Annonce
Navne

Talentfuld biomediciner får fornem forskerpris

Lektor, dr.med. og ph.d. Ebbe Bødtkjer fra Aarhus Universitet, Health, har modtaget Jens Christian Skou-prisen 2019. Foto: Lars Kruse/AU

Han leverer imponerende forskningsresultater og er et usædvanligt forskertalent. Sådan lyder det bl.a. i begrundelsen for, at lektor, dr.med. og ph.d. Ebbe Bødtkjer fra Aarhus Universitet, Health, har modtaget Jens Christian Skou-prisen 2019.

Ebbe Bødtkjer, som til daglig arbejder på Institut for Biomedicin, tabte allerede i studietiden sit hjerte til kroppens fascinerende evne til at tilpasse sig sygdomstilstande. Han beskæftiger sig især med kredsløbet og med kræftforskning. Og så er han en langt ud over det sædvanlige målrettet og talentfuld forsker. Ellers havde han ikke fået fakultetets fornemmeste pris, som er indstiftet i nobelprismodtager Jens Christian Skous navn og forbeholdt de dygtigste unge forskere.

Prisen blev overrakt af Healths dekan Lars Bo Nielsen, som i sin tale betonede, at Ebbe Bødtkjers forskning er baseret på videnskabelige værdier, der ligger tæt op ad Jens Christian Skous: Ambition, flid og nysgerrighed.

Ebbe Bødtkjer startede sin karriere på det institut, hvor Jens Christian Skou havde sin imponerende forskerkarriere. Han får – ud over æren – 100.000 kroner, som han vil bruge til at etablere nye mikroskopiteknikker i laboratoriet – til gavn for fremtidige forskningsprojekter.

Ebbe Bødtkjer er den fjerde modtager af Jens Christian Skou-prisen, der blev uddelt første gang i 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce