktør for Lindø port of Odense og formand for organisationen Danske Havne, der organiserer 62 erhvervshavne.

Annonce

Toiletpapir og sommershorts

Da coronakrisen brød ud, blev de danske havne udråbt til kritisk infrastruktur - en status, der har bundklang i det faktum, at godt 76 procent af dansk import håndteres via havnene. Nok  kører lastbiler med mange tons gods på vejene, men det er intet at regne for, hvad der via søvejen landes af toiletpapir, parasoller og sommershorts, så går havnene i sort, bliver der langt mellem varerne på de danske hylder.

Carsten Aa roser havnene for at være sig det samfundsansvar bevidst og gå i aktion allerede inden, de havde fået officiel status af kritisk infrastruktur.

- De danske havne kan være stolte af, hvad de gjorde, da landet lukkede, og alle skulle sendes hjem. Der var ingen i det danske samfund, som havde en virusplan i skuffen - heller ikke havnene - men de sørgede for omgående at sætte deres beredskaber op og lave nye. Det var kaotisk, det var hektisk, og vi var nervøse for vores personale, men i alle havne blev der gjort en kæmpe indsats for forsvarligt at holde gang i de hjul, der kunne holdes gang i, siger formanden.

Carsten Aa er direktør for fynske Lindø port of Odense, som er Danmarks tredje største havn, og formand for organisationen Danske Havne, der organiserer 62 danske erhvervshavne. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Han forudser, at coronakrisen vil - og bør - få havnene til at tænke på at få flere forretningsområder. I disse år har havnene travlt med at bygge for milliarder, specialisere sig og skille sig ud fra mængden for at kunne klare sig i det internationale kapløb. Men virusudbruddet, der har lagt kloden i benlås, har blottet en sårbarhed i den strategi, mener han.

- Jeg tror, coronakrisen betyder, at der i havnene kommer mere fokus på og en endnu større forståelse for, at vores forretning skal have flere ben at stå på. Vi skal specialisere os - det er stadig vejen frem  - men vi er også nødt til at se på, om vi kan tiltrække andre og flere forretninger, så de bliver lidt mere spredt og kan tåle udsving af den her kaliber.

Annonce

Afmatning rammer

Carsten Aa bebuder, at Danske Havne, som holder generalforsamling i dag, langt fra er færdige med at tale om, hvordan coronakrisen blev håndteret, og hvordan fremtidige kriser af lignende karakter skal håndteres, men lige nu handler det om at få begrænset det økonomiske tab så meget som muligt.

- Afmatningen på grund af corona kan ramme havnene forskudt - tag f.eks containertrafikken ud af Aarhus og alle de varer, der eksporteres. Der er ingen af os, der ved, om der er ordreindgange nok i virksomhederne til at opretholde den eksport - det tror jeg personligt ikke. Vi ved f.eks heller ikke, hvornår der kommer gang i krydstogtmarkedet, og selv når folk begynder at må rejse igen, aner vi ikke, hvornår de har lyst til at sejle igen. Krydstogtmarkedet er et af de segmenter, der er vækstet mest, og for et år siden ville jeg ikke have kaldt det et følsomt marked, men det forsvandt over en nat, siger Carsten Aa.

Danske Havne

  • Danske Havne er brancheorganisation for Danmarks erhvervshavne.
  • Den blev stiftet i 1917.
  • Den organiserer 62 medlemmer over hele landet.
  • Tine Kirk Pedersen er direktør for organisationen.
  • Carsten Aa, administrerende direktør for fynske Lindø port of Odense, er i gang med sit første år som formand.

Han håber nu, at genåbningen af landet og markederne går hurtigt og uden tilbageslag, men ligeså utålmodig, han er nu, ligeså rigtigt synes han, det var at lukke ned i det omfang, som Mette Frederiksen gjorde den 11. marts.

- Jeg har stor respekt for de beslutninger, der blev taget og er blevet taget. Jeg gider ikke sidde i bagklogskabens ulideligt klare lys og kritisere, at det skulle have været anderledes, for alternativet havde været skrækkeligt - tænk bare på de uhyggelige billeder fra Italien. Det var den rigtige beslutning - ligesom det er den rigtige beslutning at komme i aktion igen. Det har vi brug for, fastslår Carsten Aa.

Coronakrisen har betydet afskedigelser i Copenhagen-Malmö Port, hvor 40 medarbejdere i Malmö blev fyret i april, mens 55 medarbejdere i København blev varslet afskediget i maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

TV2 indgår forlig om video fra Aarhus: Ekstra Bladet får lov at beholde omstridte optagelser

Aarhus

Ministerens opråb til AGF og andre Superligaklubber: Planlæg som om alting bliver godt

Annonce