Annonce
Kultur

Tag på Aros og rids i en Lamborghini

Det skar ham i hjertet. Aros-direktør Erlend Høyersten ridser i den skinnende, sorte lak på Lamborghinien. Foto: Hans Petersen

Erlend Høyersten skamferede voldsomt en sort, skinnende blank luksusbil.

Det skar dybt i hans hjerte, kunne man fornemme. For et kort øjeblik blev Erlend Høyersten, direktør på kunstmuseet Aros, en vandal. Han lavede en lang, tydelig ridse i en skinnende, blanksort luksusbil, en Lamborghini.
Annonce
<p>Den fem meter høje »Boy« på sin nye plads. Foto: Flemming Krogh</p>
Naturligvis var det bare et stunt.
Her druknede folk i tusindvis. Inspektør Pernille Taagaard Dinsen fortæller om fotografierne fra Lampedusa.
Men det var også en melding om, at det kan alle gøre, der besøger det århusianske kunstmuseum fra lørdag.
Michael Elmgreen og Ingvar Dragsets »Welcome« fylder godt i udstillingen. En miniatureudgave af det berømte skilt »Welcome to Las Vegas« er kollapset hen over en Airstream-campingvogn. Foto: Flemming Krogh
Den flotte bil indgår i udstillingen »No Man is an Island - The Satanic Verses«.
Køkkenet er vores komfortzone, men krigstilstande undgår vi ikke, fordi de kommer via tv og radio. Det skildrer Hanne Nielsen (til højre) og Birgit Johnsen i deres video »Camp Kitchen«.
Udstillingen åbner i dag, lørdag, og består af værker, som Aros har haft i magasinerne, fordi de tidligere er vist, og enkelte nye værker.
Efter finanskrisen i 2008 var det nemt for Jani Leinonen at opkøbe tiggernes skilte. Der blev langt flere af dem, forklarede han.
Og så naturligvis af »Boy«, kæmpedrengen, der er flyttet fra museets niveau 0 til det Niveau 6, hvor den nye udstilling vises.
Her sidder han - synes man - lidt mere sammentrykt og sammenklemt, som om loftet, der i modsætning til tidligere er lige over hans hoved, presser ham nedad.
I hans øjne og positur aflæser man, at australieren Ron Muecks dreng er blevet lidt mere sky og bange.

At tage del i værket

Den flotte Lamborghini er et af de nye værker lavet af den norske kunstner Dolk.
Værket hedder »Low Key« og er en kommentar til ideen om »den medskabende betragter«, det at vi i samtidskunsten ofte tager kropsligt del i et værk.
Her udfordrer Dolk forholdet mellem værket og gæsten, fordi det er tilladt at ridse i bilen og dermed skamfere den i et modsætningsfyldt forhold mellem den grænseoverskridende handling og ideen om et stille og roligt sceneri.
Det handler om at vise, hvordan hver enkelts destruktive handlinger sætter tydelige spor og bidrager til et samfund, hvis facade langsomt krakelerer.

Fortælling om vores liv

»Med udstillingen prøver vi at skabe en fortælling om vores liv her og nu. Et Europa hvor nyhedsbilledet er folkevandringer, økonomiske udfordringer, Panama-papirer, Brexit og polarisering af det politiske liv. Udstillingen skulle gerne spejle de følelser, mange har,« siger Erlend Høyersten.
Han synes, kunsten får stadig øget betydning, fordi den udfordrer os til at gå ind i større samtaler.
Et af værkerne er en lang, lang sort flade med masser af bankers navne på. Det er dem, som er gået konkurs siden 2008 eller opkøbt af andre.
»Det handler om dem, der spiller højt spil med andre folks penge,« siger Høyersten.
Værket er skabt af Superflex og hedder Bankrupt Banks.
Apropos det er også finnen Jani Leinonen med. Hans værk »Anything Helps« er skabt i tiden 2009-2016.
Det består af »tiggerskilte« fra gaderne. Han har købt dem og rammet dem ind, så de fortæller os, at stadig flere må leve af at tigge.
»Der har været en voldsom udvikling. Jeg begyndte at opkøbe skiltene i 2003. De første år gik det meget trægt. Jeg samlede måske 25 i alt, men efter finanskrisen var der masser af dem,« fortæller Jani Leinonen, der har udstillet på Aros i serien »New Nordic«, unge nordiske kunstnere på vej op.
Nu er skiltene rammet ind og udstilles som en samlet kunstinstallation.
Leinonen er kritisk over for den kapitalistiske verden, hvor alt kan erhverves for penge, tilsyneladende selv nødlidende menneskers råb om hjælp.

Fire videoer

Fire videoer, der vises på store lærreder, er også med.
Shirin Neshats »Zarin« fra 2005 handler om en anorektisk kvinde, der lever en isoleret tilværelse som prostitueret.
Hanne Nielsen & Birgit Johnsens »Camp Kitchen« fra 2014 viser kontrasten mellem køkkenet som det hjemlige og trygge rum over for omverdenens krigskultur, som lukkes ind via radio og tv.
Den australske kunstner Tracey Moffat har i værket »Revolution« fra 2008 sammenklippet et forløb af filmhistoriens største øjeblikke, heriblandt magthavernes tab af kontrol.
Ja, selv Bjørn Nørgaards »Hesteofringen« fra 1970 er der blevet plads til sammen med mange glas af den parterede hest, der blev skåret i stykker på en mark på Sjælland.
Som et af de sidste værker i udstillingen er danske Rose Ekens nye »Tableau« fra 2015. Det viser kunstnerens atelier, der er omgærdet af mystik og fascination.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Leder af daginstitution har travlt: Børnene er velkomne - forældrene skal nødigt indenfor

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

Annonce