Annonce
Debat

Tag EU-skeen i den anden hånd, Mette Frederiksen

Europa: Danmarks image ude i Europa er godt og grundigt nedslidt. Skandalen omkring Danske Banks hvidvask har chokeret. Det kommer bag på mange, at så grove ulovligheder kunne finde sted i det, der tidligere blev opfattet som et af de mindst korrupte lande i verden. Mange - selv næstformanden i det tyske socialdemokrati - begræder resultatet af folketingsvalget, hvor Dansk Folkeparti godt nok blev atomiseret, men hvor Socialdemokratiet vandt på en udlændingefjendtlig dagsorden. Endelig giver Socialdemokratiets gambling med EU-politikken - hvor forbeholdene er blevet forfremmet til selve grundlaget for Europapolitikken - anledning til bekymring.

Det er blevet noteret af vore europæiske partnere, at dansk udenrigspolitik i de senere år har manglet en klar strategi. Med Anders Samuelsen på Asiatisk Plads var udenrigspolitikken uden retningssans, strategisk tænkning eller vision. Udenrigsministeriet blev udsultet.

Det er symptomatisk, at udenrigspolitikken spillede en aldeles marginal rolle i den nys overståede valgkamp. Europapolitikken blev udliciteret til EP-valgkampen - uanset at Folketinget fortsat er den helt centrale aktør i dansk EU-politik. Når Mette Frederiksen efter alle solemærker at dømme rykker ind i Prins Jørgens Gård, bliver hun direktøren for det hele.

Hvis Mette Frederiksen er klog, sørger hun for i løbet af de første uger i statsministeriet at sende nogle klare positive signaler til vore allierede i EU, ikke mindst til vore tyske venner:

- Danmark bør tilslutte sig Bankunionen. Det vil styrke det fælles overnationale tilsyn med bankerne - erfaringerne fra finanskrisen demonstrerer, at behovet herfor er oplagt. Selv om Bankunionen ikke pt befatter sig med hvidvask, vil tilslutningen ligge i fin forlængelse af Jeppe Kofods (S) indsats i Europaparlamentet for at komme skattesvig til livs. Tilslutningen vil kunne præsenteres som en indrømmelse til SF, der som det første parti erklærede sig som tilhænger af dansk deltagelse.

- Danmark bør afskaffe grænsekontrollen - eller i det mindste gøre det krystalklart, at kontrollen kun er helt midlertidig og vil blive afviklet f.eks. i løbet af seks måneder. Kontrollen var begrundet i migrantkrisen, som nu er overstået. Gør vi grænsekontrollen permanent som ønsket af Dansk Folkeparti, bliver vi, som reglerne er i dag, ekskluderet fra Schengen-samarbejdet. Hvis der er noget land i EU, der har en politisk, økonomisk, kulturel og menneskelig interesse i åbne grænser, er det netop Danmark. Samtidig vil en afvikling af kontrollen sende et signal om, at Danmark - uanset vore forbehold - gerne vil Europa. Ved samme lejlighed bør en kommende S-regering skrotte svinehegnet, hvis opførelse lige som grænsekontrollen bliver opfattet som en både overflødig og uvenlig handling af vore tyske naboer.

- Udenrigsministeriet skal have tilført en halv mia. ekstra - med særligt fokus på at styrke Europapolitikken. Ministeriet er blevet skåret ned til sokkeholderne, hvilket betyder, at dansk indflydelse ude i verden i dag er på linje med mini-staten Luxemborgs. Den eksportfremme, som vi skal leve af, er stærkt nødlidende og i øvrigt spredt og usammenhængende.

Forslagene vil antagelig vække vrede og frustration i Dansk Folkeparti. Men DF er nu reduceret til mere naturlig størrelse. Og de tider, hvor Mette Fredriksen & co skyldbetynget førte ikke alene udlændingepolitik, men også Europapolitik i Dansk Folkepartis slagskygge er et skamfuldt kapitel i Socialdemokratiets historie, der bør afsluttes med folketingsvalget.

Annonce
Erik Boel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce