Annonce
Leder

Tak til 'verdensmanden' som åbnede munden

Det kan aldrig være et problem for samfundet at nogen - heller ikke offentligt ansatte - siger deres mening og deler indsigt. Men det kan omvendt være et problem, hvis nogen holder sig tilbage. Det bliver samfundet både dummere og dårligere af.

Et tema går igen og igen i en uendelig række af krimifilm af svingende kvalitet: En flok uduelige eller korrupte politifolk dækker over hinanden. Den klodsede chef gør intet, for han har også lig i lasten og skylder nogle politikere noget. Men en skønne dag får en retskaffen betjent nok og åbner munden, hvorefter alle vender ham ryggen og gør ham helvede hedt.

At påstå, der skulle stikke noget lignende under det danske - og norske - politis bemærkelsesværdige og besynderlige ageren i sagen om den uopklarede dødsbrand på Scandinavian Star, det har vi overhovedet ikke belæg for. Heller ikke selv om en måske uoverlagt eller udspekuleret bemærkning nærer mistroen og mistanken til systemet.

Bemærkningen faldt, da Thomas Vesth, en politiefterforsker, der ikke har personlig forbindelse til dødsbranden, blot faglig interesse i den, var til en tjenstlig samtale med sin chef. Ifølge Thomas Vesth sagde chefen i den forbindelse: Nu skal du ikke rende og spille verdensmand i sagen om Scandinavian Star, det kan få ansættelsesretlige følger.

Jamen det lyder jo som en replik fra en B-film. Har man hørt mage? Heldigvis sjældent!

Politiefterforskerens brøde var, at han i Avisen Danmark har kritiseret den manglende efterforskning af dødsbranden, selv om indicierne på, at nogen skulle have interesse i at skibet brændte, allerede tidligt sprang i øjnene.

Det er værd at bemærke, at hans udsagn ikke er særligt odiøst. For det flugter 100 procent med, hvad talrige eksperter i forsikringsforhold, økonomiske transaktioner samt skibs- og brandteknik har udtalt. De mener også, at der er tydelige tegn på, at der er foregået noget kriminelt på skibet.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om officielle danske og norske instanser - enten i politiet, søfartsmyndighederne, ministerier eller politiske kredse - ligger inde med viden, som retfærdiggør, at sagen igen og igen er henlagt. Men i så fald skylder de både de pårørende til brandens ofre, de overlevende og den brede offentlighed en god forklaring på, at sagen aldrig for alvor er efterforsket.

Forklaringen skal ikke kun være meget bedre og mere detaljeret end den tilbagevendende bemærkning om, at "der ikke er kommet noget nyt frem". Den bør også give en forklaring på det helt utilstedelige rap over nallerne, som Thomas Vesth nu har fået af sin chef, og som vi i offentligheden undrer os dybt over: Hvorfor i alverden må han ikke udtale sig? Det kan jo ikke være fordi, det skader en efterforskning, for da han udtalte sig, blev der ikke efterforsket noget som helst.

Vi kan kun håbe, at politiets nye interesse for branden vil kaste lys over både sagen og over irettesættelsen af Thomas Vesth, for den bestyrker kun mistanken om, at der stikker noget under myndighedernes passivitet.

Indtil vi får klarhed: Tak til Thomas Vesth og til alle andre, som øser ud af deres viden i denne og enhver anden sag, som har offentlig interesse. Det kan aldrig være et problem for samfundet at nogen - heller ikke offentligt ansatte - siger deres mening og deler indsigt. Men det kan omvendt være et problem, hvis nogen holder sig tilbage. Det bliver samfundet både dummere og dårligere af.

Annonce
Jens Wolf Møller, redaktionschefFoto: Axel Schütt
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce