Annonce
Debat

Tag tog med tiden og skab en glidende revolution

Helle Solvang

Jeg er kommet til et sted i livet, hvor jeg ikke behøver at skynde mig hjem. Jeg er for få år siden blevet selvstændig og vælger selv tempoet! Mine børn er store og kan lave maden selv. Med min nye livssituation kan mine rejsevaner ændre sig. Jeg har tid til, langt oftere end tidligere, at tage det mest bæredygtige valg, når jeg er udenbys på jobs. Fx. når jeg er på optagelser i Sønderjylland eller leder møder på Mors.

Det 'langsomme' valg - at stige på toget - har flere fordele. Og med en stigende voksen befolkning, hvor flere og flere af os ikke behøver at have så travlt, kan en 'glidende revolution' være lige om hjørnet, hvis vi vil. Vi kan blive en del af en omend meget vigtig bevægelse. Det kan vi samtidig med, at vi bliver beriget af bøger, podcasts og samtaler med medrejsende, der bor andre steder i landet end os selv! Som har samme eller helt andre interesser end os.

Nuvel. At vælge toget er til tider et besværligt og uforudsigeligt valg. Men selv det, kan blive berigende. Forleden tog jeg toget fra København til Skive. Noget gik galt på Fyn, og alle passagerer måtte omplantes til en togbus. I den timelange kø til bussen faldt jeg i snak med en kvinde fra Athen, som havde bosat sig i Danmark for at studere bæredygtig energi. Og en herre med hat og bærbar, som var flyttet til Sverige med sin familie for at leve enkelt med et så lavt CO2-aftryk som muligt. De gav mig nogle vigtige indsigter og fif. Og jeg fik med mit rige netværk af folk i Danmark, der beskæftiger sig med bæredygtighed, straks delt nogle gavnlige kontakter med mine to rejsefæller. En umiddelbart sur situation i finregn uden for Odense Banegård blev vendt til gavn og inspiration for os alle tre.

På en anden rejse skulle jeg med tog hjem fra Kulturmødet i Nykøbing Mors til Nørrebro i København. Jeg måtte imod al logik drage på en stor omvej vestpå via Struer, hvor der ovenikøbet var en times ventetid! Men da jeg jo ikke har travlt, kunne jeg bruge rejsen til at hvile ørerne ovenpå tre intense døgn med samtaler! Jeg kunne slentre og slikke sol i Struer. Og få et ekstra skud kultur, da jeg stødte på Erik Poulsens fine skulptur foran Skipperkroen. Og Sarpborgpigen på havnen.

Siden børnene var halvstore har jeg ikke haft en bil. Vi har cyklet eller taget toget, når vi skulle på ture i Danmark eller udlandet! Jeg har læst flere bøger, end hvis jeg havde siddet foran rattet. Og mine drenge har fået indtryk af forskellige mennesketyper på vores mange lange togture! Selvom de ofte har krummet tæer, når jeg indledte samtaler med vidt fremmede i en togkupé, så har jeg en overbevisning om, at de gennem vores rejser er blevet en smule mere livskloge og menneske-kendende, end hvis vi havde gemt os i vores egen lille 'bil-boble'.

Min nye ven - ham med hatten fra bus-køen udenfor Odense Banegård - udleder med sin enkle bevidste livsstil 12 tons CO2 pr år. Ifølge Concito svarer det ca. til den mængde, som medlemmerne i de mest klimavenlige danske familier udleder. De genbruger, flyver ikke, spiser ikke kød, er opmærksomme på madspild, har isoleret deres hjem og tager toget. Så for at 'vokse op' fra de nuværende 19 ton - som er danskernes gennemsnitlige udledning - til de 6,4 ton i 2030, som Paris-aftalen fordrer, er der er en del flere af os, som skal ud på en hel del flere berigende togrejser.

Folketingsvalget kommer snart. Politikernes løb efter os vælgere er sat ind, og vi har brug for solide ambitiøse kollektive løsninger for klimaet nu. Handling og supertrends blandt borgerne hjælper altid politikerne på vej! Så til os, der ikke længere behøver at have så travlt: Lad os mødes på toget og sætte en meningsfuld glidende revolution på skinner. Den kan ligeså godt komme fra os, som har tiden. Med tiden vil vi så få langt bedre og flere togforbindelser. Og nattogene tilbage. Nogen må taget valget først. Bliver der ventetid? Ja. Men det bliver hele ventetiden værd - og vi bliver tilmed klogere på livet og hinanden.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce