x
Annonce
Kultur

Tag med til karneval: Venedig er kærlighed, spil og galskab

Markuspladsen er endemålet for de fleste turister og det årlige optog til ære for de 12 brude, som blev bortført af pirater på dagen, da de skulle giftes. Kvinden her har på stylter fulgt brudene på vej til Markuspladsen. Foto: Morten Vilsbæk

Karneval: Karnevallet i Venedig er i fuld gang i denne weekend. Turisterne skubber til hinanden på Rialto-broen, men med coronavirus i Kina har vi nemmere ved at klemme os gennem de snævre passager på vej frem mod Piazza San Marco.

Markus-pladsen med campanilen og Caffè Florian, hvor krinolineklædte turister sidder bag glasset og drikker espresso til seks euro fra sølvbakke. Det har sin pris at sætte sig til rette i verdens ældste kaffehus med en duft af bønner tilbage til 1720.

Karnevallets historie tog form i 1162, da den lokale doge besejrede patriarken af Ulquileia, men festerne sluttede i 1797 med et forbud mod maske - og først i 1979 genoptog venetianerne og bystyret karnevallet.

Temaet for 2020 er El Gioco, l'Amore et La Follia - Spil, Kærlighed og Galskab - og det trækker alt fra kuwaitere over amerikanere til rige russere i en periode på tre uger frem til askeonsdag 26. februar. Hver dag trækker udklædte turister mod Markuspladsen for at blive fotograferet af andre turister. Midt på pladsen kan man købe en maske.

Karnevallet er lille og stor business, og hvis man først har lejet et piratkostume eller har sminket sig som dronning Elizabeth, er de 500 euro for adgang til et af maskeballerne i eksempelvis renæssance-paladset Ca' Vendramin Calergi med gallamiddag, DJ's og udsigt over Canal Grande også inden for rækkevidde.

Her kan man som venetianerne sætte en maske for ansigtet og for en stund glide ind i anonymiteten. I renæssancen måtte prostituerede ikke skjule sig bag en maske, men reglen var suspenderet under karnevallet, så adelsmænd og fruer kunne mødes med proletariatet over nogle dage for på tværs af klasser at more sig, dyrke sex og prøve et andet liv, inden hierarkiet atter sænkede sig over bystaten.

I dag er feudaltidens faste rammer væk, men klasserne eksisterer fortsat: Flygtninge fra Afrika tigger i gaderne, og et par maske-sælgere med fast plads på Rio Terra San Leonardo kommer fra Bangladesh, og makkerparret trækker hver morgen en vogn med masker de 11 kilometer ud til Venedig for at pakke sammen og trække retur hen under midnat.

La Salute fra 1681 er venetiansk barok i den mest imponerende form ved mundingen af Canal Grande skråt over for Markuspladsen. Foto: Morten Vilsbæk
Optoget for de 12 bortførte brude går fra Chiesa di San Pietro di Castello til Markuspladsen mellem en stor skare udklædte turister. Foto: Morten Vilsbæk
Det handler om at se og blive set i Venedig under karnevallet, hvor man kan lege officer eller admiral for nogle dage. Foto: Morten Vilsbæk
80 euro koster en tur i gondol på Canal Grande og ind i de små kanaler. Trængslen er mindre i år, fordi coronavirus holder mange kinesiske turister hjemme. Foto: Morten Vilsbæk
Canal Grande snor sig mægtig som en hovedvej fra Markuspladsen og ind til jernbanestationen Ferrovia Santa Lucia. Foto: Morten Vilsbæk
Ponte dell'Accademio er et fint sted, hvis man har som familie har taget turen fra det gamle Egypten og vil foreviges med La Salute i baggrunden. Foto: Morten Vilsbæk
Man er vel ikke mere piratfrue, end at man kan tage et vigtigt opkald under karnevallet. Foto: Morten Vilsbæk
Hjørnetænderne er spidse, men herren byder sig til på Markuspladsen. Foto: Morten Vilsbæk
Aftenstunden er gylden på Markuspladsen, hvor kæresteparret danser ind mellem fotosessions med turistfotografer. Foto: Morten Vilsbæk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce