Annonce
Debat

Tak Arlette

Lille, spinkel og skrøbelig ser hun ud, 90-årige Arlette Andersen. Men hendes blotte tilstedeværelse torsdag på Odder Gymnasium vidner om en mental styrke og standhaftighed af sjælden slags.

De seneste 25 år af sit liv har Arlette Andersen viet til at fortælle om de grufulde oplevelser, hun som teenager var øjenvidne til i Hitlers mest berygtede udryddelseslejr Auschwitz. En million jøder måtte i perioden 1941-45 lade livet i lejrens gaskamre som led i det tyske naziregimes endlösung-strategi, der kostede i alt seks millioner jøder livet under 2. Verdenskrig.

Annonce

Auschwitz står i dag som en skamstøtte over nazismen men er i efterkrigstiden også blevet selve symbolet på de ufattelige lidelser, som totalitære regimer gennem tiderne har udsat mennesker for. Et rædsels-monument som igen og igen skal få os til at reflektere over og diskutere, hvordan vi undgår en gentagelse. Desværre uden held. Racistiske ideologier og totalitære regimer hører ikke kun Hitler-epoken til. Tag bare Cambodia, Rwanda og Eks-Jugoslavien, hvor i hundredtusindvis af mennesker blev brutalt slagtet og millioner af mennesker drevet på flugt. I alle tre tilfælde tøvede verdenssamfundet med at gribe ind, præcis som det var tilfældet i forhold til nazi-Tyskland.

Efterkrigsgenerationerne har i lærebøgerne kunne læse om de menneskelige tragedier og i både dokumentar- og spillefilm og på tv fået oprullet historierne gang på gang. Bøger om 2. Verdenskrig storsælger stadig, og appetitten synes her i 70-året for befrielsen stadig umættelig. Vel sagtens fordi vi stadig søger forklaringerne på, hvordan det kunne gå så galt.

Men ét er at få historien udlagt af en forfatter, en instruktør eller en lærer. Noget helt andet at få den helt ind under huden ved mødet med et menneske, som har set rædslerne med egne øjne, følt angsten, mærket smerten og som har skullet leve med tabet af sine elskede. Så bliver historien pludselig levende og uafrystelig, som det skete torsdag i Odder, hvor flere af gymnasieeleverne undervejs i Arlette Andersens beretning måtte knibe en tåre.

Auschwitz er fortid, ja, men også i allerhøjeste grad nutid. Se blot IS i Syrien. Der er både politikere og historikere, der den dag i dag benægter, at holocaust fandt sted, og som hårdnakket fastholder, at millioner af jøders død er en løgn. Det var den franske højrepolitiker Jean-Marie Le Pens udtalelser om, at holocaust blot var en detalje, der i sin tid fik Arlette Andersen til at bryde sin tavshed om Auschwitz-helvedet. Snart er hun og de sidste vidner til historiens største folkedrab væk. Vi skylder dem aldrig at glemme deres lidelser og historier. Ikke mindst for vores egen skyld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce